»Bibelens røde tråd«

”Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne” (Luk 24,27). Sådan gør Jesus, da han skal fortælle, hvem han er, overfor de to disciple, som han møder på Emmausvandringen. Men hvad betyder det?

Under den beretning, som vi kalder ”Emmausvandringen”, udlægger Jesus de begivenheder, som er sket med ham for de to disciple – dog uden at de kan se, at det er Jesus, som taler til dem. Hvad bruger Jesus som nøgle til at forstå disse begivenheder? Lukas fortæller, at han begyndte med Moses og alle Profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. Hvad betyder det? Hvad vil det sige, at han begyndte med Moses? Hvilke profeter hører med til ”alle profeterne”. Hvad er Skrifterne for en størrelse? 

Moses, profeterne og skrifterne

For at forstå dette, må vi forsøge at forstå den jødiske sammenhæng, som Bibelen er skrevet i.

I den lutherske tradition deler vi normalvis det Gamle Testamente (GT) op i 4 grupper: Loven, de historiske bøger, de poetiske bøger og de profetiske bøger. Sådan kan man sagtens opfatte Bibelen, men min påstand er, at vi simpelthen mister noget af forståelsen, hvis vi kun forstår GT sådan. Den jødiske opdeling ser nemlig anderledes ud. De nøjes med at dele den op i 3 grupper, nemlig: Loven, Profeterne og Skrifterne.

Jesus var plan A igennem hele det Gamle Testamente

Det vækker forhåbentlig genklang til beretningen om Emmausvandringen, hvor Jesus dog bruger ordet "Moses" i stedet for "Loven". Det har dog i praksis den nøjagtig samme betydning, for Moses er forfatter af Loven, som vi kalder for de fem Mosebøger – det er i øvrigt det samme, som gør sig gældende i Luk 24,44, hvor "Salmerne" blot er en anden måde at omtale hele den gruppe der hedder skrifterne.

Altså: ”Moses, Profeterne og Skrifterne” er en måde at udtrykke ”hele Bibelen”. Hele Bibelen handler om Jesus.

Plan A

Nu kan det måske lyde som om, at Jesus kan læses i hele Bibelen, forstået som fra vers til vers. Det er jeg ikke sikker på. Jeg tror der er steder i Bibelen, som handler om noget helt andet. Men hvert eneste skrift handler om Jesus, og taler om Jesus.

Han er den fuldkomne Konge, Ypperstepræst og Profet. Og sådan kan man blive ved.

1 Mos 22,7-8:  Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.«

Til gengæld har det den betydning, at Jesus for det første ikke bare er en aktør, som træder frem i år 0 som en backupplan. Jesus var plan A gennem hele det Gamle Testamente. Hele Bibelen handler om den geniale plan, Gud havde lagt for skaberværket, og som blev udført gennem Jesus. Jesus er det det offerlam Abraham taler om, at Gud vil sende i 1 Mos 22,8. Han er den, som profeten Nathan fortæller kong David om i 2 Sam 7,14-16. Han er den fuldkomne Konge, Ypperstepræst og Profet. Og sådan kan man blive ved.

Og for det andet har det den afgørende betydning, at Jesu død og opstandelse derfor ikke er begyndelsen, men centrum i Guds masterplan!

2 Sam 7,14-16: Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.«