»Hvor meget tid mon jeg bruger på Gud?«

Jeg, Astrid, har sat mig for at finde ud af, hvor meget af min tid, jeg bruger på Gud i løbet af en ganske almindelig dag.

Vækkeuret ringer 05.15. Efter tyve minutter sidder jeg på min stol i køkkenet med en skål havregryn foran mig, og Bibelen slået op ved siden af. Mens havregrynene bliver indtaget, læser jeg dagens tekst - en salme af David. Nogle er versene kender jeg fra en lovsang. Jeg beslutter mig for, at jeg vil gå og synge sangen for mig selv resten af dagen. Jeg slutter af med en hurtig bøn. Så er jeg på vej ud af døren – og sangen er allerede glemt. Jeg har brugt 15 minutter på Gud.

City on a Hill eller Bruno Mars

Jeg starter bilen og tænder for radioen. Jeg rammer dog ikke FM knappen men CD knappen. Det er tilfældigvis ’City on a Hill’, der sidder på, og ud af mine højtalere strømmer skøn lovsangsmusik. Jeg bliver helt glad. Hvor ofte har jeg ikke brugt transporttiden sammen med Bruno Mars, Anders Fjeldsted og NovaFM. Turen til arbejde går hurtigt. Jeg har brugt 45 minutter på Gud.

Selve arbejdsdagen går hurtigt. Der er flere syge, så hele dagen løber jeg dobbelt så hurtigt, som jeg plejer. Frokosten spiser jeg i kantinen sammen med mine kollegaer. Ikke et sekund overvejer jeg at takke Gud for maden. Jeg er mere optaget af at deltage i diskussionen om kontanthjælp. Resten af dagen går i endnu hurtigere tempo. Jeg har ikke tænkt på Gud.

Efter ti timers arbejde sidder jeg igen i bilen. Jeg tænder for radioen. Denne gang er det Nova. Et kort øjeblik overvejer jeg at skifte til CD’en, men et sjovt indslag får mig til at blive på radiokanalen. Da jeg når hjem, summer mit hoved af OneRepublic og "Good life". Jeg har ikke tænkt på Gud – ud over de tre sekunder jeg overvejede at skifte til CD’en.

Jeg får lige sneget mig op på 10 sekunder

Hjemme sætter jeg lidt mad over og kaster mig så på sofaen. Fjernsynet bliver tændt, mens computeren findes frem. Jeg griner lidt af ’Friends’, samtidig med at facebook bliver opdateret. Så er maden færdig. Jeg sætter computeren væk, men fjernsynet får lov at køre. En hurtig bordbøn og så er det ellers bare at kaste sig over pastaen. Resten af aftenen går med forberedelser til næste dag. En kort løbetur. Oprydning i køkkenet. Facebook igen igen. Hammerslag i fjernsynet. Jeg har brugt 10 sekunder på Gud – 10 sekunder på en standard bordbøn.

Ved 22-tiden ligger jeg så i min seng. Jeg tænker kort på dagen, som er gået. Hvis jeg runder lidt op, så har jeg brugt 61 minutter på Gud. Tænk, hvis jeg ikke havde ramt CD knappen i morges, så havde jeg brugt 16 minutter på Gud i dag. Tanken er skræmmende.

Jeg betegner ham, som min bedste ven, men jeg har kun brugt 61 minutter sammen med ham – og ikke én gang har jeg været stille for at høre, om han måske havde noget at sige til mig.