Af Emil Kjær Brande
Ungdomskonsulent for LMBU i Vest- og Østjylland og præst i Randerskirken.
Skal jeg bekende min synd? Jeg er jo frelst. Gud ser på mig som helt retfærdig. Og Guds nåde er jo ny hver en morgen. Skal jeg stå ud af min seng og se en synders fødder ramme gulvet, eller skal jeg bare stå op frisk og frejdig, se mig i spejlet og sige: ”du ser syndfri ud i dag.”? Jeg har en påstand. Det er vigtigt at bekende min synd som kristen. Det vil artiklen handle om.
Jeg er kristen. Det betyder, at jeg tror på, at Jesus har renset mig for al min synd. Jeg er ren, og jeg er retfærdig. Sådan er det at være kristen. Samtidig er synden stadigvæk et vilkår i verden. David skriver i Salme 51,6-7 om, hvordan han har været i synd fra hans undfangelse. Det er den store konge, manden efter Guds hjerte, som taler her.
Og Paulus, den store apostel, skriver om den kamp, som foregår i den kristne. ”i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” (Rom 7,18-19). Vi lever i den verden, hvor synden stadigvæk har magt. Det betyder, at synden er noget, vi kristne må kæmpe med til den dag, hvor Jesus kommer igen.
Hvad er synd overhovedet? Jesus siger det meget kort i Johannesevangeliet 16,9. Synd er, at man ikke tror på Jesus. At man ikke har tillid til ham. Det betyder, at når du begår synd, så vælger du Jesus fra, og du vælger din egen vej til.
Kan du huske det første af buddene? Du må ikke have andre guder end mig. Når du synder, så går du en anden vej end Guds. Al synd er i bund og grund afgudsdyrkelse. Når du synder, så overtræder du altid det første bud. Du tilbeder andre guder end Gud. Og så er vi tilbage ved Jesu ord. Synd er, at du ikke tror på Jesus. Så dyb er alvoren. Men hvordan forholder det sig for dig som kristen?
Måske er du sådan en, som ikke synder. Måske er du faktisk blevet helt fri fra at gøre synd. Måske er du helt færdig med både at bagtale, tænke negative tanker om dine forældre, køre for stærkt, arbejde sort, se porno, grine ad andres ulykke, osv. Måske er du helt færdig med det.
Du tænker på klimaet, giver tiende af hele din indtægt, faster to gange om ugen – og vigtigst af alt så er du ikke på nogen måde hovmodig. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne vurdere, hvordan du lever dit liv. Jeg kender dig ikke. Men jeg vil pege på nogle vers, som Johannes skriver i sit første brev (1 Johannesbrev 1,8-10).
Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.
Det er en alvorlig tale. Hvis vi siger vi ikke har synd, så fører vi os selv på vildspor, hans sandhed er ikke i os, og vi gør Gud til en løgner. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så har vi ikke forstået noget som helst. Så er vi på vildspor. Så er vi blinde overfor virkeligheden. Men lagde du også mærke til det opløftende i verset? Han er trofast og retfærdig og tilgiver os vores synder, hvis vi bekender vores synd.
Lad mig her til slut lave en kort praktisk hjælp til, hvordan du gør det.
Når du bekender din synd, så er han trofast og retfærdig. Og når du bekender din synd, så bliver du klar over, hvad det faktisk er han tilgiver dig fra.