»At stifte familie som ung«

Jeg var faktisk virkelig ikke særlig sikker på at det var en god ide… hverken at blive gift som 20-årig, eller at få barn som 22-årig…

Forelsket → første barn

Da jeg i 2015, en varm sommeraften på Nordsjælland, var på vej ud ad døren hjemme hos Maria, efter vores første date, udbrød hun: ”ååhhh… vi to skal giftes!”. Jeg var tilstrækkelig forelsket til, at det overraskende nok ikke løb mig koldt ned ad ryggen. 3 somre efter sagde vi ”ja” til hinanden i Hillerødkirke, og 2 år efter vielsen sad jeg med min lille dreng i højre hånd og en cheeseburger i venstre på Hvidovre Hospitals fødegang og jeg kunne dermed kalde mig nybagt far som 22 årig.

Kommunikation, kommunikation, kommunikation

Så hurtigt havde jeg egentlig ikke lige planlagt at det hele skulle gå. Men mellem alle disse vilde begivenheder har vi kommunikeret med hinanden, med vores venner, med vores familier, med vores kollegaer og ikke mindst med Gud.

Jeg husker, at en af mine gode kammerater hev mig til siden, for at spørge mig, om jeg ikke havde lidt for travlt med at få en kæreste? I sin bryllupstale til os, undskyldte han, for at have anfægtet hastigheden på vores flirteri: ”… for hvem er jeg, til at holde jeres kærlighed til hinanden tilbage …”, som han sagde. Men nogle gange, tror jeg faktisk, det er godt (endda prisværdigt) med venner, der tør gribe fat i os – kigge os i øjnene, og være ærlige: ”Isak, du virker til at være lidt fjern for tiden… går det ikke lidt stærkt?”.

Stop al den planlægning - stol på Gud!

Da vi gik med tankerne om at ville lave et barn (jeg kan afsløre at der ikke er langt fra tanke til handling her i huset), snakkede jeg med en kollega, og ytrede nogle af mine mange bekymringer. Hun svarede: ”Isak… Vi kan planlægge og planlægge… vi vil så gerne være i kontrol. Nogle gange kan det være, vi skal give slip på kontrollen, og lægge planlægningen hos Gud.” De ord gav mig meget ro, til at blive ung far.

”Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.” Jer. 29,12-14

Et godt råd fra far til kommende far

Et par uger inden Marias termin, ringede jeg min far op og sagde: ”Nå far… så er det vist snart slut med rejser, venner, sjov og fritid” hvortil min far svarede: ”Nej min dreng, så slemt bliver det ikke. Du må nok indstille dig på generelt at være mere træt, og at du nu må til at prioritere anderledes… men det betyder ikke, at det er slut med venner og kristne fællesskaber.” 

Og hvad fatter siger, er jo altid det rigtige. Chok hvor er jeg træt for tiden! Men hold fast hvor er jeg også velsignet! Der er ikke nogen jeg hellere vil opleve verden med end min hustru – og der er slet ikke nogen, jeg hellere vil vise verden end mine børn. Og nøj hvor jeg nyder, at vi om søndagen kan tage til gudstjeneste og onsdag aften kan tage til Ungt Liv (ungdomsfælllesskab i københavnerkirken) med vores børn, og der opleve hvordan københavnerkirkens unge og ældre bare omfavner os som familie, og hjælper og støtter os, så vi også kan få tanket op som forældre, hvor andagtsliv og bønsliv i det daglige kan være svært at få til at hænge sammen.