Artikler tagget "Liv"

»Bibellæseplan«

Denne lille folder kan du have liggende i din bibel. Få dig et hurtigt overblik over Bibelen. Find gode vers der fortæller, hvem Jesus er. Find bibelvers til forskellige situationer (når du er træt, bange, bekymret, fristet, tvivler) Forslag til daglig andagt ... og meget meget mere

»Hvordan læse Bibelen?«

»Hvorfor må jeg ikke... ?«

Jesper Iversen

Vi kan nogle gange høre udtrykkene: ”Han er en god kristen” eller ”Hun er en dårlig kristen”. Ofte siges de ting om andre ud fra deres præstationer. Han er god, venlig og gør stort set ingenting forkert, mens hun bander og virker let på tråden osv. Sådan siger Bibelen ikke. Den har kun et begreb: ”kristen” eller ”ikke kristen”. Er vi i nåden (se bilaget), så vil vi altid være regnet, som alt det Jesus er.

»Hvordan beder man?«

Michael Agerbo Mørch

Jeg håber, at du ved, at Gud ønsker fællesskab med dig, og der er bønnen helt central. Bed frimodigt, det har han selv sagt, at du kan gøre. I denne artikel kan du læse, hvordan man kan bede alene og sammen med andre.

»Hvordan bliver bøn en del af min hverdag?«

Andrea Nygaard Christensen

Det kan du bl.a. gøre i løbet af dagen ved at sige: ”Wauw Gud, hvor er det bare en smuk solopgang, du har skabt” eller ved at sukke: ”Gud, jeg har brug for dig nu!”. Du kan også fortælle Gud om dagens udfordringer, når du cykler til og fra skole/arbejde. På den måde kommer du til Gud midt i hverdagens ræs.

»Tiden er Guds og hans gave til dig«

Claus Grønbæk

En af de Guds gaver, som vi ikke taler så meget om – i hvert fald ikke på det helt konkrete personlige plan - er vores tid. Det er en af de gaver, som Gud har givet os alle lige meget af: 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Og uanset hvor ung eller gammel, hvor rig eller fattig, hvor succesfuld eller det modsatte vi er, så kan vi hverken lægge til eller trække fra, når det handler om tid. Der er 24 timer i døgnet – and that´s it.

»Når Jesus flytter ind«

Nikolaj Kaarsholm

Da jeg for godt elleve år siden blev kristen, vendte det op og ned på mit liv. Jeg gik på daværende tidspunkt i 3. G på Gymnasiet og levede uden Gud og uden Guds vejledning. Men da Jesus trådte ind i mit liv, vendte det op og ned på mange ting. Det fik bl.a. nogle etiske konsekvenser, som jeg her vil nævne nogle stykker af.

»Hvor meget tid mon jeg bruger på Gud?«

Astrid Hadberg

Vækkeuret ringer 05.15. Efter tyve minutter sidder jeg på min stol i køkkenet med en skål havregryn foran mig, og Bibelen slået op ved siden af. Mens havregrynene bliver indtaget, læser jeg dagens tekst - en salme af David. Nogle er versene kender jeg fra en lovsang. Jeg beslutter mig for, at jeg vil gå og synge sangen for mig selv resten af dagen. Jeg slutter af med en hurtig bøn. Så er jeg på vej ud af døren – og sangen er allerede glemt. Jeg har brugt 15 minutter på Gud.

»Guds voksne barn jeg er!«

Mogens Højgaard Jensen

Da jeg var barn, troede jeg på Gud som et barn. Og kom til ham som et barn. Sådan var det bare. Nu er jeg voksen – og jeg kommer til Gud som en voksen. Sådan er det. Det ville være unaturligt ikke at komme som den jeg er. Men samtidig kommer jeg stadig til Gud som et barn. Et voksent barn! Dobbeltheden er god at holde fast i.

»Bibelstudie i fællesskab«

Ikke én metode, men 19! Det er nu muligt at hente et katalog med 19 forskellige forslag til, hvordan man kan arbejde med en bibeltekst i grupper. Idéerne er lette at bruge i en bibelstudiegruppe. Men vi vil med hæftet også gerne opfordre til, at man tænker bibelbrug ind i andre sammenhænge. ”Man kan for eksempel indlede et møde med 10 minutters snak om nogle bibelvers, i stedet for at mødelederen holder en indledning til mødet i missionshuset eller i bestyrelsen” siger Lasse Holmgaard Iversen, som er landsleder i Bibellæser-Ringen. ”Kataloget her rummer flere metoder, som let kan bruges på denne måde”.

»Råd til Bibellæsning«

Steffen Birkmose

Bibelen er en bog som jeg har lyst til at læse i. Sådan har jeg det faktisk. Altså sådan overordnet set. Og alligevel kan det føles tåbeligt svært, at få bibellæsning presset ind i en travl hverdag. Man kan faktisk udnytte hjernekemien, når man skal sætte gode rammer for læsningen. Med råd til rammen og metoderne, vil jeg med denne artikel give værktøjer og frimodighed til din bibellæsning.

