»Åndeligt vokseværk«

Det er lidt en spøjs størrelse. Egentlig er det med at vokse vel noget positivt, men hold op, hvor kan det også gøre ondt, hvis man har vokseværk! 

Det efterhånden længe siden jeg voksede (i højden…), men jeg kan godt huske, hvor nas vokseværk gjorde. Selvom det er slut med at vokse, så har jeg stadig vokseværk. Nu er den bare åndelig i stedet. For det kan gøre ondt, når Gud lader mig vokse i ånden.

Jakob – fra snyder til gudsmand

Jakob (1 Mos 25-35) endte med at lægge navn til Guds folk, Israel. Men det var der ikke meget, der tydede på i Jakobs ungdom. Helt fra barndommen er han konstant i konkurrence med sin storebror, Esau. Han snyder Esau til at sælge førstefødselsretten for en skål linser, og senere snyder han Isak til at give ham velsignelsen i stedet for Esau. Herefter planlægger Esau at slå Jakob ihjel, når Isak dør.

Jakob flygter, og afgiver undervejs et løfte til Gud: Hvis Gud er med ham og får ham hjem igen en dag, så vil han have Herren som gud. I landflygtigheden gør Gud ham rig, men da han forlader sin morbror, er det igen som en flygtning, der sniger sig væk.

Selvom det er sjældent, at Gud rykker hofter af led, så kan vores egoer godt ende med en bule, når han peger på nogle af de ting, som vi gør forkert

På vej hjem hører Jakob, at Esau vandrer ham i møde med 400 mand. Det får Jakob til at sende i alt flere hundrede dyr som en gave for at bløde Esau op: Jakob gemmer sig bag sine gaver for at flygte fra sit ansvar.

Om natten kommer Jakob op at kæmpe med en mand (der viser sig at være Gud selv), og de to kæmper hele natten. Hen mod morgenen bliver det klart, at Jakob vil vinde kampen. Gud slår Jakobs hofte af led, men Jakob holder fast ved Gud og insisterer på, at blive velsignet af den fremmede– og da han giver manden sit navn, får han velsignelsen og et nyt navn: Israel.

Da solen står op går Jakob haltende fra kampen som en svækket mand. Men da han møder Esau, er han også en forvandlet mand: ”Selv gik han foran” sin familie. Jakob gemmer sig ikke længere bag andre, men tager ansvar for sig selv og sin familie og for at møde Esau, som han havde snydt og bedraget.

Jakob – og mig

I vores liv oplever vi også, at Gud må kæmpe med os. At han går ind i en Jesperkamp eller en Peterskamp. Og selvom det er sjældent, at Gud rykker hofter af led, så kan vores egoer godt ende med en bule, når han peger på nogle af de ting, som vi gør forkert. Måske er du lidt for glad for penge? Eller for glad for dig selv? Eller ikke glad nok for dig selv?

Derfor gør det ondt, når vi ser, at det onde stadig er i os. Men det er i virkeligheden et skridt væk fra forsøget på at frelse os selv, og et skridt nærmere Jesus

Du kan være både døbt og konfirmeret og komme i kirke hver søndag, men alligevel opdage igen og igen, at du ikke er det menneske, du ønsker. Paulus skriver: ”Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke.” (Rom 7,18). Vi har åndeligt vokseværk. Derfor gør det ondt, når vi ser, at det onde stadig er i os. Men det er i virkeligheden et skridt væk fra forsøget på at frelse os selv, og et skridt nærmere Jesus. Paulus slår fast, bare 8 vers senere, at uanset hvor mange gange jeg kommer til at dumme mig: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.” (rom 8,1).

 

Find et CROC bibelstudie-oplæg til artiklen her.

Bibeltekster:
Læs historien om Jakob i 1 Mos kapitel 25-35.

Læs også, hvordan Paulus i tre kapitler beskriver ’Hvordan man befries fra syndens løn, døden’ (Rom 5), ’hvordan den kristne faktisk forbedres i dette liv’ (Rom 6) og ’Hvordan jeg, selvom jeg for-bedres, stadigvæk indser, at der er lang vej igen’ (Rom 7).