4. Gruppedynamikker

Værd at vide om ressourcen 'Gruppedynamikker'


Den stemning, som er i jeres ledergruppe, har en afsmittende effekt på medlemmerne. Blant andet derfor er det ekstremt vigtigt at lære noget om gruppedynamikker, fordi man på den måde kan opbygge eller fastholde en god stemning i sin ledergruppe/bestyrelse.

 

Oplægget her vil beskæftige sig med følgende emner:

  • Hvad er en gruppe, og hvilke roller eller personligheder består en god gruppe af?
  • Hvilke faser gennemgår de fleste grupper, og hvordan kommer man igennem dem?
  • Hvordan skaber man en god mødekultur?

Når vi snakker om gruppedynamikker, så handler det om de dynamikker, som findes i jeres ledergruppe. Det handler altså ikke om, hvordan jeres medlemmer som samlet gruppe opføre sig. Vi har valgt dette fokus, fordi vi tror, at en god forening med glade medlemmer kun opstår, hvis jeres lederteam fungerer godt og har 'gang i nogle positive dynamikker'.

 

Hvad skal I bruge for at komme i gang?

 

  • Dertil skal du bruge en computerskærm, der er stor nok, til at gruppen kan se, hvad der sker samt højttalere, så alle kan høre, hvad der foregår.

 

Tidsramme

Ressourcen tager ca. en time i alt.
Vi har lagt en tidsplan, som vil fungere for en gruppe på 3-5 personer. Er I flere, vil vi anbefale, at I bruger lidt længere tid på gruppeaktiviteterne.

 

Hvornår er ressourcen oplagt at bruge?

I kan bruge ressourcen når som helst. Når ressourcen ikke varer længere, kan man med fordel bruge den i forbindelse med et ledermøde. Dvs. kort dagsordenen ned og sæt en time af til denne ressource.