»Tilgivelse i parforholdet«

Af Lise og Frederik Berggren Smidt

Lise er uddannet krops- og psykoterapeut, Frederik teolog.

Udsendes dette efterår (2020) som missionærer for LM i Peru.

Må den, jeg elsker, svigte? Det undgår vi nok ikke at opleve. Kunsten er at kunne genoprette tilliden. Er svigtet stort, kan en kompensation være et redskab i processen. 

Uden tilgivelse er der ingen fremtid, har Desmond Tutu engang sagt. Tilgivelse er med andre ord en forudsætning for, at vi som mand og kvinde kan bygge en fælles fremtid. At kunne tilgive er både en gave og en opgave fra Gud i vores liv med hinanden. Han kom selv med tilgivelse og kaldte os til det samme. Men tilgivelse er ikke at glemme eller retfærdiggøre den andens handlinger. Tilgivelse er derimod fortsat at ville forholdet, fortsat at ville satse på hinanden. Det er en proces, der kan tage tid.

Tal om det, som gjorde ondt

I en tilgivelsesproces må den, der har svigtet, være villig til at erkende det: ”Det var ikke min mening at såre dig, men jeg kan høre, at du blev virkelig ked af, at jeg kom for sent hjem. Det må du undskylde!”. Sådan baner den, der har såret, vejen for den anden i retning af tilgivelse og forsoning. Ordet undskyld er i den sammenhæng et vigtigt ord, hvis det bruges rigtigt. Hvis man siger undskyld og ikke ændrer adfærd, kan det komme til at ligne et endnu større svigt på den lange bane. Men brugt rigtigt viser det, at den svigtende part tager ansvaret på sig.

Det er dog lige så vigtigt, at den, som er blevet svigtet, melder ærligt ud om, hvordan vedkommende har det og er villig til at arbejde med på at komme videre sammen: ”Det gjorde bare så ondt på mig, at du skrev flirtende sms'er med en anden. Jeg har brug for at kunne se din telefon igennem ind i mellem, også selvom du lover mig, at der ikke er mere i det, hvis jeg skal genvinde tilliden til dig.” Her tager den svigtede part ansvar for, hvad der skal til for at genoprette tilliden. Også når det er de helt små svigt, som at den anden har glemt at købe mælk med hjem som aftalt, kan det være vigtigt at få sagt, at man er skuffet - for at kunne sige: Pyt!

Hvis man bider for mange små skuffelser i sig, kan det med tiden hobe sig op og blive som en mur af skuffelser imellem os.

De større svigt

Grovere svigt som utroskab er svære at tilgive, og det lykkes ikke altid at komme videre sammen. Men der kan være en fælles vej, hvis begge parter fortsat vil hinanden. I den proces er der brug for tid, samtaler og nogle gange en kompensation. Det kan være, at den sårede part har brug for at tage på en uges ferie alene eller få en ugentlig friaften helt for sig selv det næste år, hvor den, som har svigtet, står for alt derhjemme. Kompensationen afhænger af den, som er blevet svigtet. Hvilken kompensation vil kunne lindre mit sår? Den, der har svigtet, får dermed også mulighed for at vise, at man er ked af sit svigt. Man kan indvende, at det strider imod tanken om, at vi bør kunne tilgive alt uden beregning, men forskning viser, at kompensationen har en gavnlig effekt på begge parter. Selvom krænkelsen ikke kan gøres ugjort, så kan der komme plaster på såret i en periode, hvor den sårede kæmper med at tilgive.

Kompensation må ikke bruges som gengældelse. Når han har været så meget væk, så skal jeg også have lov til at være lige så meget væk. Nej, gengældelse er med til at holde sår åbne. Hvis de skal heles, må der en helt anden tilgivelsesproces i gang for, at det kan blive til forsoning i forholdet, hvor der er plads til sorgen og vreden over det gjorte, men samtidig ikke føres kamp mod hinanden. Ved de større svigt er det ofte en god idé at opsøge en præst, psykolog eller terapeut som medvandrer i processen.

Guds gave

Dette var nogle få bud på, hvordan vi igennem forskellige tilgivelsesprocesser kan tage imod Guds store gave, som tilgivelse er, på vej mod forsoning og fornyelse af forholdet. Ad den vej lader vi Gud gøre sin gode gerning i os og følge med os igennem tilgivelsens udfordrende og livgivende landskab.