»5 råd når du er i troskrise«

Det sidste man har brug for, når man oplever en troskrise, er at få nogle overfladiske svar. Nedenstående er derfor ikke fem hurtige ting du kan gøre, for at komme ud af en troskrise. Det er fem refleksioner, der forhåbentlig kan inspirere og trøste midt i udfordringen. (Ju 1,22)

1. Ingen drage letter i medvind

En krise indebærer, at det enten kan gå den ene eller den anden vej. Min tro kan briste eller bære. Troskrisen er et udtryk for, at vi er på vej til et nyt sted. Ikke på den lette måde, men gennem krise. Det er forbundet med stor smerte og frustration - ellers er det ikke nogen krise. Jesus har selv prøvet det, og da han var der, var han maksimalt presset. Han sov ikke og hans sved blev som bloddråber. Derfor kan han være med os midt i det vi går igennem. Det er vores trøst. Han er med. (Matt 28,20)

2. Gud har forladt mig

Ofte er troskrisen forbundet med en tanke om, at Gud nu har forladt mig. Der er noget vigtigt, vi må forstå i den situation. Jesus råber nogle vigtige ord, som er vores garanti for, at Gud ikke har forladt os. Jesus råber ”min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig” - for at vi aldrig i evighed (med rette) skal kunne råbe, ”min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig”. Gudsforladtheden er ikke Guds hensigt. Samtidigt kan den eksistentielle forladthed ved at være menneske godt være til stede - men det er noget helt andet. Det er altså helt naturligt og i orden at føle, at Gud har forladt dig – og den må gerne italesættes. Dog kan du vide og hvile i, at følelsen ikke fortæller sandheden. (Gal 4,4-7)

3. ”Er min troskrise et resultat af det, jeg har gjort”?

Jeg er med på, at der er mennesker, der sætter sig selv i positioner, som kan komme til at ødelægge troens liv, men troslivet behøver ikke at slutte der. Vi går ikke i stykker af at erkende vores synd for Gud, men vi går i stykker af, ikke at ville erkende den overfor ham. I troslivet med Gud findes der ikke godt eller dårligt skuespil. Læg dig ned og lad ham ransage dig. Jesus har indtil videre ikke afvist syndere. Kun dem der ikke vil have med ham at gøre, kan han ikke hjælpe. (1. Joh 1,9)

4. Mit store problem er min tvivl

Er der mere tvivl end tro? Tvivl må være det modsatte af tro og derved en alvorlig katastrofe? Hallo! Der er intet kristent menneske, der kan undgå usikkerhed. Har jeg bedt oprigtigt? Har jeg angret oprigtigt? Det store faresignal for en kristen er, hvis man stoler på ens evne til at være kristen. Det er farisæerens selvsikkerhed. Både troens og tvivlens fundament hedder Kristus. Gå til Jesus med din tvivl - ligesom så mange andre troende mennesker før dig, har gjort det. Det er dét, der afgør, om vi er troende mennesker, ikke vores egen tilstand. (Heb 4,15)

5. Jeg forstår ikke Gud

Vores behov for at forstå Gud er et livslangt projekt. Vi vil så gerne forstå ham, forstå Guds måde at handle på, og det der sker i vores liv. Når det ikke lykkes, kan det skabe krise i vores trosliv. Så er én ting nødvendig: At vi omslutter os af hans kærlighed til os - midt i det uforståelige - igen og igen. Tænk hvis hans kærlighed til os var afhængig af, at vi altid forstod ham? Det er den heldigvis ikke, og Gud har aldrig sat vores forstand op som krav for hans kærlighed til os. Gud er god. (1. Joh 4,9)