»Skabelsen og verdens alder«

Bibelen indledes med et kapitel, der beskriver, at Gud skabte verden. Det kapitel rejser en række spørgsmål: Hvordan skal den tekst forstås? Hvad er dens pointer? Sammen med disse pointer om læsning af teksten opstår der en række nye spørgsmål: Hvordan skal teksten relateres til videnskabens tale om, hvordan verden er blevet til? Det er nogle af de spørgsmål vi skal se på i det følgende.

Hvordan har Gud skabt verden?

I skabelsesberetningen hører vi om, hvordan Gud skaber verden. Samtidig fortæller videnskaben os, at verden er udviklet fra ikke-levende materiale over mikroorganismer frem til de arter, vi kender i dag. Hvordan skal vi forholde os til det? Der findes to yderpoler: Den ene er, at forkaste enhver tale om skabelse, og den anden er, at forkaste enhver form for udvikling. Det sidste tror jeg dog ikke forekommer særligt ofte. Mellem de to yderpoler findes der så forskellige mellemveje, hvor jeg tror, at to er mest repræsenteret. Den ene er total teistisk evolution. Her anser man udviklingslæreren som en gyldig forklaring på, hvordan alt liv er udviklet, og man læser skabelsesberetningen som en billedlig beskrivelse af, hvordan Gud skabte. Fordelene ved den læsning er at man ikke kommer i konflikt med videnskaben. Den store ulempe er, at man får nogle store udfordringer med Bibelen. Jeg vil her pege på to af dem;

Den første er dødens placering. I evolutionsteori er døden en drivende kraft; en af de afgørende mekanismer i udviklingslæren er kampen for overlevelse, hvor den bedst tilpassede overlever. I et bibelsk verdensbillede er døden et fremmedlegeme, som mennesket var skyld i. Døden går altså fra i en bibelsk verden at være noget negativt, til i evolutionslæren at være noget positivt og nødvendigt.

Der findes to yderpoler: Den ene er, at forkaste enhver tale om skabelse, og den anden er, at forkaste enhver form for udvikling.

Det andet er menneskets placering i skaberværket. Groft sagt er mennesket i udviklingslæreren en abe med lidt mindre hår og lidt mere hjerne end andre abearter. Vi er ”af samme slags” som aberne. Det strider imod den høje status, som Bibelen tildeler mennesket.

Begge disse udfordringer løser den anden læsning rimeligt. Ifølge denne er udviklingen sket inden for forskellige grundtyper, og mennesket står stadig – som det gør i skabelsesberetningen – som det unikke væsen, der ikke er en udviklet abe, men en art helt for sig selv.

Første Mosebog 1

De fleste kender beretningen fra 1. Mosebog om, hvordan Gud på syv dage skabte verden. Den tekst er, og har altid været genstand for forskellige forståelser. Den klassiske forståelse er, at Bibelen her beskriver, hvordan Gud i løbet af syv døgn skabte verden. Døgn skal her forstås som døgn af 24 timer. Der er flere fordele ved denne forståelse. Det første er, at den umiddelbart bare læser, hvad der står. Den anden store fordel er, at det er en gammel forståelse. Den har været i kirken lige så længe, som kirken har eksisteret.  

Men kan man læse 1 Mos 1 bogstavligt? Sådan som vi bruger ordet ”dag”, er det knyttet til solen. Men solen skabes jo først på den fjerde dag. Og hvad er det for en hvælving, solen bliver sat på? (1,17)? Og hvad betyder det, at Gud bogstavligt ”skilte lyset fra mørket” (1,4)? Det er nogle af udfordringerne ved denne læsning.  Andre læser teksten i en eller anden form for poetisk eller billedeligt forståelse. Her bløder man det noget op, og siger, at teksten snarere handler om, at Gud skabte verden, og i mindre om, hvordan Gud skabte verden.

Fordelene ved den læsning er, at man slipper uden om nogle af udfordringerne i den bogstavlige læsning. Samtidig er der to udfordringer. Den første er: Hvornår er noget i Bibelen bogstavligt, og hvornår er noget ikke bogstavligt? Den anden er, at det er en relativ sen opdagelse i kirken, at teksten skal læses sådan. Der har været få der har hævdet det, men det har langt fra været den gængse forståelse.

Hvor gammel er jorden?

Her opstår der igen flere lejre blandt kristne. Dem, der kaldes ung-jords-kreationister siger, at verden er mellem 6000 og 10000 år (se fx answersingenesis.org). Gammel-jords-kreationister siger, at den er væsentligt ældre (Se fx: www.oldearth.org/). I USA har debatten været ført på et voldsomt retorisk niveau, hvor den ene gruppe beskylder den anden for sekterisme (www.oldearth.org/cult.htm). Et afgørende punkt for gammeljordstilhængere er ofte det, man har kaldt ”gap”-teorien, hvor man peger på, at Gud skabte verden i 1 Mos 1,1, men at dagstællingen først begynder i 1,3. Der er altså et ”hul” (gap) mellem vers 1 og vers 3. Omvendt peger ung-jords-kreationisterne typisk på to ting; Dels at hver dag i 1 Mos 1 omtales, som noget der har ”morgen” og ”aften”. Dels at Gud burger de syv skabelsesdage som argument for hviledagen på den syvende dag.

Jeg mener ikke, at fordi en tekstgenre i én bog er bogstavelig, så behøver en anden tekst også at være det.

Jeg syntes, dette er vanskelige spørgsmål. I spørgsmålet om, hvordan man skal forstå skabelsesberetningen, så hælder jeg til at forstå kapitel 1 billedligt, mens jeg er sikker på, at kapitel 2 (Adam og Eva i Edens have) skal forstås konkret om de to første mennesker på Jorden – altså mine tip tip tip tip….tip tip oldeforældre. Man kan anklage det standpunkt for at være inkonsekvent, da jeg hæver at det første kapitel er billedligt og det andet konkret bogstaveligt. Det mener jeg ikke, det behøver at være, da det handler om to forskellige tekstgenre. Jeg mener ikke, at fordi en tekstgenre i én bog er bogstavelig (kapitel 2), så behøver en anden tekst også at være det.

Omkring spørgsmålet om jordens alder er jeg mere forsigtig. Her kan jeg ikke helt beslutte mig, da jeg syntes at der er gode argumenter for begge dele. Mit problem er også at jeg ikke har forstand nok på videnskaben til at vurdere styrken i argumenterne for gammel og ny jord, og det sætter mig i en vanskelig situation. I øjeblikket hælder jeg selv til gammel-jord, men er meget forsigtig omkring synspunktet. Og hvis jeg har ret i min læsning af skabelsesberetningen, er der ikke en konflikt imellem disse to synspunkter.