»Hvad er samvittigheden?«

Gud taler til samvittigheden for at overbevise om synd og for at sætte fokus på Jesus.

Forestil dig en aften (eller en tidlig morgen), hvor du ikke kan sove, fordi der er flyttet en retssal ind i dit hoved. Du er selv på anklagebænken. Men hvem er det, der anklager dig? Andre mennesker? Gud? Nej, det er din samvittighed, der anklager dig. ”Hvorfor gjorde du dog sådan?” Spørger den. ”Jamen…” Og så begynder du at forsvare dig selv over for dig selv. Det kalder vi at have dårlig samvittighed. Og det er ubehageligt.

Fyld gode ting på samvittigheden

Samvittigheden er som en af de små mp3-afspillere. Man kan fylde den med musik og tale og lytte til det bagefter. Med andre ord: Din samvittighed er som en lille optager og afspiller inden i dig. Du kan tale til den. Andre kan tale til den. Og du kan høre, hvad den siger til dig. Det viser os noget afgørende: Samvittigheden kan ikke sige andet, end hvad den er fyldt op med. (Sammenlign med Matthæusevangeliet 15,18-19).

Når samvittigheden er anklager i retssagen inde i hovedet, er det afgørende, hvor den har gået i skole og fået sin uddannelse (ligesom en virkelig advokat). Med andre ord: Hvem får lov at tale til din samvittighed, så den hverken kommer med unfair anklager, eller er ligeglad med det forkerte, du har gjort?

Samvittigheden er ikke en slags mini-gud inden i os. Samvittigheden er heller ikke Guds stemme, men samvittigheden reagerer på Guds stemme. Og den reagerer på ondskabens stemme. Det er en af de mange gode grunde til, at det er vigtigt at læse i Bibelen, høre prædikener, tale om troen med andre kristne osv., for på den måde bliver vores samvittighed fyldt op med mp3-filer, hvor Gud taler til os, dvs. at samvittigheden tager sin uddannelse hos Gud, så den anklager på en fair måde.

Når du altså ligger der i sengen, og retssagen begynder, så skal du hele tiden være opmærksom på, om samvittigheden kører sit eget løb, eller om den husker det, den har lært af Gud. Sagt lidt mere klassisk: Tjek, om din egen bedømmelse stemmer med Bibelen!

Op eller ned for volumen

Men ikke nok med at samvittigheden anklager, for den har en anden funktion (som altså ikke kan slås fra). Den optager nemlig alt, hvad du selv gør, siger og tænker – ikke bare, hvad andre siger til den. Og de optagelser bruger den som vidne i retssagen. ”Jeg ved med mig selv, hvad jeg har gjort!” Det er samvittighed: At vide noget med sig selv.

Gud taler til samvittigheden for at overbevise om synd og for at sætte fokus på Jesus. Det kan virkelig give dårlig samvittighed at blive fyldt af Guds Ånd, fordi den overbeviser om synd (Johannesevangeliet 16,8). Her fristes vi nemt til at skrue ned for volumen. Lad være med det, men stå ved det forkerte, du ved med dig selv, du har gjort. Bekend det for Gud.

Samtidig giver Guds Ånd dig god samvittighed, hvis du tror på Jesus som frelser fra synden, for så er din samvittighed renset og god og ren (Hebræerbrevet 9,14). Her må du heller ikke skrue ned for volumen! Lyt til din samvittighed, når den vidner om, at du tror på Jesus og du derfor ved med dig selv, at du har fået tilgivelse for alle dine synder.

Og brug så denne rene samvittighed i tjenesten for Gud (2. Timotheus 1,3).