LM og LMBU ønsker tætte bånd
Formanden for LMU Magnus Haahr Nielsen og LM's formand Jens Peter Rejkjær har sammen underskrevet en udtalelse, der skal klargøre, hvordan LM i praksis udøver det åndelige ansvar over LMU.
LMU's landsbestyrelse (LB) siger om udtalelsen:
"LB ønsker at tydeliggøre og styrke samarbejdet mellem LM og LMU/LMBU. Det har vi gjort i løbet af året gennem debatindlæg mv. Nærværende udtalelse er seneste skridt ad denne vej.
LB og LS (LM's landsstyrelse) har udarbejdet skrivelsen og de to landsformænd Jens Peter Rejkær og Magnus Haahr Nielsen har underskrevet det på vegne af LS og LB. Udtalelsen beskriver og fastslår samarbejdet nu og fremadrettet."