Artikler tagget "Frelse"

»Tro«

Martin Hunskjær Olsen

Bibelen fortæller om Jesus. Bibelen har faktisk Jesus som sin hovedperson, sit absolutte omdrejningspunkt. Vil du vide, hvem Jesus er, må du læse Bibelen. Bibelen indeholder beskrivelser af Jesus, profetier om Jesus, taler og ord af Jesus, og endeligt apostlenes vidnesbyrd om Jesus. Og de tegner billedet af en højst bemærkelsesværdig person. Det særlige ved Jesus er, at hans budskab i så høj grad handler om hans egen person frem for ideer og teori.

»Hvordan bliver du en kristen?«

Lina Sørensen

Jesus siger: ”Se, jeg står ved døren og banker på, hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.” (Fra Bibelen: Johannes’ Åbenbaring 3 vers 20). Måske er det dig, der står i den situation, og rigtig gerne vil lukke Jesus ind i dit liv, men så melder spørgsmålet sig… Hvordan? ”Hvor er døren, og hvor er håndtaget, så jeg kan åbne?”

»Hvorfor må jeg ikke... ?«

Jesper Iversen

Vi kan nogle gange høre udtrykkene: ”Han er en god kristen” eller ”Hun er en dårlig kristen”. Ofte siges de ting om andre ud fra deres præstationer. Han er god, venlig og gør stort set ingenting forkert, mens hun bander og virker let på tråden osv. Sådan siger Bibelen ikke. Den har kun et begreb: ”kristen” eller ”ikke kristen”. Er vi i nåden (se bilaget), så vil vi altid være regnet, som alt det Jesus er.

»Hvad vil det sige at være kristen?«

Jesper Iversen

Noget af det, som skete, da du blev kristen var, at dit liv blev forandret. Det gælder både dig, som har troet hele livet og dig, som er blevet omvendt undervejs. Det er ikke nødvendigvis en oplevet forandrethed eller en følelsesmæssig oplevelse (det kan det være). Forandringen skete på det tidspunkt du trådte ind over dørtærsklen til nåden (da du kom og bad om, at han måtte komme ind i dit liv).

»Hvad siger Ny Testamente om menighedstugt?«

Torben Kjær

Menighedstugt praktiseres overfor åbenlyse og bevidste syndere og vranglærere. Skellet mellem syndere og vranglærere er ikke skarpt, da bevidst vranglære også er synd imod Gud og kan implicere synd på det etiske plan, men med syndere tænkes der på personer, der overtræder Guds bud på det etiske plan, og med vranglærere tænkes der på personer, der afviger fra den apostolske lære.

»Korset som pædagogisk virkemiddel«

Steen Søvndal

Korset er et stærkt virkemiddel. Egentlig er det et makabert henrettelsesinstrument, så på en måde er det underligt, at vi hænger korset om halsen eller på en væg som en form for kunst. Ingen af os kunne drømme om at hænge en galge eller en elektrisk stol op på den måde. Når vi bruger det, er det fordi, netop korset blev vores redning!

»Digt: Glædens Budskab«

Sebastian Schoop Tvilling

Er du glad for at leve det liv som du har? Ser du det smukke i korset han bar? Er dit liv fyldt med stress og bekymring? Se hen til Jesus, han giver dig en løsning

»Gå og fortæl!«

Astrid Hadberg

De første opstandelsesvidner var bange men gik alligevel på Guds befaling: "Jeg må gerne være bange, men det må ikke hindre mig i, at fortælle mennesker om Jesus." Læs Astrid Hadbergs vidnesbyrd med udgangspunkt i kvinderne ved den tomme grav.

»Forudbestemt til fortabelse«

Jens Lomborg

Spørgsmålet om hvorvidt en person kan være udvalgt til at gå fortabt, hænger sammen med noget helt andet: Nemlig at Bibelen siger at de kristne er ”forud bestemt”: ”Og dem Gud forud har bestemt, har han også kaldet” (Rom 8,30). ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham (=Jesus) udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus…” (Ef 1,4f). Ud fra disse vers kan jeg godt forstå, at nogle vil drage følgende konklusion: Hvis nogen er udvalgt til frelse, så må resten vel være udvalgt til fortabelse!? Det er her kæden hopper af. Helt af.

