»Der er grænser for tilgivelse«

Grænsen for Guds tilgivelse går ikke der, hvor man kunne frygte

For år tilbage var jeg ansat på en bondegård. Det var lidt af en fejl, for jeg kom hele tiden galt af sted. Det værste var den gang, jeg faldt ned i en beholder, der til randen var fyldt med grisetis. I dag kan jeg godt grine ad det. Jeg lugtede i flere dage af gris og følte mig beskidt selv efter lange, varme karbade.

At være beskidt uden på, det er, hvad det er. Noget andet og langt vanskeligere er at føle sig beskidt inden i. Det er en uudholdelig følelse. Man kan fortryde årsagen til, at man blev beskidt og længes efter tilgivelse. Man kan føle sig rigtig ulækker og dum. Porno, sex i film, scener man skulle have lukket for. Nettet. Du sidder alene, og lysten til at se melder sig, og man kan ikke stoppe i tide. Gået for langt i forhold til kæresten. Prøv at nærlæse denne tekst fra Lukasevangeliet 11: ”Dit øje er legemets lys. Når dit øje er klart, er også hele dit legeme lyst; men er det mat, er også dit legeme mørkt. Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke! Hvis altså hele dit legeme er lyst og ingen del mørk, så vil det være helt lyst, som når lysets stråler skinner på dig”.

Tynget af skyld?

Vores øje er mat, når vi har set på noget, vi ikke skulle se på. Når øjet er mat, er det som om, det breder sig ud i hele kroppen. Man kan føle sig fysisk tynget af skyld. Hvad tænker Gud ikke om mig? Hvilke konsekvenser vil det få? Har jeg nu nået grænsen? Da kong David havde taget en andens kone (Batseba) og derefter slået hendes mand ihjel, sagde han frygtsomt til Gud ”Tag ikke din hellige Ånd fra mig”. Han var med rette bange for konsekvenserne af sin udåd.

Gud har grænser. Grænsen for Guds tilgivelse går der, hvor man ikke søger den. Man kan undre sig over det og have svært ved at tro, at der kan blive ved med at være tilgivelse for denne synd. Men Guds grænse for tilgivelse handler ikke om arten eller mængden af synd, men om man søger tilgivelse eller ej. I Salme 51 står der: ”En sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud”. Og det er jo lige præcis sådan, man kan have det efter at have jokket rundt i synd. Knust af skam.

Man kan sige til sig selv, at nu skal det være slut: Nu vil jeg ikke mere se på den slags. Aldrig mere surfe efter porno på nettet. Aldrig. Man kan gøre sig selv rigtig stærk og fast i blikket og nærmest love Gud, at nu er jeg blevet klogere. Og så gik der måske tre uger, og så var den gal igen.

Mist dig selv og få ham

Det er en god idé, at love sig selv ikke at ville surfe efter porno. Men man skal gøre mere end det. Man skal søge tilgivelse og ren samvittighed. Deri ligger der langt flere kræfter end ens egen viljesbeslutning. En ren samvittighed holder længere end en ensom kamp mod porno, når den rene samvittighed gives af Jesus. Jeg har hørt nogen sige, at tilgivelse fra Jesus er som en retslig frikendelse. Altså, den anklagede kan gå fri. Men tilgivelsen fra Jesus er mere end det: Hele dit liv og alt hvad du er, trækker Jesus ind i sin favn. Han flytter dig. Du mister dig selv, men får ham. Og hvis der er noget, den skyldplagede kan være lettet over, er det at miste sig selv – og til gengæld få Jesus. Den slags gør en forskel. Paulus siger det sådan:

”Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i” (Rom 7,6).

Der er rigtig mange ting, man kan komme i tvivl om mht. Gud og Bibelen. Men du behøver aldrig være i tvivl om, at den, der søger tilgivelse hos Jesus, får den. Tro på og trøst dig med det.