Bibelstudieoplæg

I forbindelse med reformationsfejringen har LMU produceret fire bibelstudieoplæg til fordybelse. De tager alle udgangspunkt i nogle videoer produceret af Luthersk Missions Højskole og Luthersk Mission i forbindelse med reformationsjubilæet i 2017. Disse kan du se her: Arven fra Luther

Reformationen er blevet kendetegnet ved en række kendte udsagn – en række alener. Alle udformet i opposition til den katolske kirke. Vi lærer Gud at kende gennem Skriften alene. Af skriften lærer vi, at vi frelses ved troen alene af nåde alene, pga. Kristus alene – alt dette medfører at alene Gud får ære. Dette udtrykte man på datidens fagsprog, latin:

  • Sola Scriptura – Skriften alene
  • Sola Fide – Troen alene
  • Sola Gratia – Nåden alene
  • Solus Christus – Kristus alene
  • Soli Deo Gloria – Gud alene æren

På mange måder sammenfatter disse fem udsagn hele formålet med den lutherske reformation. I LMU tænker vi, at det derfor er oplagt at dykke dybere ned i disse i forbindelse med reformationsjubilæet. Derfor har vi lavet fire forskellige bibelstudieoplæg. For at give en bred indføring er det følgende emner, der er blevet lavet oplæg til (klik på linket for at downloade):

Idéen er, at I der arbejder med bibelstudieoplægget, måske arbejder med alle fire, for rigtig at komme ind under huden på reformationens tanker. Men alle oplæg kan også gerne stå for sig selv.

Kristus alene gør mig retfærdig på trods af mine onde gerninger og uden mine gode gerninger.