»Spædbørn kan tro – et under af Guds nåde!«

Hans-Ole Bækgaard

Går du ind for barnedåb eller voksendåb? Spørgsmålet har jeg fået flere gange, og jeg begynder som regel kort og godt med at svare: begge dele. Forvirringen er stor, men det giver god mening på bibelsk og evangelisk-luthersk grund.

»Om at falde fra og falde til«

Manuel Vigilius

Vidnesbyrd om en troskrise. Om en rejse, der gjorde en forskel. Jeg er tvivler af natur. Derfor har der været masser af små og store tros-kriser i mit snart 49-årige liv. Jeg vil fortælle om en af de største. Den indtraf, da jeg som 20-årig var to måneder på rejse i USA.

»Den glade Paulus«

Christian Maymann

Man skal ikke læse meget i Paulus breve før man støder på ordet ”glæde” i en eller anden form. Det virker til at være en grundstemning i hans liv. Omvendt er der også en del ting, som han oplever, der ikke er særlig glædelige: Folk der falder fra, Paulus der kommer i fængsel, prøvelser og meget andet. Det rejser spørgsmålet: Hvad er hans kilde til glæde, når der er så meget i hans liv der peger den anden vej?

»Kom snart, Jesus – eller hvad?«

Daniel Burgdorf

Jesus kommer igen! Det har han lovet, og det bliver helt fantastisk for dig, hvis du tror på ham. Men måske har du noget, du gerne vil opleve inden, eller noget andet der gør, at du ikke synes, det er nemt at glæde sig. Så kan der opstå en spændingsfyldt modsætning mellem din glæde over livet her og din længsel efter Jesu genkomst.

»Døden - og hva' så?«

Claus L. Munk

Memento mori! – husk, du skal dø! Sådan hilste munkene i middelalderens klostre hinanden, når de mødtes. Det lyder ikke særlig livsbekræftende. Alligevel indeholder den hilsen noget vigtigt. For en sund bevidsthed om, at livet har en slutdato, giver ”visdom i hjertet” (Salme 90,12). Du ser tydeligere, hvor ufatteligt værdifuldt livet er. Og du spørger efter en dybere mening med livet end den rastløshed, vi ender i, når vi følger mediernes og reklamernes bud på det gode liv. Det gælder ikke bare om at blive kendt og tjene penge, forbruge og opleve så meget som muligt.

»Israels plads i frelseshistorien«

Hakon Christensen

Frelseshistorien er historien om Guds plan for genoprettelsen af det tabte paradis. Det er ikke et eventyr. Det er en virkelig begivenhed, som Gud gennemfører med virkelige mennesker i den virkelige verden. En flybillet og en bus – så kan vi være der, hvor frelseshistoriens drama udspilles. Man skal ikke beskæftige sig særligt meget med Bibelen for at bemærke, at Israel og det jødiske folk er vævet tæt ind i frelseshistorien.

»Glæde over Jesus - Voxpop«

Vi har spurgt forskellige mennesker, der er forskellige steder i livet, hvad der gør dem "Jesus-glade". Det rummer både hverdagshistorier og en fundamental glæde i livet.

»Bibelens røde tråd«

Emil Brande Bahn Petersen

Hele Bibelen handler om den geniale plan, Gud havde lagt for skaberværket, og som blev udført gennem Jesus. Jesus er det det offerlam Abraham taler om, at Gud vil sende i 1 Mos 22,8. Han er den, som profeten Nathan fortæller kong David om i 2 Sam 7,14-17. Han er den fuldkomne Konge, Ypperstepræst og Profet. Og sådan kan man blive ved.

»Fred med Gud«

Børge Haahr Andersen

Engang for længe siden stod solen op til en verden, hvor Gud var synligt til stede, hvor ægteskabet var opfundet, men ikke skænderier, hvor løven var fredeligere end en huskat og hvor alt var såre godt. Skal tilstanden beskrives med et bibelsk ord, er der et ord, der dækker det hele. Det er ordet fred, shalom. Det varede ikke længe, før Abels blod flød og mindede om dødens brutale virkelighed, hvor et forældrepar græd ved deres søns grav, til de ikke havde flere tårer, og hvor menneskets ondskab tog til på jorden, indtil der står de forfærdelige ord, at Gud angrede, at han havde skabt mennesket. Mennesket vidste ikke længere, hvad der tjente til deres fred.