»Hvile ved korset«

Dan Hessellund

Følelsen af at kristenlivet slet ikke hænger sammen bliver ofte forstærket, når man sammenligner sig med andre kristne: Det kan være, at du går i LMU med nogen, der brænder for at vidne for andre om Gud. Eller måske er du på efterskole og kan mærke, hvordan de andre brænder for at tjene Gud og lovprise Ham. Det er så frustrerende! For du brænder ikke for at vidne for andre, for at tjene Gud og lovprise Ham. Det eneste du mærker er, at du brænder af begær, og af lyst til alt muligt ondt!

»Rigdom i Herren«

Andreas Kammersgaard Ipsen

I 2 Kor 6,10 beskriver Paulus de kristne på en helt fantastisk måde: ”… de, der intet har og dog ejer alt”. Denne beskrivelse var en meget bogstavelig virkelighed for mange af de første kristne. Mange af dem var virkelig ludfattige, ikke mindst fordi de på en radikal måde gav alt, hvad de ejede, væk, men også fordi de blev udsat for voldsomme forfølgelser, som fratog dem liv eller helbred. Mange af dem ejede virkelig ingenting, hverken penge eller sikkerhed for deres liv. Alligevel siger Paulus, at de ejer alt. ALT.

»Tid med Gud«

Jens Birkmose

At have en kæreste er at have en relation til en anden. Nogle drenge bliver kedelige, når de får en kæreste, fordi de dropper gutterne for at være sammen med kæresten hele tiden. Det er synd for drengen og ærgerligt for gutterne og i det hele taget dumt. På den anden side er det indlysende, at det er nødvendigt at være sammen for at have en god og tæt relation. Det er jeg blevet klar over i mødet med især unge, hvis forældre er blevet skilt. Forældre-barn relationen kan miste sit indhold, fordi de er alt for lidt sammen. Det er især slemt, hvis den unges forældre ikke tager initiativ til samvær.

»Som skøn musik i en verden af kaos«

Manuel Vigilius

Hvis du er kristen, er der sket noget indeni dig. Gud har givet dig ”et nyt hjerte” (Ez 36,26). Det betyder, at Gud har vist dig, hvem du er i ham: Hans værdifulde, tilgivede, frie barn. Du er fri fra at være gud i dit eget liv. Gud vil være din gud, din far og din vejleder.

»Om Gud og afguder«

Peter Funch Kofod

Har du nogensinde tænkt på, hvor langt man kan trække i en elastik før den knækker? Har du nogensinde haft det på den måde med dit forhold til Jesus? Det kan godt være, at du måske ikke lige har tænkt over det på den måde, men hvis du tænker efter, er det så sådan, du har det med Jesus? Eller spurgt på en anden måde: Hvor meget kan jeg drikke, før det er forkert? Kan jeg tage med til det her og så stadig være en kristen? Hvor langt kan jeg gå med min kæreste, før det bliver over grænsen?

»Vox-pop med formænd«

Vi har spurgt fire formænd, fra det vi vurderer er fire forskellige slags LMU-foreninger, om at svare på følgende: Hvordan kombinerer og vægter I det sociale fællesskab og det åndelige indhold i jeres LMU? Skal der være en taler hver gang, eller må man godt tage ud og f.eks. bowle/holde spilleaften en gang til LMU?

»Vox-pop: Sådan får vi nådegaverne i brug hos os«

Vi har bedt tre ledere fra forskellige sammenhænge om at beskrive, hvordan de i praksis arbejder med at få nådegaverne i brug i deres fællesskaber. Vi hører fra Luthersk Mission (Søren Skovgaard Sørensen), Frikirken (Thomas Skov Laugesen) og generelle betragtninger fra folkekirke-sammenhænge (Sprint Aagaard Korsholm). Kort sagt sætter Søren fokus på behovet, Thomas på kærligheden, og Sprint på dialogen.

»Hvad sker der, når vi dør?«

Torben Kjær

Den fysiske død består i en adskillelse af sjæl og legeme, som skyldes synden. Mennesket er en enhed af sjæl og legeme, men ved døden adskilles sjælen fra legemet. Jeg vil nævne nogle eksempler fra Bibelen, der viser, at døden er adskillelse af legeme og sjæl. Jer 15,9: ”Moderen til syv børn sygnede hen, hendes liv ebbede ud”. På Hebraisk står der, at ”hun udånder sin sjæl”. Ved døden forlader sjælen kroppen. Da Jesus dør, råber han: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd” (Luk 23,46). Ved døden forlader ”ånden” kroppen. Paulus kan beskrive døden som en rejse bort fra legemet og hjem til Herren. 2 Kor 5,8: ”Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren”.

