Steen Søvndal er teolog og præst i Grindsted Kirke.
Jeg bruger også at slå korsets tegn i min hverdag. Om morgenen og om aftenen slår jeg som regel korsets tegn foran mig
”Pædagogisk virkemiddel” lyder noget skoleagtigt efter min smag. En pegepind eller en projektor er et pædagogisk virkemiddel i en skoleklasse. Jesu Kristi kors er uendelig meget mere og andet end det. Først og fremmest er det Guds egen betaling for al min synd!
Efter at have tænkt lidt over det giver det alligevel god mening for os at overveje, hvordan vi i vores hverdag kan bruge korset fx som en pegepind, der peger ud, hvad der er vigtigt i vores tro. Eller som en projektor, der gør evangeliet stort, så vi bedre kan se det. Det er tit de små konkrete ting, vi gør eller ser på, der kommer til at få indflydelse på vores hverdag. Tænk på vigtigheden af, hvad du åbner for i fjernsynet eller ser på computeren.
Korset er et stærkt virkemiddel. Egentlig er det et makabert henrettelsesinstrument, så på en måde er det underligt, at vi hænger korset om halsen eller på en væg som en form for kunst. Ingen af os kunne drømme om at hænge en galge eller en elektrisk stol op på den måde. Når vi bruger det, er det fordi, netop korset blev vores redning!
Jeg kan huske, at korset hang rundt omkring i hjemmene, da jeg var barn, nogle gange med et skriftsted. Og selv om jeg ikke hæftede mig meget ved det dengang, er jeg sikker på, at bare denne flygtige påmindelse om korset har haft betydning for mig. Jeg har et kors hængende på mit kontor, og flere i min familie har et kors om halsen.
Jeg bruger også at slå korsets tegn i min hverdag. Om morgenen og om aftenen slår jeg som regel korsets tegn foran mig. Det minder mig om, at jeg er korsmærket i dåben, og at korset gælder for mine synder i dag. Jeg slår også altid korsets tegn før en gudstjeneste som en påmindelse om, at jeg i prædiken og gudstjeneste ikke vil ”vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet” (1 Kor 2,2).
1 Kor 2,2: ”Jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet”
Der er også afveje i dette. Man skal ikke slå korsets tegn ud fra en magisk tankegang, hvor man tror, at selve handlingen at slå korsets tegn bliver det centrale – og ikke hvad korset betyder for os og indebar for Jesus. Ej heller kan et kors på væggen eller korsets tegn bruges til at dække over et liv i uopgjort synd. Gud dømmer efter vores hjerter og ikke efter, hvilke pædagogiske virkemidler vi har omkring os.
Korsets tegn (eller andre kristne pædagogiske virkemidler) er heller ikke til for at udstille min fromhed for andre. Spørg dig selv, om det er vigtigt for dig, at andre ser dig slå korsets tegn! Det svarer til problematikken omkring løftede hænder ved lovsang, som både kan være et virkemiddel til at fokusere på Gud, men også kan blive en selviscenesættelse. Af denne grund undlader jeg begge dele, men ser ikke skævt til andre, som løfter hænderne ved lovsang eller slår korsets tegn ved nadverbordet.
Brug af korset kan i vores hverdag være med til at styrke Jesu betydning for os.
Bøger: ”Korset” af Leon Morris, Credo Forlag
Gal 6,14: ”Gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herres Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden”