»Når sunde grænser overskrides«

Det er vigtigt at kende sine egne grænser og vigtigt at overholde andres grænser. I vores samfund er der et generelt fokus på dette. F.eks. satte ”Uge sex” i 2019 fokus på ”grænser”. I denne artikel sættes der også fokus på grænser – særligt seksuelle – og her med udgangspunkt i et kristent menneskesyn. Hvordan sætter man dem – og hvad gør man, når de overskrides?

Grænser er nødvendige og sunde

Vi er skabt som selvstændige individer med et selvstændigt jeg og med selvstændig værdi. Derfor er det naturligt, at vi afgrænser os overfor hinanden og værner om os selv og vores værdi og værdier. Hvor grænserne sættes, afhænger af kultur, værdier og vores opfattelse af rigtigt og forkert. Hvis vi lader andre overskride vores grænser, er det nedbrydende for os og kan blive et alvorligt angreb mod vores selvværd.

Der kan være flere grunde til, at det kan være svært at sætte grænser.

• Hvis selvværdet fx er lavt, føler jeg måske ikke, at jeg har ret til at sætte grænser. Andres behov eller meninger kommer her til at betyde mere end mine.
• Også konfliktskyhed kan gøre det svært. Jeg kan være bange for konsekvensen, hvis jeg sætter grænser.
• Hvis vi tidligt i vores liv har fået overskredet intime grænser i forbindelse med fx overgreb, kan det få indflydelse på vores evne til at sætte sunde grænser for os selv, når vi bliver unge og voksne. Det kan være sværere at mærke grænserne.

Vores seksualitet er en meget vigtig del af vores identitet og har fat i de mest intime og sårbare sider af os. Derfor er grænser på dette område ekstra vigtige.

Hvordan finde grænserne?

Nogle har svært ved at finde og respektere andres grænser. Andre har svært ved at sætte grænser for sig selv. Her kommer nogle eksempler, som kan vise, hvor det er naturligt at sætte grænser - både i den måde vi taler til hinanden, og den intimitet vi har fysisk med hinanden:

Hvis du kalder din mor en luder, håber jeg hun reagerer og frabeder sig at blive talt til på den måde. Hvis du som dreng kommenterer en venindes bagdel ved at sige ”god røv”, håber jeg, hun reagerer og siger til dig, at du skal tale ordentligt til hende. Her handler grænserne om, hvordan vi kommunikerer til hinanden, og hvad der er i orden. Det handler om at have respekt for andres personlighed og evne til at værne om sig selv ved at sige fra.

Hvis en ven/veninde lægger op til, at I skal kæle og kysse, uden at I er ved at blive kærester, er det naturligt at sige fra, fordi der lægges op til en intimitet, der er forbeholdt en kæresterelation. Hvis du og din kæreste har aftalt, at I vil vente med sex, til I er blevet gift, har I et fælles ansvar for at lade være med at overskride grænsen. Jo bedre definerede grænser, des bedre mulighed er der for at kæmpe for dem.

Hvornår er det sex?
Er det kun direkte samleje, der er sex? Her kommer et forsøg på en definition: Det, der normalt vil være en del af et forspil til samleje, er også sex, da det har samme grad af fysisk intimitet. Kys kan udvikle sig til forspil, men behøver bestemt ikke at gøre det. At røre hinanden på bryst og kønsdele sætter med garanti gang i lysten til at gå videre, så det er problematisk. En god regel at pejle efter er at holde hænderne uden på tøjet og væk fra ”bikini-grænsen”. Læs mere om grænser her.

Når man går med til noget ufrivilligt

Nogle gange bliver det ekstra svært at sætte grænser, fordi vi bringer os selv i situationer, hvor vores evne til at sætte grænser sløves eller kommer under pres. Det betyder, at vi kan komme til at gå med til noget, vi egentlig ikke ville.

Tre eksempler:

Alkohol
I forbindelse med indtag af større mængder alkohol nedbrydes evnen til at mærke og sætte grænser. Her kan man nemt komme til at gøre noget, man kommer til at fortryde, fordi det egentligt var en overskridelse af egne grænser. Tænk dig derfor om i forhold til, hvor meget du drikker.

Magt (-misbrug)
”Hvis du elsker mig, så vis mig det ved at gå i seng med mig”. I havde måske aftalt at vente, men den anden presser alligevel på og bruger som pressionsmiddel, at du ved at give sex kan vise din kærlighed. Det er et pres, der kan være svært at modstå, fordi det kobles op på selve forholdet og derfor kan gøre, at man bliver bange for at miste, hvis ikke man går med til sex. Men det er et ulige forhold. I er ikke fælles om at tage kampen, og der er også et ulige magtforhold, som gør relationen usund. At give efter gør måske kæresten glad i øjeblikket, men på lang sigt er forholdet usundt, fordi der ikke er respekt for grænser, og fordi du kommer til at slås med dårlig samvittighed, fordi du har gjort noget, som du ikke ville, og som du måske også synes er forkert i forhold til Gud.

Lyst
I har en aftale om at vente med sex, men har naturligt nok begge svært ved ikke at overskride grænsen. For I har jo lyst til hinanden! Sådan er vi skabt – det er Gud, der har opfundet seksualiteten, så lyst til hinanden er ikke i sig selv forkert. Gang på gang overskrider I jeres egne grænser. I er lige gode om det, men efterfølgende har I begge dårlig samvittighed, for I ville jo egentligt ikke. Dermed kommer der noget ufrit ind i jeres forhold – noget, der hele tiden skal repareres på, og som står lidt i vejen for al den glæde, jeres relation skulle give jer. Det kan også belaste forholdet til Gud, fordi I gentagne gange gør noget, som går imod hans vejledning, og så får I svært ved at modtage hans tilgivelse – måske mest fordi I har svært ved at tilgive jer selv.

Tilgivelsens virkelighed

Når grænser er blevet overskredet - på grund af egen dumhed eller ubetænksomhed, på grund af andres manglende respekt, eller fordi vi fælles ikke overholdt aftalte grænser – er der brug for opgør og tilgivelse.

• Vi har brug for Guds tilgivelse, hvis der er tale om synd. Og så er det vigtigt at lade tilgivelsens kræfter være aktive. Guds tilgivelse rejser os op og giver ny frimodighed til at leve! Læs mere om tilgivelse her.
• Vi har brug for at tilgive hinanden. Og derefter på ny tage kampen op for at holde aftalte grænser. Det kræver måske tydelig adfærdsændring. Måske har vi fælles vaner for vores måde at være sammen på, som skal laves om. Måske skal vi have færre anledninger, hvor det bliver svært at holde grænsen.
• Vi har brug for at tilgive os selv og rejse os igen. Hvis ikke vi gør det, bliver vi lettere bytte for gentagelse, fordi vi mister respekten for os selv.

Hvis du har ladet dig presse til sex, fordi dine grænser ikke er blevet respekteret, må du finde ud af, om det er et forhold, du skal blive i. Måske respekterer du bedst dig selv ved at bryde. Er forholdet præget af pres og manglende respekt i kærestetiden, vil det som regel fortsætte i ægteskabet.

Det er kampen værd

At øve sig i at sætte sunde grænser for sig selv og at øve sig i at respektere andres grænser er vigtigt. Det kan være svært, hvis fornemmelsen af egne og andres grænser er blevet skadet af den ene eller den anden årsag. Her kan der nogle gange være brug for professionel hjælp til at få indsigt i egne handlemønstre og redskaber til at finde nye spor. Det er kampen værd, for det giver mulighed for et bedre og sundere liv og et liv i respekt for sig selv og andre.