Ellen Esmarch Pedersen er terapeut og foredragsholder. Hun bor i Hillerød med sin mand. Ellen har tre voksne børn.
Hvad fortæller Bibelen os om sex og seksualitet? Hvordan skal vi forstå den komplekse gave, som seksualiteten er? Og hvilke rammer sætter Gud for den?
På Bibelens første side møder vi beretningen om skabelsen af hele universet og som kronen på værket skabelsen af mennesket. Som det eneste levende væsen bliver mennesket skabt i Guds billede og skabt til at herske over det øvrige skaberværk (1 Mos 1,26-28). Til forskel fra dyr, som kun har drifter og instinkter, er mennesket skabt med intellekt og følelser i tilgift. I de første kapitler i Bibelen, hvor Adam og Eva stadig er i Edens have, bliver det også klart, at mennesker er skabt til fællesskab med Gud og med hinanden. Et helt særligt fællesskab gives til mand og kvinde. Dyr har drifter, der sørger for, at formeringen sker og sørger for, at ynglen passes. Mennesker har seksualitet – som misbrugt i syndens verden kan forfalde til drift, men som er tænkt som noget meget mere, nemlig som kærlighedens udtryk i forholdet mellem mand og kvinde
Vores køn og seksualitet er i spil, både når mand og kvinde mødes og tiltrækkes seksuelt af hinanden, men også i ethvert møde mellem mennesker. Der findes ingen kønsløse møder. Det erfarer vi på mange niveauer. Vi er for eksempel altid opmærksomme på, om det er en mand eller kvinde, vi står overfor. Arbejdspladser bestående kun af kvinder eller kun af mænd har et helt anderledes præg end arbejdspladser med ligelig kønsfordeling. Vores sprog, vores omgangstone og de temaer, vi drøfter, og hvordan vi drøfter dem, påvirkes af, om vi er omgivet af mænd eller kvinder eller begge dele.
I forlængelse af overstående kan vi beskrive mennesket som en sammensætning af legeme, sjæl (psyke) og ånd. Alle tre dele spiller ligeværdigt sammen og påvirkes gensidigt af hinanden. Derfor har sex ikke bare med vores krop at gøre. Blandt andet derfor underviser Bibelen os om at passe godt på vores krop og passe godt på, hvad vi gør med den. ”Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme” (1 kor 6,19-20). Dette bliver sagt lige efter, at vi bliver udfordret til at holde os fra utugt.
Højsangen er et smukt kærlighedsdigt, som giver et stærkt billede af forholdet mellem mand og kvinde, og som viser, hvor frimodigt Bibelen taler om krop, kærlighed og erotik – som det naturligste og smukkeste i verden. Vi skal ikke drive dogmatik på Højsangen – det er et digt med masser af billedsprog – men vi skal lade Højsangen give os frimodighed til at være mennesker med krop, følelser og evne til at blive tiltrukket af hinanden. Læs den i sin sammenhæng.
Hvis nogen skulle have den tanke, at det er bibelsk at lide af kropsforskrækkelse og sexforskrækkelse, er det hermed manet i jorden. Men i læsningen af Højsangen skal vi også lægge mærke til, hvor tæt kærligheden og den fysiske tiltrækning knyttes sammen. Det er to mennesker, der elsker hinanden som hele mennesker, og som har forpligtet sig på hinanden, der også søger hinanden i sengen (på lejet). Sex bliver kærlighedens udtryk og dermed en tjener for kærligheden og ikke noget, der kan stå alene.
"Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød" (1 Mos 2,24). Teologer, der kan læse grundsprog, har fortalt mig, at sprogligt set er rækkefølgen i dette vers ikke ligegyldig. Det skal læses og forstås i den rækkefølge, det står. Først løsriver man sig fra sine forældre og bliver selvstændig, så bliver man gift og lover troskab til døden, og først derefter bliver man et kød med alt, hvad der hører til det – blandt andet den seksuelle forening. Dermed bliver sex og seksualitet sat ind i en langt større og dybere sammenhæng end bare at være tilfredsstillelse af lyst eller begær. Denne større sammenhæng forudsætter kendskab til hinanden, tillid og tryghed. Det kan ægteskabet som ramme give. I denne ramme løsnes sex fra præstation. Her kan man øve sig på det seksuelle felt uden at skulle være bange for ikke at slå til eller blive kasseret.
