»Gå og fortæl!«

De første opstandelsesvidner var de kvinder, der kom til Jesu grav påskedag for at salve ham. De omtales både af Matthæus, Markus og Lukas – og for mig er det blevet tydeligt, at Jesus ønsker at lære os noget med udgangspunkt i disse kvinder.

Gud har et kald til kvinderne, et kald som indebærer to opgaver. De skal GÅ og de skal FORTÆLLE: ”Og skynd jer hen og sig til hans disciple…” (Matt 28,7). Matthæus understreger endda, at det ikke er nok, at de går - de skal skynde sig. Gud har på samme måde en opgave til mig; jeg skal gå, og jeg skal fortælle! Og det kan ikke vente til i morgen eller i næste uge, nej, jeg må ”skynde mig”.

Fortæl det til alle!

Hvad er det så, der skal siges? For det første skal kvinderne fortælle disciplene; ”…at han er opstået fra de døde.” (Matt 28,7). Derudover skal de sige; ”…at han går i forvejen for jer (disciplene) til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.” (Mark 16,7). På samme måde må jeg fortælle, at Jesus har vundet over døden. Som Paulus skriver det i første Korintherbrev: ”Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?” (1.Kor 15,54f). Frelsen er en realitet! Det må jeg fortælle – ikke bare til Jesus disciple, men til alle! Samtidig må jeg også fortælle, at vi skal se Jesus igen. Disciplen fik lov at se Jesus kort tid efter hans opstandelse. En dag kommer Jesus igen. Der skal vi se ham, som han har sagt det!

Bange? Det er ok!

Kvindernes reaktion beskrives lidt forskelligt i de tre evangelier. Matthæus skriver, at kvinderne med frygt og glæde løb hen for at fortælle disciplene, hvad de havde oplevet (28,8). Markus beretter, at kvinderne flygtede fra graven og af frygt ikke fortalte noget til nogen (16,8). De lidt forskellige beskrivelser lærer mig noget fantastisk og befriende. For det første: Kvinderne var bange. De frygtede at skulle fortælle Jesu disciple, hvad de havde oplevet. Når jeg er bange for at fortælle mine ikke-kristne venner om Jesus, er jeg ikke ene om det. Kvinderne var bange for at fortælle deres gode kristne venner om Jesus. For det andet: Måske sagde kvinderne ikke noget med det samme, men de sagde noget på et tidspunkt! Jeg må gerne være bange, men det må ikke hindre mig i, at fortælle mennesker om Jesus.

Afslutningsvis er det værd at bemærke, at de næste vers i Matthæusevangeliet handler om missionsbefalingen. Kvinder blev på en måde de første til at udføre denne – at gå og fortælle. Og så må vi vide, at Gud siger: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Matt 28,20).

 

Find et CROC bibelstudie-oplæg til artiklen her.