»Er Bibelen Guds ord?«

Det er ofte svært at forklare hvorfor Bibelen er Guds ord? Hvorfor er lige netop den bog troværdig? Hilsen en LMU'er

Hej LMU'er

En vigtig pointe, når man taler om at tro på Bibelen/bibeltroskab, er, at bibelen ikke er genstand for tro på samme måde, som Gud er det. Bibelen skal ikke tilbedes, og der gælder ikke særlige regler for, hvordan bibelens tryksværte, papir og omslag skal behandles. Når man alligevel kan tale om at tro på Bibelen, betyder det, at man har tillid til, at Bibelen taler sandt.

Gud er forfatter til Bibelen

Bibelen er en lille bogsamling bestående af 66 bøger, der er skrevet af mange forskellige forfattere i en periode på over 1000 år. Alligevel hævder Bibelen, at Gud er forfatter til bibelen. Blandt andet Paulus skriver det i sit andet brev til Timoteus:

”Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning” (2. Tim 3, 14-17).

Her skriver Paulus konkret om de skrifter, vi finder i Det Gamle Testamente, men samtidig er det tydeligt, at Jesus’ og apostlenes ord tillægges samme autoritet som de gammeltestamentlige skrifter. Sådan opfattede de kristne i de første århundreder efter Jesus’ død og opstandelse det.

Altså er Bibelens beskrivelse af Bibelen, at der er tale om en form for dobbelt forfatterskab. De bibelske skrifter har forskellige mennesker som forfattere, og derfor bærer skrifterne præg af deres personlighed, kultur, sprog og samtid. Samtidig er det skrifter der er ’indblæst af Gud’. Det vil sige, at Gud også er forfatter. Og det er netop derfor, en kristen kan have tillid til Bibelen – Gud er forfatter. Sådan som Gud bliver beskrevet, ville han aldrig tolerere fejl i noget, han har skrevet.

Jeg tror på dig, men ikke på det du siger

Det giver ikke mening at sige til et andet menneske: ”Jeg har 100% tillid til, at du siger, hvad der sandt, men det du lige sagde, tror jeg ikke på”. På samme måde giver det heller ikke mening at have tillid til Gud, men ikke til de skrifter hvor i Gud meddeler sig til os. Man kan altså tro på Bibelen, hvis/når man tror på Gud.

Der står ganske vidst mange ting i Bibelen, som virker så fantastiske på os, at det naturligste er at afvise det som myter og gamle historier fra fantasiens verden. Jesus der gik på vandet. Moses der førte Israels folk tørskoet gennem havet. Jesus der gjorde vand til vin. Peter der mirakuløst helbredte mennesker. Men her er det netop vigtigt at have Gud med i billedet igen. Hvis Gud eksisterer, så er det lige pludseligt ikke så mærkeligt, at der sker fantastiske ting. Hvis Jesus virkelig var Gud, så er det vel ikke spor mærkeligt, at han kunne gå på vandet og kalde sin gode ven Lazarus tilbage til livet efter at have været død i flere dage?

Tillid til Bibelen kommer ikke først og fremmest ved, at man har læst bøgerne igennem, og så har konkluderet, at det bare passer alt sammen 100%, Nej, tillid til Bibelen kommer af at have tillid til forfatteren, også selvom noget i Bibelens bøger ser ud til at være løgn og latin.

Bibelen er faktisk troværdig

Ud over at have tillid til Bibelen fordi Gud er forfatter og dermed garant for dens troværdighed, så forekommer Bibelen også meget troværdig i sit indhold, når man vurderer Bibelen på samme måde, som man vurderer andre bøger. Hvis der havde været tale om ren fantasi, ville Bibelen helt sikkert ikke have beskrevet heltene og forbillederne så negativt og ydmygende, som Bibelen ofte gør. Bibelen er realistisk og vækker derfor tillid, når den beskriver menneskers indre.

Bibelens troværdighed kommer også til udtryk, når fx Paulus direkte skriver om, hvor troværdigt det er at tro på Kristi opstandelse: 1. Kor 15,3-11

Hvis Paulus havde fundet på hele historien om Jesus opstandelse, ville det være fuldstændig umuligt at skrive, som han gør. Det kunne simpelthen tjekkes på en stor gruppe mennesker, som selv havde set Jesus i levende live efter hans død. Dermed er vi tilbage ved udgangspunktet. Bibelen, i dette tilfælde i Paulus første brev til korintherne, giver en troværdig beskrivelse af Jesu opstandelse, der var mulig at teste. Når/hvis det er sandt, at Jesus var Gud, som lod sig korsfæste, kan vi have tillid til det Jesus og hans apostle sagde, for Gud/Jesus er troværdig.

Og ja, det er en ringslutning. Tillid til Bibelen hænger nemlig sammen med tillid til Jesus. Man kan ikke forvente at få tillid til Bibelen uden først at have tillid til Gud.