»En dør på klem til forvandling«

I fællesskabet er det svære at være ærlig i sin bøn og i sine bedeemner: At åbne vores sjæle op for Jesus og turde vise vores hjælpeløshed.

Når jeg hører om mennesker i Etiopien, der beder i otte timer for os, bliver jeg forundret, taknemmelig og inspireret, men får også dårlig samvittighed. Jeg ville desværre falde i søvn, hvis jeg skulle bede i otte timer, sådan som Jesu disciple faldt i søvn i Getsemane Have, mens Jesus bad!

At være ærlig

Vi kan også få dårlig samvittighed over bønnen i vores kristne fællesskab. F.eks. fordi vi bruger længere tid på at snakke bedeemner end at bede. Men det er faktisk ok, for når vi lægger ting frem for hinanden før bønnen, er det en måde at lægge det frem for Gud på. Han lytter også med, når vi kommer med bedeemner!

I fællesskabet er det svære at være ærlig i sin bøn og i sine bedeemner: At åbne vores sjæle op for Jesus og turde vise vores hjælpeløshed. Kan vi nævne tvivl, intet andagtsliv, personlige problemer osv. som bede-emner i vores kristne fællesskab? Er vi bange for at blotte os og åbne op? Så gælder det nok ikke kun i forhold til bøn, men også i andre dele af fællesskabet. Bed for jeres fællesskab – at det må være åbent, ærligt og sandhedstro – at I må lade Jesus være i det – og brug tid sammen.

Bedeformer

Måske har I et skønt, ærligt fællesskab, hvor I synes, bøn fylder for lidt. Heldigt nok, så findes der masser af måder at bede på: Lav popcornsbøn (hvor man beder små korte bønner), kuglepensbøn (hvor man sender en kuglepen rundt i rundkreds under bønnen, så alle får mulighed for at bede højt) eller syng lovsange. Man kan også indrette sit LMU-lokale med små, faste bønnestationer, bruge bønnebøger, hvor alle siger bønnen sammen i kor eller få nogle voksne forbedere til at komme en gang imellem.

Bøn er vores åndelige åndedræt, hvor vi giver Gud plads til at tale til os og sende sit hellige, skarpe lys ind i os – og hvor vi kan dvæle ved ham. Sørg for, at der hver eneste gang, I har møde, er en stille stund, hvor alle kan bede inde i sig selv. Bøn kan sagtens være ordløs. Bed også Fadervor sammen – det er jo Jesu bøn til os!

Vi kan også lade os inspirere af etioperne: Mødes en lørdag, hvor vi beder og faster hele dagen, holde bedenat eller en aften, hvor vi beder på knæ. Brug fastetiden til fælles faste fra noget bestemt, f.eks. chips eller facebook! Eller lad en aften bestå af stille bibelmeditation og bøn.

Vores bedemøder kan være ret søvndyssende. I Bibelen knæler man i bøn, står op, løfter sine hænder, danser og bruger håndspålæggelse. Kropssprog og bedesprog kan forenes meget bedre end at sidde med lukkede øjne! Prøv det af!

En dør på klem til forvandling

To gode bøger om bøn:

Ole Hallesby: Fra bønnens verden

Oddvar Søvik: Bøn frem for alt

Lad bønnen være en naturlig del af jeres fællesskab – og brug mange forskellige former for bøn. Det vil åbne op for mere bøn og give bevidsthed om, at Gud er nærværende i jeres fællesskab. Tal også om, hvorfor vi beder – det er ikke for Guds skyld – men os, der trænger til bede. Det er en tjeneste for Gud, et privilegium, en dør på klem til forvandling! Og så er det vigtigt at bede: Bed for hinanden, fællesskabet og for bønnen i fællesskabet!

Bibelvers om bøn i fællesskab:

Matt 18,20: "Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt i blandt dem". 

Ef 6,18: "Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige".

Joh 17,22: "Den herlighed, du har givet mig, at har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét".