»Det er jo ikke på mode at være hellig«

Satan vil forsøge at bilde dig ind, at hellighed er kedeligt. Gud fortæller dig noget helt andet

Hellig. 3. halvleg er godt i gang, der drikkes øl og snakkes om swingerklub. Pludselig siger én af mine holdkammerater: ”Sundgaard, du er så stille, har du egentlig aldrig prøvet at have sex?” Jeg forundres et øjeblik over hans frimodighed, men griber anledningen og fortæller om mit syn på det; min lyst, Guds vilje, hvorfor jeg gerne vil vente osv. Én af de andre afbryder samtalen og spørger med tydelig foragt: ”Er du så sådan en hellig én?” Tja, hellig er da ikke lige det første ord, jeg præsenterer mig med, men ja, jeg er anderledes og tilhører i hvert fald en, der er hellig, tænker jeg her nogle år efter.

Hellighed galt i halsen

Det er egentlig lidt mærkeligt, at ordet hellig har fået sådan en negativ klang. Dels kan det klinge lidt selvretfærdigt, dels giver det associationer til noget verdensfjernt og kedeligt. Men hvad vil det rent faktisk sige, at være hellig? Hvordan er det lykkedes os at glemme Guds ord fra 3. Mos. 20, 26: ”I skal være hellige for mig, for jeg, Herren, er hellig, og jeg har skilt jer ud fra folkene, for at I skulle være mine.”

Sur, sur, sur…eller?

At Gud er hellig, betyder ikke, at han er sur. Det betyder, at han er udskilt og ophøjet over alle andre. Og det betyder, at han brænder af kærlighed. Kærligheden i sit inderste væsen afskyr det ukærlige, det syndige. Du kender det måske fra dig selv; du hører om en voldtægt og bliver virkelig vred. Er det fordi, du bare er en gnaven særling? Nej, vel? Det er fordi, du grundlæggende vil det gode, det retfærdige. Når det gode, kærlighedens væsen, hånes, vækker det vrede, og det er helt naturligt. Det er fordi, du i glimt fornemmer Guds hellighed. Guds hellighed er ikke en modsætning til hans kærlighed, tværtimod.

Lad os være hellige

Peter pointerer: ”ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse,” (1. Pet. 1, 15). Du vågner ikke bare en morgen og får en pludselig trang til at leve helligt. Hvis vi skal efterleve Peters ord, må vi først erkende Guds hellighed, hans renhed og retfærdighed. Når Guds hellige væsen har rørt dit hjerte, når du har inviteret Helligånden ind i dit liv, vil du begynde at længes efter at ligne Gud.

Guds ånd er hellig – og grundig

Gud er ikke et levn fra fortiden, som vores forfædre har opfundet for at få os til at overholde nogle bestemte regler. Gud er en levende og nærværende Gud, som inviterer dig og mig ind i en relation til ham. Det er drønvigtigt, for det er her, at helliggørelsen kommer i spil. Helliggørelse handler dybest set om at være i kontakt med Guds hellige ånd, som viser mig synden i mit liv, og som styrker mig til at gøre op med den. Jeg ved ikke, hvad Ånden viser dig; måske at du er ukærlig eller ligeglad med nogle af dine medmennesker, at det er forkert af dig at gå i seng med din kæreste, at din uvilje mod at tilgive dine forældre holder dig fanget eller noget andet. Helligåndens arbejde i dig er ikke altid rart, og du vil indimellem føle dig skyldig og sølle.

Selvom det kan gøre ondt, er hellighed positivt – så lad os stræbe efter det. Lad os stræbe efter at ligne Gud.  For han er den, der giver vækst, også i hellighed, men du er nødt til at indstille dig på en kamp. Kampen mod synden, der ødelægger det hellige liv, og kampen mod Satan, som påstår at hellig er lig med kedelig, og at synden er ufarlig. Må Gud styrke dig med mod, visdom og udholdenhed. God kamp!