»Radikal tilgivelse – det er bare i orden!«

Tilgivelsen kan man ikke fortjene sig til. Blandt andet derfor er den så radikal

– Undskyld jeg kommer for sent. Jeg havde helt glemt aftalen. Håber ikke, du har ventet alt for længe.
– Det skal nok gå. Jeg tilgiver dig.
– Slap af, så galt var det vel heller ikke. Nu har jeg sagt undskyld, og så behøver du da ikke begynde at tilgive mig.

Undskyldninger

Når vi siger undskyld, er det ofte ikke særligt radikalt. Det er en nem måde at få et fejltrin ud af verden: For på den ene side virker man ikke kold og ligeglad, for man siger trods alt undskyld – og på den anden side pakker man det hele lidt ind, for man forventer, at den anden bare siger: ”Det er i orden.”

Men er det bare i orden, når vi laver fejltrin? Er det nok med en bortforklaring... Eller skal der en god forklaring til? Eller…

At undskylde kan faktisk være det samme som at bortforklare.

- Undskyld!
- Det er bare i orden.
… Men det er det jo ikke.

Det er da ikke bare i orden, at vi gør forkerte ting mod hinanden og mod Gud. Det er godt, når vi kan bære over med hinanden, og er du kristen, er du formanet til gøre det (Ef 4,2 og Kol 3,13). Men at bære over med betyder stadigvæk ikke, at det bare er i orden. Nej, det er en form for tilgivelse.

Syndstilgivelse

Tilgivelse er i sig selv yderst radikalt. Det er det på to måder.

For det første et tilgivelse radikalt, fordi det forudsætter overtrædelse. Eller med bibelske ord: Tilgivelse forudsætter synd. Mange vil i dag gerne tale om tilgivelse uden at tale om synd – og det giver ingen mening. Når Gud vil tilgive dig, er det fordi han har set, at du er en synder. Det er da radikalt sådan at bemærke andres synd.

For det andet er tilgivelse radikalt, fordi det ikke bare undskylder og udglatter synden, men kalder synd for synd – og glemmer den, udsletter den, fjerner den. Det er radikalt. Og det sker af nåde, og ikke fordi man har gjort sig fortjent til det – det er jo klart, at hvis man har gjort noget forkert, har man ikke gjort sig fortjent til tilgivelse. Nej, man får den af nåde. Så radikal er Guds tilgivelse.

Derfor burde vi ikke bare snakke om tilgivelse, men om syndstilgivelse, for så er det tydeligt, at tilgivelse og synd hænger sammen.

Blodig tilgivelse

Og så er der en tredje, blodig ting, der gør tilgivelsen radikal. Ikke når det handler om tilgivelse mellem os mennesker, men når det handler om Guds tilgivelse af os. Mange i dag tænker, at tilgivelse er en form for ændring i tankegang eller holdninger. En form for omprogrammering. Når jeg tilgiver en anden, ændrer jeg noget hos mig selv, så jeg ikke længere er vred. Det giver til en vis grad mening, når det er mellem mennesker.

Men når det handler om Gud, skal blod til. I Heb 9,22 udtrykkes det sådan her: ”… der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod.” Og mange steder i Det gamle Testamente (fx 3 Mos 4,20.26.31.35) kædes tilgivelsen sammen med de ofringer af dyr, som skaffede soning for synd. Og det var blodigt!

Guds tilgivelse findes ikke uden blod. Men ikke bare blod. Nej, Guds tilgivelse hænger uløseligt sammen med Jesu blod. Jesus ofrede sig selv for at vi kunne få Guds tilgivelse og nåde.

Det er radikalt, for er du tilgivet, er alt bare i orden! Læs mere i Heb kap. 9 og 10.