Af Kristoffer Hummelmose Enevoldsen
Frimenighedspræst i Aroskirken og fra sommeren '22 forstander på Luthersk Missions højskole i Hillerød. Han er 31 år, far til tre og gift med Johanna. Fan af Manchester United, glad for bøger og fascineret af teknologi.
Jeg løj. Jeg bagtalte. Jeg var grisk. Jeg slog ihjel ... Når vi taler om synd, så kommer vi let til at fokusere på de ting, vi gør. Det giver intuitivt mening for os at forstå aktive handlinger, der skader os selv, skader andre eller vanærer Gud som synd. Især hvis det var med vilje.
Men i Bibelen handler synd ikke kun om det, vi gør. Det handler også om de ting, vi ikke gør. Tag fx sjette bud: ”Du må ikke bryde et ægteskab”. Buddet kan selvfølgeligt aktivt brydes ved utugt. Men det kan også brydes gennem forsømmelse: Ved ikke at elske ens hustru og søge hendes bedste.
Den samme dynamik ser vi i Jesu lignelse om ”Den barmhjertige samaritaner” (Lukasevangeliet 10,25-37). Da samaritaneren lå tævet og forladt i vejsiden, hvad gjorde præsten og levitten så galt, da de gik forbi? Intet. Altså de gjorde intet. Og det var netop problemet! Deres ”næste” lå med åbenlyse behov i vejsiden, men de ignorerede ham.
Vi reducerer nogle gange Guds vilje med vores liv til nogle overfladiske livsændringer (gå til gudstjeneste, undlade at bande, osv.). Men virkeligheden er, at Gud vil have mere. Bibelens Gud er vores skaber. Og vi, der tror på Jesus, har fået Jesus som Herre. Gud har en total bestemmelsesret over vores liv. Gud har skabt os til at gøre godt, og fordi Jesus lagde sit liv ned for os, så kalder Gud os nu til at lægge vores liv ned for andre. Derfor kan de ting, vi ikke gør, lige så godt være synd, som når vi aktivt overtræder Guds bud.
Sådanne undladelser kan komme til udtryk på flere måder:
Men hvordan opdager og bekender jeg ”forsømmelsessynder”?
Når vi så bekender vores synder i bøn til Gud, så kan det være en god idé også at bekende de synder, vi ikke selv har opdaget. Guds nåde og tilgivelse er ikke afhængig af, at vi kan nævne alle vores synder, men det kan være en god påmindelse for os selv. Og så kan vi passende følge op med en stærk bøn fra David: ”Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej!” (Salme 139,23-24)