»Leder: Uenigheder om skabelsen«

Bibelen er Guds ord. Det tror vi på i LMU. Det betyder, at vi har en grundlæggende tillid til, at når Bibelen udtaler sig om en eller anden sag, så er den faktisk troværdig. Hvorfor? Fordi Gud ikke kan lyve, og derfor kan Hans ord heller ikke lyve.

En af de sager, Bibelen udtaler sig om, er verdens skabelse. Det er netop dette, vi for tiden har fokus på her på lmu.dk, og det er en sag, som der i størstedelen af Guds kirke på jorden er en udbredt enighed om: Gud har skabt verden. Verden er ikke opstået af sig selv, men er et udtryk for den almægtige Guds kreativitet og skaberkraft. Så langt enigheden. For der går ikke lang tid før uenigheden blandt kristne viser sig. 

Ung eller gammel jord?

Forsimplet sagt:
Nogle kristne ser 1 Mosebog kapitel 1, som en nøjagtig beskrivelse af skabelsens proces, mens andre ser Bibelens første kapitel som en billedlig eller poetisk beskrivelse af de faktum, at Gud er altings skaber.

Den første gruppe vil typisk mene, at jorden er mellem 6000-10.000 år gammel, samt at skabelsen af hele universet bogstaveligt talt er sket på 6 X 24 timer. Som følge af dette vil man afvise både Big Bang-teorien og evolutionsteorien. Dette synspunkt har Mikkel Vigilius givet udtryk for her på lmu.dk.

Den anden gruppe af kristne vil sige, at 1 Mosebog kapitel 1 er poesi og derfor ikke skal læses som en bogstavelig beskrivelse af, hvordan verdens skabelse er foregået. Denne gruppe vil ofte sige, at det ligger uden for Bibelens såkaldte ”intentionsområde” at fortælle os om de tekniske omstændigheder i skabelsen. Som følge heraf vil mange i denne gruppe være åbne for Big Bang-teorien, som lægger op til, at universet havde sin begyndelse for 13,8 milliarder år siden, idet man ser Gud som den virkende årsag bag Big Bang. Mange i denne gruppe vil dog stadig være særdeles skeptiske over for evolutionsteorien. Dette synspunkt er her på lmu.dk blevet forsigtigt fremført af Christian Maymann.

Indenfor familien

Det vigtige her og nu er at lægge mærke til, hvad uenigheden egentlig består i. Den består ikke i, om Gud har skabt verden. Det mener begge grupper, at han har. Den består heller ikke nødvendigvis i om Bibelen er Guds ord og troværdig i de ting, den udtaler sig om. Dette vil begge grupper ofte mene, at den er. Uenigheden består derimod (igen forsimplet sagt) i, hvilken litterær genre Bibelens skabelsesberetning er. Hvis teksten er skrevet som poesi, så vil det være en fejllæsning at se den som en nøjagtig beskrivelse af skabelsen. Er teksten derimod ment som en historisk prosaisk beskrivelse, så er det forkert at læse den som poesi. Det afgørende spørgsmål er altså ikke, om teksten er Guds ufejlbarlige ord eller ej, for det er vi enige om, at den er. Men spørgsmålet er, hvordan teksten selv gerne vil læses.

Målet her og nu er ikke at give endeligt svar på dette spørgsmål, men blot at understrege, at der er tale om en uenighed ”inden for familien”. Derfor skal vi give plads til hinanden og have en ydmyg indstilling, uanset hvilken position (eller mellemposition) vi indtager.

Lad os ikke forhaste os

En af kirkens største teologer nogensinde, Augustin af Hippo (354-430), giver selv udtryk for en sådan ydmyg indstilling, når det kommer til tolkningen af skabelsesberetningen. I sin kommentar til skabelsesberetningen siger Augustin, at han ikke ønsker forhastet at lægge sig fast på en bestemt tolkning af bibelteksten, når der er så stor chance for, at en anden tolkning er bedre (Augustin, The Literal Meaning of Genesis, Vol. 1, kap. 20).

Lad os heller ikke forhaste os. Og lad os give os selv lov til at være lidt uenige i familien.

Augustin: ”In interpreting words that have been written obscurely for the purpose of stimulating our thought, I have not rashly taken my stand on one side against a rival interpretation which might possibly be better”