Claus Grønbæk er præst i Københavnerkirken. Han bor i Rødovre med sin familie.
Men du har jo slet ikke uanede mængder – kun 24 timer i døgnet. Hvordan skal de bruges?
En af de Guds gaver, som vi ikke taler så meget om – i hvert fald ikke på det helt konkrete personlige plan - er vores tid. Det er en af de gaver, som Gud har givet os alle lige meget af: 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Og uanset hvor ung eller gammel, hvor rig eller fattig, hvor succesfuld eller det modsatte vi er, så kan vi hverken lægge til eller trække fra, når det handler om tid. Der er 24 timer i døgnet – and that´s it.
Ja, jeg sagde Guds gave. Prøv at reflektere 2 minutter over, at den tid du har fået i dag, er en værdifuld gave fuld af muligheder, som du skal passe på.
Man hører jo indimellem udtrykket ”at slå tiden ihjel”. Når man tænker lidt nærmere over det, kan man jo næsten blive forskrækket. Gud har aldrig tænkt, at hans gode gave skulle slås ihjel. Men bruges til noget glædeligt og godt. Når vi nu ikke kan få mere af den, betyder det jo, at tiden skal forvaltes rigtigt. Der skal prioriteres. For tiden er en gave, som kan bruges eller misbruges.
Når det handler om penge, er der nogle, der laver budgetter over udgifter og indtægter. Og mange bliver overraskede. Dels over hvor mange penge de egentlig har. Dels over hvor mange penge de bruger og måske endnu mere, hvor mange de bruger på sig selv. Det samme gælder tiden. Hvis ikke vi er opmærksomme, risikerer vi, at den ligeså stille smutter ud mellem fingrene på os – og Guds gode gave er spildt.
Det kræver, at man er vågen. Vi er under et stort pres for at bruge alt på os selv. Også vores tid. Og faktum er, at vi har utrolig meget tidsdræbende – især underholdning – som er utrolig let tilgængeligt. Det er lige ved hånden og nærmest skriger på at blive aktiveret. For mange af os er det en kamp at finde tid til daglig bøn og bibellæsning – men vi klager sjældent: ”Jeg har så svært ved at finde tid til TV og computer”.
En meget vigtig pointe er, at ligesom med penge er spørgsmålet om tidsforbrug ikke en special-disciplin for de mest dedikerede kristne. Det er en afsløring af, hvor dit hjerte er, og hvem du tjener. Så spørgsmålet er derfor: Tør du se dig selv og dit hjerte i spejlet? Er du villig til at blive afsløret i, hvad du i virkeligheden lever for og hvem, du tjener?
For den skødesløse er grøften (og jeg tror, at mange ligger i den), at man har en idé om, at man da bruger sin tid nogenlunde fornuftigt, men ofte når man kigger sig tilbage (hvilket man selvfølgelig sjældent eller aldrig gør), så vil man finde ud af, at tiden ofte blev spildt og brugt på ting og aktiviteter, der ikke har gjort én lykkeligere, klogere, gladere eller bedre. Husk at når Gud vil have dig til at overveje din brug af hans gave, så er det altid, fordi han vil dig det godt. Alt andet er Djævelens gift fra syndefaldets morgen: ”Har Gud virkelig sagt…?”
En præst med et ufattelig stort forfatterskab blev på et tidspunkt spurgt, hvordan i alverden han kunne overkomme at producere så meget. Han svarede: ”Jeg har lært at tage vare på mine ledige halve timer”.
Må Gud velsigne os til at tage vare på vores ledige halve timer…