Ved jeg om LMU har et arbejdsudvalg? – jeg ved ikke engang, hvad et arbejdsudvalg er?
Okay, altså LMU har det vi kalder et arbejdsudvalg. Forestil dig, at du sad i en gruppe, hvor du kunne komme med en idé, og at det faktisk kunne lade sig gøre at udføre den i virkeligheden. Dét er arbejdsudvalget. Vi har indtil videre lavet videoer, lejre, bønnekasser og podcast. Kort fortalt er det LMU’ere der laver landsdækkende tiltag til LMU’ere.
Lige nu sidder der fem LMU’ere: Miriam, Kristoffer, Benjamin, Lars og Hanna. I starten af året gik vi i gang med at brainstorme ideer. Med seriøst mange post-it notes fik vi fyldt væggen med gode ideer, som vi så siden har forsøgt at koge ned til bare en idé. Billedet er fra vores andet møde, hvor det er lykkedes at koge det ned til fire idéer, og sidst vi mødtes, blev det til en idé. Vi skal arbejde med den idé fra nu af og indtil Mission, og hold fast jeg glæder mig til, at vi skal præsentere den for jer.