Ole Andersen er teolog og generalsekretær i Ordet og Israel. Han har i mange år arbejdet særligt med Israel og med Bibelens profetier og Jesu genkomst. I 2016 udgav han bogen ”Slutspillet om Israel. Bibelens profetier og verdenshistorien”.
Noget af det mest omdiskuterede i Johannes’ Åbenbaring er tusindårsriget. Det tyder på at perioden starter ved Jesu genkomst, men hvilke forskellige syn er der på sagen og er det overhovedet vigtigt?
Når Jesus kommer igen, skal der ske mange ting. Det fortæller Det Nye Testamente. De døde kristne skal opstå fra de døde. Jesus skal overvinde den sidste store Antikrist, der regerer på jorden på det tidspunkt. Gud vil holde dom over alle mennesker. Satan og døden skal besejres og for evigt miste deres modbydelige magt. Og til sidst vil Gud nyskabe himlen og jorden og genoprette et fantastisk Paradis uden noget ondt på den nye jord.
Midt i denne liste af begivenheder i forbindelse med Jesu tilsynekomst er der også en periode, som Bibelen kalder ”de tusind år” – i daglig tale: tusindårsriget.
Hvad går det ud på?
Kristne er ikke enige om tusindårsriget. I Danmark har der traditionelt været to forskellige forståelser:
Kirkehistorieforståelsen mener, at tusindårsriget er perioden fra Jesu første komme til lige før hans genkomst. I den periode er Satan ”bundet” i den forstand, at han ikke kan forhindre mennesker i at komme til tro på Jesus.
Fremtidsforståelsen mener, at tusindårsriget er en periode af ukendt varighed på jorden efter Jesu tilsynekomst men før den endelige dom. Altså en mellemperiode undervejs i Jesu genkomst.
Den eneste tekst i Bibelen, der nævner ”de tusind år”, er Johannes’ Åbenbaring 20,1-10. Der er to ting i den tekst, der tyder på, at tusindårsriget først begynder ved Jesu tilsynekomst.
For det første forklarer Åb 20,3, at det karakteristiske ved de tusind år er, at Satan ”ikke mere skal forføre folkeslagene”. Et af Bibelens hovedord for Satans virksomhed på jorden siden syndefaldet er ”forførelse” (Åb 12,9). Det Nye Testamente er fuld af advarsler mod, at kristne lader sig forføre. Fra Jesu tid og frem til hans genkomst bruger Satan først mange forskellige antikrister til at forføre mennesker på jorden, og til sidst lige før Jesu genkomst bruger han den sidste store Antikrist til forførelse af mennesker. Derfor må perioden uden forførelse være efter Jesu genkomst.
Når Gud fortæller os, at der kommer et tusindårsrige, må det være, fordi han mener, at det er vigtigt for os at vide.
For det andet siger Åb 20,4, at blandt de kristne, der opstår ved tusindårsrigets begyndelse, er også kristne, der er blevet myrdet under den sidste store Antikrist (”Dyret”). Derfor må tusindårsriget begynde efter Antikrist og dermed efter Jesu genkomst.
Tusindårsriget er ikke det vigtigste i Bibelens tale om Jesu genkomst, fordi tusindårsriget per definition er midlertidigt. Den nye jord, der kommer efter tusindårsriget, er evig. Desuden sker den fulde genoprettelse af alt det, som syndefaldet har ødelagt, først på den nye jord. Derfor er det den nye jord, der er vores mål!
Alligevel er også tusindårsriget vigtigt. Af to grunde: For det første fordi Bibelen taler om det. Når Gud fortæller os, at der kommer et tusindårsrige, må det være, fordi han mener, at det er vigtigt for os at vide. For det andet fordi tusindårsriget har stor betydning for læsningen af mange profetier i Det Gamle Testamente. Mange af profetierne taler om den fremtid, Gud har planlagt, uden at skelne mellem tusindårsriget og den nye jord. Målet er bare, at vi skal få trøst af at vide, at Gud har styr på verdenshistorien og dens afslutning. Forståelsen af tusindårsriget er en kæmpehjælp til at læse disse profetier.
Forslag til læsning:
Johannes’ Åbenbaring 20,1-10.
”Panorama over himmel og jord – på opdagelse i Johannes’ Åbenbaring” af Torben Mathiesen
”Når Guds rige kommer. Om tusindårsriget og den nye jord” af Ole Andersen