»Død eller levende?«

Andreas Kammersgaard Ipsen

Hvordan er det nu lige, det hænger sammen? Vi skal ikke gøre noget for at blive frelst, faktisk får vi frelsen foræret som en gave af Jesus, når vi tror på ham. Men alligevel er Bibelen fuld af den ene ting efter den anden, som vi kristne enten skal gøre eller ikke må gøre. Men hvorfor nu lige det? Hvad blev der af det med, at vi ikke skal gøre noget for at blive frelst? Er der alligevel ikke en masse ting, vi skal gøre for at kunne kalde os sådan ”rigtige” kristne? Og hvis det er sandt, hvad blev der så af alle de gyldne løfter om frihed, som vi blev lokket med, da vi blev kristne?

»Den store fortælling«

Flemming Hansen

Vi læser jo med rette meget i NT, fordi de fire evangelier handler om Jesus liv og offer for os, og fordi de efterfølgende skrifter forklarer os mere om, hvad det helt konkret betyder for os både i forhold til at blive Guds børn og til at leve som hans børn. Men når Jesus selv skulle forklare disse to mænd om det, så bruger han – og der står faktisk alle – skrifterne i GT, fordi de også handler om ham.

»Freden i hjertet«

Claus L. Munk

Har du fred med Gud i dit hjerte, altså dybt inde i dig? Det er ikke sikkert, at du har det, selv om du kommer i LMU og har hørt meget om Jesus. Men nu vil jeg gerne fortælle dig, hvordan du kan få det. Jesus har fuldbragt et mægtigt frelsesværk for dig og mig. Han har stiftet fred mellem os og Gud. Ja, Jesus selv er vores fred, siger Ordet (Ef 2,14). Denne fred kalder vi den objektive fred, fordi den er uden for os.

»Fra det ene træ til det andet«

Christian Højgaard Jensen

Min egen absolut største oplevelse med Bibelen var, da jeg fandt ud af, at der er faktisk er en rød tråd, der binder Bibelen sammen på tværs af alle de forskellige bøger. Lige pludselig så jeg, at de mange små historier hang sammen i en langt større fortælling, og det gav mig en helt ny iver efter at dykke ned i Bibelens forskellige hjørner.

»Frelse for klimasyndere«

Peter Søes

Vores livsstil skubber økosystemet ud af balance. Spørgsmålet er, hvordan vi undgår at ende i enten selvretfærdighed eller håbløshed, når vi ønsker at tage klimakampen.

»Hvem er de 144.000 i Johannes Åbenbaring?«

Morten Vartdal

Johannes Åbenbaring opleves meget vanskelig at læse for mange. Og det bedste redskab til at forstå hele Johannes Åbenbaring er også det hårdeste og mest slidsomme, men absolut mest givende: Kend Det Gamle Testamente (GT)! Og måske GT kan hjælpe os til at forstå, hvem de 144.000 er.

»Guds frelsesvilje er universel«

Hans-Ole Bækgaard

Hvis Bibelen taler om forudbestemmelse til frelse for nogen, så må det vel også betyde, at andre er forudbestemt til fortabelse? Men spørgsmålet er mere kompliceret end som så. Hvad kan man egentlig sige til denne vanskelige sag? Og hvad siger Bibelen faktisk?

»Evangeliet for den tvivlende«

Andreas Kammersgaard Ipsen & Michael Agerbo Mørch

Når tvivler rammer, kan det hurtigt føles som om troen er ved at visne væk. Men der er også et evangelium til den tvivlende, som vi viser omridset af gennem tre orienteringspunkter.

»Frelse ved gerninger?«

Mikkel Vigilius

Nogle steder i Bibelen ser det ud til, at det er vores gerninger, der frelser os. Mange andre steder understreges det, at det kun er troen på Jesus, der frelser. Vi har bedt Mikkel Vigilius forklare os, hvilken rolle gerningerne spiller i vores trosliv.