»Bibelen, skabelse og evolution«

Hvad er videnskab? Ifølge den tankegang, som råder på universiteterne i vor tid, er videnskab en forklaring af verden ud fra det, man kan se, måle og efterprøve. Det betyder, at videnskaben ikke kan regne med en åndelig verden og virkelighed. 

Videnskab uden Gud

For nogle år siden kom en kristen læge i Danmark på avisernes forsider, fordi han sagde, at mennesker kunne være besat af onde ånder. Det kostede ham dyrt. Han blev hånet for at være aldeles uvidenskabelig. Moderne lægevidenskab kan ikke regne med ånder. Derfor må den give en anden forklaring på besatte mennesker: de er psykisk syge, intet andet.

Et tilsvarende problem gør sig gældende i relation til spørgsmålet om verdens og livets tilblivelse. Moderne naturvidenskab kan og må ikke regne med en almægtig Gud, der handler ind i verden. Alt skal forklares inden for rammerne af et lukket univers. Derfor må naturvidenskaben forklare verdens og livets tilblivelse uden Gud. I vor tid hedder forklaringen ”evolutionslæren”.

Hvad ville der ske, hvis evolutionslæren blev opgivet? Så ville naturvidenskaben være tvunget til at finde en anden forklaring uden Gud. Det er dens opgave. Selvom alle forhold i naturen peger i retning af Guds skabelse, så skal og må den moderne naturvidenskab give en anden forklaring. Den kan aldrig regne med Gud, for det kræver tro, og tro kan ikke være en del af den moderne naturvidenskab.

Ifølge Bibelen kommer vi aldrig til at forstå verdens og livets tilblivelse uden tro på Gud

”I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord” (Hebr 11,1). Ifølge Bibelen kommer vi aldrig til at forstå verdens og livets tilblivelse uden tro på Gud. For både verden, livet og menneskene er skabt af Gud ved hans ord. Derfor vil en videnskab uden tro på Gud aldrig kunne forstå eller forklare, hvordan verden og livet er blevet til.

Hvornår skabte Gud?

For ti år siden fandt man i Montana nogle knogler af en Tyrannosaurus Rex. Da man skar knoglerne over, fandt man blødt væv og rødt blod inden i dem (Smith, Calvin, ”Dinosaur soft tissue”, 28.01.2014, creation.com). Hvordan kan det lade sig gøre, hvis de er 68 millioner år gamle? Det er ganske enkelt umuligt.

For evolutionslæren er de mange millioner år imidlertid absolut nødvendige. Ellers er der ikke tid til, at tingene kan udvikle sig af sig selv. For fem år siden udgav Luthersk Mission en bog om udviklingslæren af den svenske geolog Mats Molén. Her skriver Molén: ”Hele udviklingslæren falder til jorden med et brag, hvis universet kun har eksisteret kort tid” (Molén, Mats, ”Og Gud skabte Darwin”, 2010, Logos Media, side 39). Molén gennemgår de forskellige metoder til bestemmelse af jordens og livets alder og når frem til, at livet på jorden næppe har eksisteret i mere end ca. 10.000 år.

Når vi læser Bibelen, tegner det samme billede sig for os. Dyrene og menneskene skabes på den sjette skabelsesdag (1 Mos 1,24 ff.). Adam levede 930 år. Da Adam havde levet 130 år, fik han sønnen Set, som selv levede 912 år (1 Mos 5,3-8). Følger vi på den måde slægtslinjen fra Adam til Jesus, når vi frem til en samlet levetid på under 10.000 år.

Men kan vi regne med, at Gud skabte mennesket fuldt færdigt som menneske? Kan han ikke have skabt ved hjælp af evolution?

Død før synd?

Ifølge evolutionslæren har det biologiske liv udviklet sig igennem 3,5 milliarder år præget af sygdom, lidelse og død. De svageste livsformer er bukket under, de stærkeste har overlevet, og sådan er evolutionen ved tid, død og tilfældighed blevet drevet frem. Til sidst er nogle abelignende væsener blevet forældre til mennesket.

Hvis Gud stod bag og brugte en sådan udvikling, så var der sygdom og død i verden før syndefaldet. Stemmer det med Bibelen? I 1 Mos 1,31 står der, at da Gud så på alt det, han havde skabt, da var det godt. På hebraisk står der ”tov meod”, meget godt.

Vi hører endvidere, at Adam og Eva før syndefaldet kun fik lov at spise planter, frø og frugter. Før syndefaldet skulle de være vegetarer. De måtte ikke slå dyr ihjel for at spise dem (1 Mos 1,29). Først efter syndefaldet fik menneskene lov at spise dyr (1 Mos 9,3).

Hvordan kom døden ind i verden? ”Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden” (Rom 5,12). Det var mennesket og ikke Gud, som bragte døden ind i verden! Før syndefaldet var der ikke død i verden.

Følger vi på den måde slægtslinjen fra Adam til Jesus, når vi frem til en samlet levetid på under 10.000 år.

Da synden kom ind i verden, kom døden både til mennesket og til de andre levende væsener. Dyrene blev underlagt døden som en konsekvens af syndefaldet (Rom 8,19-22). Men sådan skal det ikke blive ved at være. Når Jesus kommer igen, så skal hele skaberværket, inklusive dyrene, befries fra ”trældommen under forgængelighed” og få del i paradislivet igen (Rom 8,21).

Hvis vi siger, at døden var her i verden før mennesket og før syndefaldet, så gør vi Gud ansvarlig for døden. Så er det Gud, som har bragt døden ind i verden, og ikke os. Så giver Bibelen os skylden for noget, som Gud har gjort. Så er Bibelen løgnagtig, og Gud er dødens ophavsmand. Så må vi opgive troen både på en sand Bibelen og på en god Gud.

Det er dette, kampen står om.