Jesus definerer synd på følgende måde: ”Synd, at de ikke tror på mig” (Joh 16,9). Synd er altså i sin kerne mistillid til Jesus og dermed mistillid til Gud. Synden kommer til udtryk på mange forskellige måder, men inde bagved findes mistroen til Gud, at han er god, at han vil os det bedste, og at det virkelig er ham, der er Gud og ikke os selv. Nogle former af synden er mere dominerende hos det ene menneske end hos det andet, men nedenunder ligger den samme skade, mistilliden til Gud.
Læs mereMens jeg skriver dette, tager debatten om homoseksuelle vielser i folkekirken endnu et par omdrejninger. Den debat vil jeg ikke skrive så meget om. Men vi som siger ”nej” i den debat – og det gør jeg – står i en særlig fare: Nemlig faren for at komme til at se ned på homoseksuelle mennesker og betragte homoseksuelle synder, som meget mere syndige end alle andre.
Læs mereIgennem Dommerbogen oplever vi, hvordan Gud velsignede Israelitterne med den ene sejr efter den anden over deres fjender. Således oplever vi tit Gud i Det Gamle Testamente: mægtig og handlende. Israelitterne var Guds udvalgte folk, Abrahams slægt, som Gud i Første Mosebog havde forpligtet sig overfor Abraham til at beskytte, så de kunne blive til et folk lige så talrigt som stjernerne på himlen (1 Mos 15,1-6). Men igennem Det Gamle Testamente ser vi også tit en anden side af Gud, den, hvor han helt konkret og ind i folkets liv handler med hård hånd, så deres synder har konsekvenser.
Læs mereNoget af det, som skete, da du blev kristen var, at dit liv blev forandret. Det gælder både dig, som har troet hele livet og dig, som er blevet omvendt undervejs. Det er ikke nødvendigvis en oplevet forandrethed eller en følelsesmæssig oplevelse (det kan det være). Forandringen skete på det tidspunkt du trådte ind over dørtærsklen til nåden (da du kom og bad om, at han måtte komme ind i dit liv).
Læs mereMenighedstugt praktiseres overfor åbenlyse og bevidste syndere og vranglærere. Skellet mellem syndere og vranglærere er ikke skarpt, da bevidst vranglære også er synd imod Gud og kan implicere synd på det etiske plan, men med syndere tænkes der på personer, der overtræder Guds bud på det etiske plan, og med vranglærere tænkes der på personer, der afviger fra den apostolske lære.
Læs mereDet er et stort tabu i Danmark, at pornografi ødelægger relationer og har store sociale konsekvenser. Og det gælder i alle slags relationer – både for singler, forlovede og gifte par. Der er hjernekemi på spil, risiko for afhængighed, men også mulighed for at komme videre.
Læs mereNår en person siger, at han/hun er kristen, men lever i bevidst, åbenlys og villet synd, så begynder en proces, der kan føre til udelukkelse. Det handler altså ikke om ikke-kristne eller mennesker, der overvejer kristendommen, eller kristne der falder i synd, men mennesker der ved, hvad Jesus og hans apostle lærer om den synd, og vælger at leve videre i den.
Læs mereSex er genialt. Samtidig er det et følsomt emne. Når vi træder forkert på det seksuelle område, kan det føles som om, at synden er ekstra slem. Men der er god grund til at lægge den ved korset, og glæde sig over tilgivelsen!
Læs mereForestil dig en aften (eller en tidlig morgen), hvor du ikke kan sove, fordi der er flyttet en retssal ind i dit hoved. Du er selv på anklagebænken. Men hvem er det, der anklager dig? Andre mennesker? Gud? Nej, det er din samvittighed, der anklager dig. ”Hvorfor gjorde du dog sådan?” Spørger den. ”Jamen…” Og så begynder du at forsvare dig selv over for dig selv. Det kalder vi at have dårlig samvittighed. Og det er ubehageligt.
Læs mereKan man tale om, at der findes små og store synder? Når det handler om konsekvenserne af synden, så er det klart, at der findes synd, der har store og langvarige konsekvenser, mens anden synd ikke har samme konsekvenser over for andre mennesker eller en selv. Et mord har enorme konsekvenser, ligesom utroskab også er en synd, der trækker ødelæggelse med sig for mange mennesker.
Læs mereDet rodes tit sammen, men der er stor forskel på skam og skyld. Og det er vigtigt at skelne! Netop fordi vi ikke har så let ved at erkende skammen, er den ødelæggende. Det fører til isolation og facader. Men der kan heldigvis gøres noget ved det.
