»Kaffedate -> ægteskab?«

Af Caroline Søndergaard Kofod

I gang med et friår efter gymnasiet

Hvordan får kristne unge skabt en kultur, hvor det at tage en kop kaffe med én af det modsatte køn ikke med det samme betyder forventninger om ægteskab og børn? Vi spurgte nogle deltagere på Mission19 om deres synspunkter.

Lillian Marie Winther indrammer udfordringen meget godt. ”Det er det, der er problematisk, for hvordan kan man lære en dreng nærmere at kende uden at miste venskabet med drengen, hvis det ikke går? Det er vel egentlig en grundlæggende menneskelig struggle. Det kan nogle gange ende med, at venskabet med personen så går helt i stykker, og det synes jeg er ærgerligt. Jeg tror, det vil være rart at kunne mødes mere uforpligtende, fordi man på den måde vil kunne lære nogle forskellige personer at kende, men om det er en mulighed, det ved jeg ikke.”

I et klasselokale spørger jeg fem piger, hvad man kan gøre ved det.
”Jeg ved ikke, hvordan man kan ændre det. Det er bare lidt folks tankegang, at en dreng og pige har noget sammen også selvom, at de bare sidder og har en samtale”, siger Katrine Sulkjær. ”Det er virkelig rigtigt, man får altid en tanke også selvom, man godt ved, at der ikke er noget”, tilføjer Camilla Kastbjerg.

De andres forventninger

Pigerne kan godt relatere til, at når man først snakker med en fra det modsatte køn, så begynder omgangskredsen at danne nogle forventninger. Om kommentarer og hentydninger fra andre siger Nanna Johansen:

”Man kan godt være sådan lidt bekymret for, hvad de andre nu tænker om, at vi er ude og gå. Særligt i starten kan de andre godt finde på at kommentere det, og det er ikke altid så fedt. Vi er virkelig blevet sådan, at vi skal vide alt om alle. Der er de her to personer, som har et venskab, og om de kan lide hinanden, det finder de selv ud af.”

Hvordan skabe frirum?

Pigerne synes, at det kan være svært at gøre noget helt konkret for at bryde den tendens med, at den dreng, man snakker med, ikke nødvendigvis behøver at være ens kommende mand. Dog tænker de, at det kunne være en fordel, hvis piger og drenge var bedre til at være sammen og lave noget mere fælles. Det vil måske være med til at bryde normen.

Det er altså vigtigt og aktuelt at være nysgerrige på, hvordan vi i LMU får skabt plads, flere samtaler og en kultur blandt unge kristne mennesker, hvor det er ok at snakke med én fra et andet køn, uden vennerne og omgivelserne tolker og begrænser.

Så hermed en vigtig opfordring til LMU´erne til at sætte dette punkt på dagsordenen – og få en samtale med hinanden om vigtigheden af, at vi i fællesskab får skabt dette frirum, så der bliver plads til, at vi bare kan tage en kop kaffe for hyggens skyld.