Foto af Naassom Azevedo på Unsplash
Af Amalie og Lasse Bach Dybdal
Lasse læser den sidste del af teologiuddannelsen på KU, og Amalie er læge og går hjemme på barsel for tiden.
Er efter sigende så forskellige som nat og dag, men er enige om, at Snickers er for lækkert.
Det føles ikke altid naturligt at holde andagt med kæresten/ægtefælden. Vanen er svær at få i gang. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt? Og hvordan gør man det? Få nogle gode råd.
Lasse synes, at det er kedeligt og intetsigende at lave aftensmad. Han gør det af ren og skær nød. Nogle gange ender det med en frysepizza, andre gange får han taget sig sammen til at lave noget fra bunden (heldigvis har han en kone, der hjælper ham med at få noget ordentlig at spise). Men inderst inde ved han godt, at det er bedst for kroppen med ordentlig mad.
Hvis I overvejer, hvad Lasses madvaner har at gøre med det at have Gud med i parforholdet, så vil vi mene, at ligheden er slående. Jesus kalder sig selv for livets brød, så parallellen må være god nok.
Lasse har tre muligheder: Lade være med at spise, køre fastfood indenbords eller bruge tiden på at lave ordentlig mad. Det samme gælder også for forholdet til Gud i parforholdet: Vi kan lade det ligge, vi kan holde det på et minimum, eller vi kan arbejde for det.
Vi kan godt vælge at lade være med at spise; konsekvensen er, at vi dør. På samme måde hvis vi ikke tager Gud med i parforholdet, så dør relationen til Gud i vores liv med hinanden. Vi kan også vælge at holde relationen til Gud på et minimum. Konsekvensen er et skrøbeligt forhold til Gud, der konstant er i fare for at forsvinde (og for madens vedkommende er konsekvensen torpedomave og mangel på vitaminer). Vi kan også vælge den sidste løsning – at prioritere tid med Gud i parforholdet.
Vores erfaring er, at både vores parforhold og vores forhold til Gud i parforholdet styrkes, når det lykkes for os sammen at prioritere tid med Gud. At leve fælles med Gud giver en retning for vores liv. Selvom vi kan være meget forskellige som mennesker, betyder det at have Gud med i parforholdet, at vi har fælles grundlæggende værdier. Og det styrker vores samhørighed og hjælper os til at træffe valg sammen. Når vi har Gud som centrum i vores liv, er det ham, der giver rettesnoren for, hvad der skal fylde i vores liv, og hvordan vi skal elske hinanden.
Det giver ikke nødvendigvis færre diskussioner, konflikter eller et lettere liv at have Gud med i sit parforhold. Men styrken er, at vi som par ikke skal bære problemerne selv, men kan lægge dem over til Gud sammen.
Som udgangspunkt vil vi anbefale at tage en snak om, hvad jeres tro på Gud betyder i jeres liv. Hvordan vil I prioritere det i jeres forhold? Det kan virke som en ret stor opgave, men det vil med garanti gavne jer. Hvordan vil I konkret leve efter jeres prioriteter? Skriv evt. jeres aftaler ned for at understrege, at I ønsker, at de skal være gældende for jer. Tag små steps og lav aftaler med hinanden, som I kan overholde. Det er godt at være ambitiøs, men endnu bedre at være realistisk og få lavet nogle gode rammer, så det ikke hænger jer ud ad halsen.
Helt konkrete forslag til at have Gud med i jeres parforhold kunne være:
Disse forslag kan I plukke i så tosset, I vil. Men vi vil understrege, at vaner er nøgleordet, hvis I på længere sigt skal blive ved med at have Gud med i jeres parforhold. Hjernen elsker at spare energi, og det gør den bedst ved vaner.
I vores forhold har vi haft forskellige vaner i løbet af vores tid sammen. For tiden læser vi hver morgen et kapitel i Bibelen, snakker lidt om det og beder på skift. Og vi bruger altid lidt tid på at snakke om, hvad vi hver især har fået ud af en gudstjeneste, når vi går hjem fra den. Udover det hører vi på jævnlig basis lovsang i stuen, hvor vi snakker om sangteksten, og hvordan den kan tolkes ind i vores liv som kristne.
Det kan ske, at vanen glipper en dag. Vi har god erfaring med så at sige til os selv, at vanen stadig gælder, i stedet for at slå os selv i hovedet over ikke at have overholdt den. Gud bærer os i vores beslutning og vil intet hellere end at være med i hele vores liv – også vores parforhold.