Læs mereSom stolt sønderjyde er mit umiddelbare svar på spørgsmålet ”Hvor går grænsen?” ganske simpelt og lyder: ”Lige nord for Poetz”. Men min kære boss Jacob Knudsen mener ikke, at det er grænsehandel, der skal afdækkes i denne artikel. Derfor har jeg valgt ikke at beskrive grænsehandelen, men blot tage afsæt her.
Læs mereDu må faktisk gerne være glad for at være den, du er og for det, som du kan. Bibelen taler tydeligt om, at vi ikke skal gemme vores evner væk og grave vores talenter ned. Derimod skal vi bruge os selv under Guds lederskab. Sand ydmyghed handler nemlig mest om at lade Gud være Herre i dit liv og at lade din næste have den samme værdi, som du selv har. Så du kan frimodigt gå i gang med at bruge alle dine talenter, evner og potentialer!
Læs mereForfatteren til Narnia-bøgerne C.S. Lewis skriver et sted, at ”helvedes porte er låst indefra”. Hvad mente han med det? Og er det rigtigt? Det C.S. Lewis vil sige med dette citat er bl.a., at helvede ikke så meget er et sted, hvor Gud smider os hen mod vores vilje, men mere er et sted, hvor vi låser os selv inde ved at afvise at tage mod Jesus. Der er to ting, der er vigtige at forstå her
Læs mereHellig. 3. halvleg er godt i gang, der drikkes øl og snakkes om swingerklub. Pludselig siger én af mine holdkammerater: ”Sundgaard, du er så stille, har du egentlig aldrig prøvet at have sex?” Jeg forundres et øjeblik over hans frimodighed, men griber anledningen og fortæller om mit syn på det; min lyst, Guds vilje, hvorfor jeg gerne vil vente osv. Én af de andre afbryder samtalen og spørger med tydelig foragt: ”Er du så sådan en hellig én?” Tja, hellig er da ikke lige det første ord, jeg præsenterer mig med, men ja, jeg er anderledes og tilhører i hvert fald en, der er hellig, tænker jeg her nogle år efter.
Læs mereNår vi siger undskyld, er det ofte ikke særligt radikalt. Det er en nem måde at få et fejltrin ud af verden: For på den ene side virker man ikke kold og ligeglad, for man siger trods alt undskyld – og på den anden side pakker man det hele lidt ind, for man forventer, at den anden bare siger: ”Det er i orden.”
Læs mereForestil dig Barack Obama smække benene op på bordet i det hvide hus en dejlig sommerdag. Fuglene synger, børnene og konen er på bondegårdstur, den iskolde cola står på bordet, og snart vil Obama fordybe sig i den dragende krimiroman, som han ellers aldrig har ro og tid til at få læst. Han kigger ud af vinduet, nyder den nyslåede græsplæne, og får i samme øjeblik øje på en yderst tiltalende kvinde på den anden side af hækken. Det går hverken værre eller bedre, end at Obama falder for fristelsen – kvinden inviteres på aftensmad og vender hjem igen et befrugtet æg rigere. Ups! Hvad gør man så?
Læs mereÉn af vor tids udfordringer er, at vi har et stort fokus på mål og resultater. Det er ikke forbudt og som udgangspunkt ikke skadeligt. Det udfordrer dog menneskers oplevelse af, at det er præstationerne i sig selv, der er det vigtigste - det der giver os værdi. Når vi igen og igen søger vores værdi i det, vi gør, eller har gjort, bliver vi styret at vores ”ydre livsverden”. Så er det præstationerne, der bliver afgørende for, hvordan vi trives som mennesker. Troens liv er anderledes.
Læs mereVi har givet fire kristne samme spørgsmål: "Hvad er dit ritual"? Hvordan ville du selv svare? Har du ritualer? Er nogle ritualer vigtigere end andre? Tænker du nogensinde på, hvad andre gør? Her er hvad vores adspurgte svarede.
Læs mereHvad er afguden i dit liv? Til at finde svaret på det, så overvej: Hvad er dit kæreste eje? Hvad er det i dit liv, du sidst vil miste? Hvad er det i dit liv, som giver dig frihed, tryghed og mening? Svarene på de spørgsmål, fortæller dig noget om, hvad der er gud i dit liv. Du kan også prøve at fokusere på det, der ofte giver dig følelsen af vrede, fortvivlelse, frygt eller skyld - så tror jeg også, du får øje på nogle af afguderne i dit liv.
