»Sund blufærdighed«

Om kropsidealer, selvbillede, skam og nøgenhed. Om at overveje, hvilke ord man selv bruger om sin krop. Afvise de ord Satan bruger, og lytte til de ord din skaber bruger.

Hvor mange har set dig nøgen? Én person? To? To hundrede? Ingen? Nogen, du ikke kender på den anden side af skærmen et sted på internettet? Har du selv? Og hvordan har du det i det hele taget med, at andre ser dig nøgen? Der er mange spørgsmål at besvare, og de går tæt på, for det er et svært emne.

Vores forhold til kroppen er noget meget privat, men der skal så lidt til, før det er en sag, der vedgår andre og især andres syn på den. For selvom det kræver en vis selverkendelse at indrømme det, tror jeg, de fleste kender til den usikkerhed, der opstår i andres nærvær. Drenge, der føler sig ukomfortable til fodboldtræningen, når det foreslås, at det ene hold smider trøjen og spiller i bar mave. Piger i svømmehallen, der tager dybe indåndinger foran spejlet og kun tør gå ud af omklædningsrummet i samlet flok, fordi de ved, de bliver iagttaget. Andres meninger, tanker og kommentarer påvirker os, for længslen efter accept er stor hos de fleste.

Dit selvbillede

Men hvad synes du selv? Hvordan er dit eget billede af dig selv og din krop? Skammer du dig over, hvordan du ser ud, og ville du ønske, Gud havde været mere gavmild på nogle områder og mindre på andre? Gør du grin med de ekstra kilo og den ikke-eksisterende six-pack, fordi du prøver at dække over, at det faktisk går dig på? Eller ser du din krop som noget, Gud har skabt som værdifuldt og unikt? Overvej, hvordan du taler om kroppen, og hvordan du tillader andre at tale om den. Et vulgært eller sjofelt sprog afspejler ikke den funktion, Gud har tiltænkt kroppen og de forskellige kropsdele, og dén fremstilling af kroppen kan have større påvirkning, end du måske tror. Det at tage afstand til det vulgære sprog betyder ikke, at vi slet ikke kan tale om krop og seksualitet, for det er også farligt at ende i den modsatte grøft, så det bliver et stort tabu. Tænk over de ord, du bruger, og overvej, hvad de siger om dit syn på kroppen. 

Blufærdighed og skam – same same?

Når vi taler om sund blufærdighed må jeg pointere, at der ikke er noget galt med at være blufærdig. Synonymordbogen foreslår ”skamfuld” som synonym, men her erklærer jeg mig dybt uenig. Det at være blufærdig og det at skamme sig over sin krop er ikke det samme, og det er vigtigt at skelne mellem disse to. Blufærdigheden kan være med til at passe på dig, fordi den holder dig tilbage fra at udstille din krop eller sjofle den til. Med et sundt forhold til kroppen tænker man over, hvor meget og hvad, man viser af sin krop og hvordan man omtaler den, og her er blufærdigheden en kæmpe hjælp. Skammen over kroppen derimod er skadelig, fordi den indebærer en pinlighed og fremmedgjorthed. Blufærdighed handler om at passe på, mens skamfuldhed handler om at føle sig forkert.

Hvordan ser en rigtig kvinde/mand ud?

Jeg så engang en artikel, hvor man havde taget billeder af en masse forskellige kvinder uden makeup, som stod og poserede i al deres nøgenhed og på den måde nedbrød nogle tabuer om, hvordan en "rigtig kvinde" ser ud. Det slog mig først, at de med vilje måtte have udvalgt nogen med usandsynligt trætte øjne, uren hud, skæve bryster, overdrevet meget appelsinhud på lårene og ben, der bar præg af ar fra barbering. Men jeg tror faktisk, de udgjorde et ret gennemsnitligt udsnit af befolkningen, og selvom det var grænseoverskridende, oplevede jeg det som lærerigt at se, at vi alle har forskellige kroppe, og at ingen af os er perfekte supermodeller - og det gælder naturligvis begge køn. Hvor er det heldigt, at vores værdi og skønhed ikke ligger i vores krop, for med vores utilfredshed ville vi aldrig føle os værdifulde eller skønne NOK.

Når Satan blander sig

Jeg tror faktisk, Satan udnytter vores usikkerhed og bruger den til at hviske os små ting i øret: "Hvis du nu viser lidt mere hud på dit Instagrambillede kan folk nok bedre lide dig. Nej, det er en dårlig vinkel, læg et filter på! Skulle du ikke komme i gang med det fitness der, eller hvad? Der er nok af squat-challenges og kostråd på nettet, så hvad er undskyldningen? Alle andre gør det jo..."

Men Satan har ikke noget at skulle have sagt over for ham, der har skabt dig. Så når du står foran spejlet, må du have lov til at bede Satan holde sig væk og tage sine negative tanker med sig. Det, han siger, er, at du er mindre attraktiv eller mindre værd at holde af end dine venner, trænger til at tabe dig eller kun er det værd, du udstiller af dig selv. Det, GUD siger, er, at du er underfuldt skabt og har værdi. Jeg ved godt, hvem jeg har mest lyst til at tro på. Jeg ved også, hvem jeg desværre ofte har tilbøjelighed til at tro på, og det er ikke den samme.

Guds gave

Din krop er DIN, og du har fået den af Gud som en dyrebar gave. Ja, det lyder som en kæmpe kliché, men det er faktisk sandt. Det vil sige, du ikke skal udstille den for alle og enhver, for du bliver selv nødt til at behandle den med respekt, for at andre også kan gøre det. Og du har et ansvar for at passe godt på den, men dette ansvar indebærer ikke at stræbe efter at leve op til nogle urealistiske standarder. Du har også ret til at være stolt af din Gudsskabte krop frem for at skamme dig over de ting, du er utilfreds med. Prøv at fokusere på de ting, du er glad for ved din krop, selvom det ofte er lettere at være selvkritisk og utilfreds.

Det er ikke min pointe med denne artikel, at vi nu alle skal til at smide tøjet i tide og utide eller google en masse billeder af nøgne mennesker for at afskaffe et tabu. Men det er klart, at et mere realistisk syn på kroppen end det, medierne fremstiller, er med til at fjerne idealet om den uopnåelige perfekte krop. Det kan være svært at være kristen i et samfund som vores, hvor kroppen bliver så overdrevet seksualiseret, men også hér kalder Gud os til at turde at gå imod strømmen. Overvej, hvad du kan gøre for at vise respekt for den gave, vi har fået af Gud, og hvad det betyder for dit syn på din og andres krop og seksualitet samt den måde, du omtaler det på.