1. Nytænkning på baggrund af værdier

Værdibaseret udvikling på baggrund af værdier 
(Varighed ca. 2,5 time)

Formålet med denne ressource er, at I får foreningens værdier - det, som gør jeres organisation unik - ind under huden, sådan at I kan nytænke aktiviteter og samtidig holde fast i det, som gør 'jeres forening til jeres'. Ressourcen giver jer en ny forståelse af foreningen samt konkrete metoder til at nytænke aktiviteter og formidlingsformer. Det ressourcen bl.a. kommer ind på er:

  • din forenings historie set i nutidens lys
  • overvejelser om, hvorfor vi gør, som vi gør?
  • tid til at finde på nye aktiviteter, som I brænder for.

 

Hvad skal I bruge for at komme i gang?

  • Videoen til højre -->
  • En ordstyrer, der er god til at styre tiden og holde diskussionen på rette spor
  • Kuglepen og blank papir
  • Et æggeur eller stopur, hvis I vil overholde tidsrammen
  • Dokumentet: Oversigt Nytækning på baggrund af værdier.
  • Dokumentet: Noter til Nytænkning
  • Dokumentet: LMU's historie med layout eller uden layout
  • Dokumentet: LMU's værdi-DNA med layout eller uden layout
  • Dertil skal du bruge en computerskærm, der er stor nok, til at gruppen kan se, hvad der sker samt højttalere, så alle kan høre, hvad der foregår.
  • Det vil være en fordel, hvis du kan tage nogle aviser og/eller 'hippe' blade eller magasiner med til gruppen - dem kan I bruge til brainstorm.

 

Tidsramme

Netop denne ressource udgør et fundament for værdibaseret organisationsudvikling, og er derfor det første skridt at tage, hvis I vil arbejde med udvikling i jeres forening. Ressourcen tager ca. 2 1/2 timer ink. pause.

Vi har lagt en tidsplan, som vil fungere for en gruppe på 3-5 personer. Er I flere, vil vi anbefale, at I bruger lidt længere tid på gruppeaktiviteterne.

 

Hvornår er ressourcen oplagt at bruge?

Vi vil anbefale, at I sætter en hel aften - eller bedre, en teamdag - af til netop denne ressource. Det er vigtigt, at I har tid til at fokusere på gruppeaktiviteterne og oplæggene.

Denne ressource kan bruges når som helst og er særlig oplagt, når I skal til at lægge et nyt program.