Claus L. Munk er prædikant i Luthersk Mission og er tidligere landsleder for LMU.
Har du fred med Gud i dit hjerte, altså dybt inde i dig? Det er ikke sikkert, at du har det, selv om du kommer i LMU og har hørt meget om Jesus. Men nu vil jeg gerne fortælle dig, hvordan du kan få det.
Jesus har fuldbragt et mægtigt frelsesværk for dig og mig. Han har stiftet fred mellem os og Gud. Ja, Jesus selv er vores fred, siger Ordet (Ef 2,14). Denne fred kalder vi den objektive fred, fordi den er uden for os.
Men hvordan kommer vi så til at opleve freden i hjertet, den subjektive fred?
Det er et spørgsmål, som vist alle kristne igennem tiderne har kæmpet med. Derfor er det ikke mærkeligt, hvis du og jeg også kæmper med det.
Vi er alle meget tilbøjelige til at vende blikket indad i os selv. For når det drejer sig om at opleve fred med Gud i vort hjerte, så må det vel også være dér, vi skal finde den? Sådan tænker vi. Men dér tager vi fejl.
Den subjektive, følbare Guds fred får vi kun på én måde, og det er ved igen og igen at rette vores opmærksomhed væk fra os selv og hen imod den objektive fred. Altså den fred, jeg omtalte ovenfor, og som Jesus har bragt til veje mellem os og Gud ved sin stedfortrædende død på korset.
Og når vi sådan befries for den onde samvittighed, så kan vi ånde lettet op
Hebræerbrevet kapitel 10 kan hjælpe os her. Dér tales der nemlig om, at vi er ”blevet helliget [det vil sige: renset for synd] ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle” (v.10). Det er det objektive.
Så drager forfatteren i v.19 en slutning af dette objektive: ”Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed [frimodighed er noget subjektivt] til at gå ind i helligdommen”, altså ind for Guds ansigt. Og så kommer det i v.22: ”Lad os derfor træde frem med et oprigtigt hjerte, i en fast tro [nemlig på Jesus som vores frelser = det objektive] og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed …” Her er det springende punkt, når det gælder den subjektive fred: vi er befriet for ond samvittighed.
Lad mig forklare: Samvittigheden har vi dybt i vores personlighed. Når vi i mødet med ordet om Jesu blod, der renser for al synd, ser os frelste – tror det fast, så sker der noget med os og i os, siger Ordet her. Vi befries for den onde samvittighed! En har udtrykt det sådan: ”Alle synder farer ud af samvittigheden, når vi hører og indser i Ordet, at Guds løfte om syndernes forladelse gælder os personligt, så sandt Gud er sanddru og ingen bedrager.” (Olav Valen-Sendstad)
Og når vi sådan befries for den onde samvittighed, så kan vi ånde lettet op. De tunge byrder af endeløse anklager som følge af synd og svigt og alt muligt løftes af vore skuldre, og vi oplever, at vi har det godt med Gud. Med andre ord: vi oplever Guds fred i hjertet.
Men – og dette er vigtigt at huske – denne fred kan hurtigt forsvinde igen. Det sker, lige så snart vi mister fokus på, hvad Jesus er og har gjort for os (= det objektive). Det er derfor, vi har brug for igen og igen at høre og læse om, hvad Jesus er og har gjort for os ved sin stedfortrædende lidelse og død på korset – og også at gå til nadver. Ja, vi har brug for dagligt at blive stille for frelsen i Jesus, blive bekræftede i nåden. Ellers forsvinder freden i hjertet igen. Og dermed også glæden i Herren. Og glæder vi os ikke længere i Herren, har vi ingen styrke i kampen mod Satan og alt ondt både i os og omkring os.
Så derfor er det meget vigtigt, at vi bevarer Guds fred i hjertet.