»Det kristne fællesskab«

Michael Agerbo Mørch

Da man kunne skrive tusind tykke bøger om det kristne fællesskab, bliver denne lille artikel selvsagt blot nogle pin-points. Det er vigtigt at understrege, for man kan ikke læse én artikel, og så være færdig med så stort og kompleks et emne.

»Radikal eller gal?«

Annie Schjelde Rasmussen

Radikal er et underligt begreb. I medierne er det tit noget med at være ekstremistisk og sprænge folk i luften. Man kan også have nogle radikale holdninger eller en radikal livsstil. Kristne i Danmark, der tror på, hvad Bibelen siger, bliver nogle gange kaldt for radikale - og det er vel også meget naturligt, hvis man kigger på, hvordan mange kristne har en anderledes livsstil:

»Nådegaver - en kort intro«

Tonny Dall Sørensen

Mange kristne er optaget af emnet nådegaver – især unge. Måske fordi de har læst om det i bibelen eller har mødt andre unge kristne fra andre kirker, som tilsyneladende har mere fokus på det emne, end det måske opleves i LMU. Med denne artikel vil jeg forsøge at give dig en kort introduktion til det spændende og bibelske emne: Nådegaver.

»Når Gud-ting bliver Gud«

Katrine Vigilius

Gud ønsker at flytte mit blik fra mine projekter og mine ”Gud-ting” til at se på ham. Og det kan nogle gange være op ad bakke. Derfor tror jeg, at der nogle gange kan være enormt stor nåde i, at Gud tillader mine projekter at være uperfekte, kiksede og måske endda mislykkede. Er mit projekt "picture perfect", fikserer jeg mine øjne på det. Er det brudt, glider mine øjne op til Jesus.

»Det er jo ikke på mode at være hellig«

Jesper Sundgaard

Hellig. 3. halvleg er godt i gang, der drikkes øl og snakkes om swingerklub. Pludselig siger én af mine holdkammerater: ”Sundgaard, du er så stille, har du egentlig aldrig prøvet at have sex?” Jeg forundres et øjeblik over hans frimodighed, men griber anledningen og fortæller om mit syn på det; min lyst, Guds vilje, hvorfor jeg gerne vil vente osv. Én af de andre afbryder samtalen og spørger med tydelig foragt: ”Er du så sådan en hellig én?” Tja, hellig er da ikke lige det første ord, jeg præsenterer mig med, men ja, jeg er anderledes og tilhører i hvert fald en, der er hellig, tænker jeg her nogle år efter.

»Sælg alt og følg mig«

Jens Ole Christensen

Manden siger, at han har opfyldt alle de bud, der skal til for at komme ind i Guds rige. Jesus begynder ikke at diskutere det med ham, men siger bare ”sælg alt og giv det til de fattige – og kom så og følg mig.” Dermed får han manden til at indse, at han ikke engang har opfyldt det første bud. Budet om at elske Gud over alt andet.

»Når kæresten ikke deler din tro«

Ester Frich Dam-Larsen

Denne artikel er for dig, som er kristen, og er på vej til at få eller har en kæreste, der ikke er kristen. Måske er du i tvivl om jeres forhold kan holde, og om I har en fremtid sammen. Det kan jeg ikke svare dig på, men jeg har spurgt to unge om at dele deres erfaringer med at være i et forhold, hvor kun den ene er kristen.

»5 råd når du er i troskrise«

Ulrik Fogh Buch

Det sidste man har brug for, når man oplever en troskrise, er at få nogle overfladiske svar. Nedenstående er derfor ikke fem hurtige ting du kan gøre, for at komme ud af en troskrise. Det er fem refleksioner, der forhåbentlig kan inspirere og trøste midt i udfordringen.

»Skal man virkelig elske Islamisk Stat?«

Christian Højgaard Jensen

Kan man lære at elske en terrorist? Spørgsmålet er provokerende, for vi har lært at hade terroristerne – og med god grund. Terroristerne fra Islamisk Stat er ligeglade med menneskeliv, og de vil gå i døden for at dræbe så mange uskyldige mennesker som muligt. Men på den anden side taler Bibelen tydeligt om at ”vende den anden kind til” og om at elske sine fjender. Kan det virkelig passe, at det også gælder terrorister?

»Hvad vil jeg i Himlen?«

Lars Brian Larsen

Jeg elsker livet og at lave spændende ting. Jeg nyder at lære nyt og blive udfordret intellektuelt. Og alt det længes jeg efter at gøre på den nye jord. På den nye jord skal jeg udnytte de evner, som Gud har givet mig – og hele tiden gøre det til Hans ære! Her i livet oplever jeg i små fantastiske glimt, at jeg stoler fuldt ud på Gud. På den nye jord er de små glimt udvidet til at dække hele tilværelsen. Det bliver godt.