Læs mereHvordan er det nu lige, det hænger sammen? Vi skal ikke gøre noget for at blive frelst, faktisk får vi frelsen foræret som en gave af Jesus, når vi tror på ham. Men alligevel er Bibelen fuld af den ene ting efter den anden, som vi kristne enten skal gøre eller ikke må gøre. Men hvorfor nu lige det? Hvad blev der af det med, at vi ikke skal gøre noget for at blive frelst? Er der alligevel ikke en masse ting, vi skal gøre for at kunne kalde os sådan ”rigtige” kristne? Og hvis det er sandt, hvad blev der så af alle de gyldne løfter om frihed, som vi blev lokket med, da vi blev kristne?
Læs mereNår mennesker tæt på os har det svært, er det ikke altid nemt at stå på sidelinjen. Vi ved måske ikke, hvad vi skal gøre eller sige, om vi overhovedet skal sige noget. Vi vil gerne hjælpe, men hvordan?
Læs mereSkal jeg bekende min synd? Jeg er jo frelst. Gud ser på mig som helt retfærdig. Og Guds nåde er jo ny hver en morgen. Skal jeg stå ud af min seng og se en synders fødder ramme gulvet, eller skal jeg bare stå op frisk og frejdig, se mig i spejlet og sige: ”du ser syndfri ud i dag.”? Jeg har en påstand. Det er vigtigt at bekende min synd som kristen.
Læs mereHvis du kæmper imod pornografi, er der 7 råd der kan hjælpe: - Få hurtigst muligt et internetfilter. - Kend dine svagheder. - Bekæmp synden ved roden. - Kæmp kampen mod satan for at ære Gud. - Lad tilgivelsen blive konkret for dig. - Satan er svagest. - Konkret strategi.
Læs mereMin egen absolut største oplevelse med Bibelen var, da jeg fandt ud af, at der er faktisk er en rød tråd, der binder Bibelen sammen på tværs af alle de forskellige bøger. Lige pludselig så jeg, at de mange små historier hang sammen i en langt større fortælling, og det gav mig en helt ny iver efter at dykke ned i Bibelens forskellige hjørner.
Læs mereJeg er 33 år og har kendt Jesus hele mit liv. Øverst på ”det-bedste-ved-at-være-kristen”-listen står: Fred med Gud. Fred med Gud er vidunderlig. Tænk, at vi der kender Jesus og har lagt alt over til ham, kan gå frimodigt og direkte hen til den Gud, der er hellig og ikke tåler synd. Det er lykke. Det er velsignelse. Fra min kontorstol her i København er der ikke noget, jeg ønsker mere for dig, end netop det. Er der noget, som forhindrer dig i at have den fred, så tøv ikke et sekund med at gå efter at udrydde det. Tal med nogen, om nødvendigt.
Læs mereJeg løj. Jeg bagtalte. Jeg var grisk. Jeg slog ihjel ... Når vi taler om synd, så kommer vi let til at fokusere på de ting, vi gør. Det giver intuitivt mening for os at forstå aktive handlinger, der skader os selv, skader andre eller vanærer Gud som synd. Især hvis det var med vilje.
Læs mereVi er skabt i Guds billede! Men det er kun den ene side ved vores gudbilledlighed.
Læs mereVores livsstil skubber økosystemet ud af balance. Spørgsmålet er, hvordan vi undgår at ende i enten selvretfærdighed eller håbløshed, når vi ønsker at tage klimakampen.
Læs mereJohannes Åbenbaring opleves meget vanskelig at læse for mange. Og det bedste redskab til at forstå hele Johannes Åbenbaring er også det hårdeste og mest slidsomme, men absolut mest givende: Kend Det Gamle Testamente (GT)! Og måske GT kan hjælpe os til at forstå, hvem de 144.000 er.
Læs mereDet vigtigste ord i overskriften er ”når”, for du har du helt sikkert oplevet, at der kan være svære ting i livet. Du kan have mødt én i din skole, som oplevede svære ting derhjemme – du kan selv have oplevet, at du har mistet én, du holdt af. Du kan have oplevet svigt og skuffelser. Fælles for alle de erfaringer er, at de i større eller mindre grad ”river gulvtæppet væk under én”. Vi skal i vores liv regne med, at der kommer til at ske noget, som ikke er rart.
Læs mereJeg er da ikke værre end de andre!? - sådan kan jeg godt tænke. Men nu er afregning for synd overfor Gud ikke en kollektiv sag, det er min sag i forhold til Gud.
Læs mereHvad må kærester gøre sammen, hvis de vil leve efter Bibelen? Få konkrete råd til at sætte grænser og til aktiviteter og snakke der gode for jer og jeres forhold.
Læs mere