»Er evolution Guds måde at skabe på?«

Hvad hvis nu evolution bare var Guds måde at skabe på, så ville der ikke være flere konflikter om livets skabelse, og det ville være slut med at føle sig uvidenskabelig overfor ens venner, der tror på evolution. Tanken er rar. 

Desværre kan man ikke bare forene de to teorier, uden at det giver store problemer, og det skyldes, at evolution og skabelse bygger på to helt forskellige grundlæggende antagelser: Tilfældighed og plan. Det er ikke uden grund, at evolution og skabelse har været i konflikt i flere hundrede år. En kombination af teorierne vil reducere Gud til en tilfældighed.

Evolution bygger alene på den antagelse at naturen har skabt sig selv, og at det er sket 100 % tilfældigt. Skabelsen derimod er sket ved en planlagt viljeshandling. For at forstå det, skal vi se nærmere på, hvordan evolutionen virker.

Totalt tilfældige ændringer i generne

Skaberkraften i evolutionen er mutationer. Mutationer er tilfældige ændringer i dyr og planters gener. Det svarer til at have en tekst på computeren og så lade et etårigt barn slå uhæmmet i tastaturet – det forandrer utvivlsomt teksten, men resultatet er uforudsigeligt, fordi træfningerne på tastaturet ikke er planlagte. I kroppen er teksten vores DNA, og det uforudsigelige barn er mutationerne, og de mutationer sker konstant i vores gener.

Heldigvis reparerer kroppen langt de fleste fejl, for mutationerne er skyld i en lang række sygdomme og skavanker. Hvis et dyr i naturen får ødelagt sine gener ved mutationer, vil det ofte klare sig dårligt og dø, og de muterede gener vil blive elimineret for evigt. Det er svaret på spørgsmålet, men det kan undre os, hvordan tilfældig ødelæggelse kan drive en udvikling imod ny og højere livsform?

Livet udvikles, ja – men hvor meget?

Ikke alle mutationer er skadelige, for langt de fleste er neutrale dvs. at de ingen betydning har for et dyr eller plantes overlevelse. Det kan fx være et modermærke eller en mild allergi. Meget sjældent sker der en mutation, som kan vise sig at være til gavn for det dyr eller plante, der bliver ramt. Vi kalder det en positiv mutation og dét er råstoffet til evolutionen.

Det kan f.eks. være, hvis genet for det brune farvestof hos en kanin blev ødelagt, så pelsen blev lys. Hvis kaninen er så heldig, at mutationen rammer samtidig med en klimaændring, der giver mere sne, vil kaninen være bedre kamufleret mod rovdyr. Den nye hvide kanin overlever og kan give sine hvide muterede gener videre til sit afkom. Med tiden vil flere og flere kaniner i området være hvide, mens de brune forsvinder, og et lille skridt i evolutionen er taget. Det påstås, at alle disse små skridt kan forklare hele evolutionen.

Evolution og skabelse kan ikke blandes

Når evolutionsteorien bygger på tilfældige forandringer, mens skabelsen er sket ved en plan, har de to teorier et fundamentalt forskelligt udgangspunkt. At blande dem er som at blande vand og olie. Forestiller vi os f.eks. at Gud har skabt mutationerne, så reducerer vi Gud til en tilfældighed. Prøver vi omvendt at sige, at Gud har styret mutationerne, så får vi problemer med evolutionen. Evolutionen siger klart og tydeligt, at der ikke findes styrende kræfter udenfor i naturen, og den doktrin er urokkelig. Det skyldes at evolutionen (som er mange hundrede år gammel) slog igennem som et led i et opgør med den kristne skabelsestanke i 1800-tallet. Hvis vi tror, Gud har styret udviklingen, er vi ikke længere evolutionister, men tilhængere af Intelligent Design.

En bil kan ikke bygges af en skrue

Hvis en cykel skal bygges om til en bil, skal der mange store ændringer til, og hvis et krybdyr skal ændres til en fugl, som evolutionen fortæller os, så får vi brug for mange millioner ændringer. Evolutionens svar er, at de mange ændringer kan finde sted over de milliarder af år livet har udviklet sig, men det er meget problematisk. Skal cyklens tusindvis af småændringer føre til en bil, skal hver enkelt ændring gøre cyklen til et bedre køretøj. Hver enkel ændring er her en gavnlig mutation. Sådan er det nemlig også i naturen, for finder der en mutation sted, der ikke er en fordel for vores krybdyr, så vil den ikke klare sig i konkurrencen med sine artsfæller og blive udryddet.

Sætter vi bildæk, bremsevæske eller rat på en cykel, vil det ikke forbedre cyklens køreegenskaber. Vi er faktisk nødt til at samle de mange tusind dele på én gang for at få en forbedret cykel, og det kræver en cykelsmed. De mange millioner dele der skal tilføjes og udskiftes hos krybdyret for at forandre det til en fugl kræver også en designer for at kunne ske. Tilfældigheder kan ikke gøre arbejdet.