»Død eller levende?«

Andreas Kammersgaard Ipsen

Hvordan er det nu lige, det hænger sammen? Vi skal ikke gøre noget for at blive frelst, faktisk får vi frelsen foræret som en gave af Jesus, når vi tror på ham. Men alligevel er Bibelen fuld af den ene ting efter den anden, som vi kristne enten skal gøre eller ikke må gøre. Men hvorfor nu lige det? Hvad blev der af det med, at vi ikke skal gøre noget for at blive frelst? Er der alligevel ikke en masse ting, vi skal gøre for at kunne kalde os sådan ”rigtige” kristne? Og hvis det er sandt, hvad blev der så af alle de gyldne løfter om frihed, som vi blev lokket med, da vi blev kristne?

»Denne persons "hellighed" gjorde indtryk«

Voxpop

Hør tre LMU’eres bud på personers ”hellighed”, som har gjort indtryk på dem. Hvor har du oplevet det i dit liv?

»At have Gud med i parforholdet«

Amalie og Lasse Bach Dybdal

Det føles ikke altid naturligt at holde andagt med kæresten/ægtefælden. Vanen er svær at få i gang. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt? Og hvordan gør man det? Få nogle gode råd.

»Metoder til Bibellæsning«

Michael Agerbo Mørch

Måske har du det som jeg? Jeg vil gerne læse mere i Bibelen, men jeg kæmper med at finde den gode form: Hvor skal jeg starte, hvordan skal jeg læse og hvor meget? Det er vigtige spørgsmål, men overvejelserne kan blive ved, så jeg aldrig reelt kommer i gang med læsningen. Den rigtige metode – altså i ental – findes ikke. Bibelen beskriver ikke selv én fremgangsmåde, som er mest rigtig. Derfor kan vi med frimodighed afprøve forskellige metoder og se, om de bærer frugt.

»Fasten gør os fastere i troen«

Hans-Ole Bækgaard

Faste står der noget om flere steder i Bibelen. Måske du har hørt i prædikener, at faste er vigtigt. Vi har endda en periode i kirkeåret 40 dage før påske, vi kalder for Fasten. Alligevel bliver det for mange kun ved ordene. Handlingen til at faste mangler. Og det er faktisk ærgerligt. Gud byder os ikke at faste, for at vi skal gøre os fortjent til noget, men fordi han ønsker at give os noget.

»Helliggørelse er kærliggørelse«

Søren Skovgaard Sørensen

Til indledning vil jeg læne mig op ad Leif Andersens udmærkede udtryk for helliggørelse som kærliggørelse. Det ord findes ikke i ordbogen og stavekontrollen reagerer prompte med rødt. Og det passer sig egentlig meget godt for emnet. Helliggørelse er nemlig ikke sådan lige at få sat i system. Det er ikke os, som sikrer det – men vi er dybt afhængige af noget uden for os selv. Dette beskriver Svein Ellingsen så fint i sin fantastiske salme (Den danske Salmebog 367): Vi rækker vore hænder frem som tomme skåle. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv.

»Træt i tjenesten«

Frank Risbjerg Kristensen

Man kan være træt og udkørt på mange måder. Hér vil vi fokusere på den træthed og frustration, som vi pludselig kan befinde os i, når vi er kørt træt eller sur i en konkret opgave/tjeneste i LMU-arbejdet eller i menigheden. En træthed som råber højt indeni og siger: ’Sæt mig fri; jeg orker ikke mere; jeg har ikke flere kræfter; jeg brænder overhovedet ikke for det længere; jeg kan ikke udfylde min plads … ’

»Bær frugt«

Peter Blem Bruun

Arbejdstitlen, jeg fik tildelt til denne artikel, provokerede mig faktisk lidt. Bær frugt! Skrevet i bydeform på niveau med, når man får at vide: Vask hænder! Ryd op! Luk døren! Ting, man forventes at gøre uden den store protest. Det fik mig til at overveje - er det okay at forvente af en kristen, at han bærer frugt?

»Jeg mødte en medvandrer«

Henriette Engberg Vinkel

De ærlige samtaler skaber mere realistiske forventninger til livet og er med til at nedbryde den dårlige sammenligning. I denne artikel vil jeg fortælle om mit møde med en medvandrer.

»Ensom med min tro«

Maria Strøm Risbjerg

Måske kender du følelsen? Det er første dag på gymnasiet, og du er hamrende nervøs. Hvad tænker folk om mig? Skal jeg fortælle, at jeg er kristen? Spørgsmålene kører rundt i hovedet på dig. Tag en dyb indånding, og lad vær med at gå i panik. Der er en stor sandsynlighed for, at du er landet det helt rigtige sted, også selvom du kan føle dig ensom eller anderledes end alle andre.