»Forskellighed i Treenigheden«

De tre personer i Treenigheden arbejder frem mod det samme, men på forskellige måder. Derfor kunne Jesus lade sig begrænse, mens han gik på jorden. Men når de gør forskellige ting, er det så også forskelligt, hvad vi kan bede dem om?

Som kristne tror vi på én Gud. Denne ene Gud har vi tillid til, og vi beder til ham, for han er vores himmelske far. Vi kan ikke se vores himmelske far. Han er usynlig. Men han sendte sin søn Jesus Kristus til verden. Der var mange, der så ham, hørte ham tale og blev hjulpet af ham. De så ham lide og dø. De talte med ham efter opstandelsen, og de så ham fare til himmels. De skrev det ned, de så og hørte, så vi kan læse om det i dag i Bibelen. Han var kun synlig i godt 30 år. Men han havde sagt, at han og Faderen ville sende Talsmanden, Helligånden til verden. Helligånden kom den første pinsedag, og han er her usynligt, indtil Jesus Kristus igen kommer til verden for at dømme levende og døde. Helligånden skaber tro på Gud og Jesus, når ordet om Gud og Jesus spredes så vi kan høre og læse det.

Jesus blev begrænset

Når Faderen og Sønnen omtales som far og søn illustrerer det deres relation, hvor Sønnen er underordnet og adlyder Faderen i tjenesten i skaberværket. Sønnen var hos Faderen i evigheden før skabelsen. Det kaldes ”i ophøjelsen”. Da Jesus blev menneske ved en helt særlig undfangelse, blev han begrænset. Han kunne kun være ét sted på ét tidspunkt. Det kalder vi ”fornedrelsen”. Efter opstandelsen og himmelfarten er Sønnen igen i ophøjelsen hos Faderen. Begrænsningen er ophørt.

I fornedrelsen var Jesus fuldt ud Gud og fuldt ud menneske, men han havde givet afkald på almægtigheden. Derfor ser vi ham bede i afmagt til sin himmelske far i Getsemane. Men han ønskede ikke at være ulydig (Matt 26:39). På korset råbte han til sin far: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? (Matt 27:46). Dér var han under Guds vrede og dom over al verdens synd.

Forskellige opgaver

Det er Faderen, der er skaber, men både Sønnen og Helligånden var medarbejdere på skabelsen (1 Mos 1:2, Kol 2:16). Gud Fader udsendte sin Søn til verden som frelser, men Helligånden var medarbejder på det. Jesus blev undfanget ved Helligånden (Luk 1:35). Helligånden kom over Jesus ved hans dåb til bevidnelse på, at Faderen var med ham i hele hans tjeneste efter hans dåb (Matt 16:17). Det er Helligånden, der overbeviser et menneske om synd og tro på Jesus. Men Faderen arbejder også på den sag (Joh 6:44). De samarbejder altid. Efter den første pinsedag kom Helligånden på en særlig måde til alle, der tror på Jesus Kristus, for at de kan tjene Gud og hinanden. Vi kan opleve Helligånden bevæge os på forskellige måder, men det er ikke for selve oplevelsens skyld, at han gør det. Han gør det, for at vi kan se Jesus.

Vi tror på én Gud, men denne Gud er tre personer; Faderen, Sønnen og Helligånden. Det er gennem Sønnen Jesus Kristus, at Gud er kommet i øjenhøjde med os. Guds søn er frelser og herre. Det er ham, vi tror på og lovpriser og tilbeder. Faderen, Sønnen og Helligånden er aldrig uenige, og de samarbejder om det samme, at frelse mennesker ved tro på Jesus Kristus.

Hvem skal vi bede til?

Kernen i den treenige Guds arbejde er, at du og jeg skal tro på Jesus. Tror vi på Jesus og lever med ham, så tror vi også på Faderen og Helligånden. De kan nemlig ikke skilles ad, som Johannes skriver: ”Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, der bekender Sønnen, har også Faderen” (1 Joh 2:23). Vi kan altid bede til Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, men Jesus Kristus er blevet vores bror og mellemmand mellem Gud og os, derfor er det altid oplagt at bede til ham.

Centrale skriftsteder om emnet:

Matt 28:10
2 Kor 13:13
1 Mos 1:2
Kol 2:16
Luk 1:35
Matt 16:17
Joh 6:44
1 Joh 2:23

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ud over temaet's artikler, kan du læse artiklen "Hvordan kan Gud både være tre og én?"