I denne ramme kan man også tage imod kærlighedens frugt. Man kan få børn af sex – det er sådan set også meningen. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: ”Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden…” (1 Mos 1,28). At sex og formering et tæt knyttet sammen, har vi næsten glemt i disse tider, hvor prævention lover op mod 100 % beskyttelse, og hvor vi kan få fjernet et foster, hvis det alligevel skulle gå galt. Det betyder ikke, at Bibelen lærer, at sex kun er knyttet til formering. Højsangen emmer af lyst og tiltrækning, der har værdi og formål i sig selv. Som kærlighedens udtryk.
I verset fra 1 Mos 2,24, som blev citeret overfor, bruges betegnelsen ét kød om det forhold, mand og kvinde har til hinanden i ægteskabet. Det er en meget stærk betegnelse, som nok kan tage vejret lidt fra os i en tid, hvor individualismen har et stærkt tag i os. At blive et kød antyder en form for sammensmeltning, hvor det kan være svært at se, hvor den ene begynder og den anden holder op.
Det giver mig et billede af et guldbrudepar, som har levet sammen i lyst og i nød, har delt bord og seng, ved, hvad den anden vil sige, næsten før munden lukkes op, og som stadig har forelskelsens glimt i øjet, når de ser på hinanden. De har levet sig sammen, fordi de har delt alt – både det glædelige og det svære og konfliktfyldte. I denne etblivelse er det seksuelle samliv en del af det. Når to mennesker har dette forhold til hinanden, er sex meget mere end en kropslig forening. Det er et udtryk for og besegling af alt det, de også har sammen.
Sex uden etblivelsestanken kan i øjeblikket føles rigtigt og godt, give glæde og tilfredsstillelse af nogle fysiske behov, men det mangler klangbunden og er derfor i virkeligheden en amputeret form for sex. Derfor advarer Bibelen så stærkt mod den sex, vi bilder os ind, kun har med kroppen at gøre, fordi den nedbryder det, som Gud havde tænkt med den seksuelle forening. "Eller ved I ikke, at den, der binder sig til en skøge, er ét legeme med hende?" (1 Kor 6,16). Det er det selvmodsigende i dette vers, der afslører, hvor forkert det er. Man binder sig ikke til en luder, man har engangssex med, og man tænker da slet ikke på, at man skulle være et legeme med hende. Alligevel siger Bibelen, at man er et kød. Det virker grotesk – og dermed afsløres det, hvor nedbrydende det er for Guds oprindelige tanke med sex, og det viser, hvilke vidtrækkende konsekvenser, syndefaldet har også på det seksuelle område.
Efter syndefaldet mister Adam og Eva deres uskyld. Det illustreres blandt andet ved, at de opdager, at de er nøgne, og for at dække deres nøgenhed syer de figenblade sammen for at skjule deres kønsorganer. Et stærkt billede på, at syndefaldet også har indflydelse på vores seksualitet. Den har mistet noget af sin umiddelbarhed og renhed. Følgen af det slås vi blandt andet med, når vores seksualitet bliver misbrugt til at give os lyst til at købe varer, vi dybest set ikke har brug for, når pornografi lokker os væk fra den ægte vare, når mennesker sælger deres krop, og nogen køber den, når sex sjofles med vittigheder, når idealkroppen fremstilles som den eneste, man kan blive tiltrukket af, når film giver indtryk af, at udenomsægteskabelig sex er bedre og så videre. Både i forhold til vores seksualitet generelt og i forhold til sex i ægteskabet, er der en vigtig kamp at kæmpe, hvis vi ønsker at leve efter Bibelens beskrivelse af krop og seksualitet.
Sex kan ikke holde til at være lokomotiv i et forhold, hvis det skal være livslangt. Seksualiteten er forbundet med det, vi kan kalde den lidenskabelige kærlighed eller forelskelsen, som er bundet til fascination af kroppen, og isoleret set holder denne form for kærlighed kun cirka et år. (De seneste 10-15 år er der forsket meget i kærlighedens væsen. De væsentligste resultater af denne forskning er samlet i bogen ”Kærlighed og parforhold under forskernes lup”.) Hvordan kan føromtalte guldbrudepar så stadig have forelskelsens glimt i øjet? Fordi der var så meget mere end sex, der bandt dem sammen. Bibelen vil lære os at have øje for dette ”mere”. Blandt andet derfor opmuntrer den os til at vente med at have sex sammen, til vi bliver gift. Men i virkeligheden også for at værne om vores seksualitet og for at fortælle os, at sex er meget mere end to kroppe, der mødes. Det er fordi, Gud selv har skabt sex og seksualitet og derfor kender de kræfter, der er i spil, og fordi han vil give os så meget godt igennem den, at han sætter ramme for den. Derfor er det kampen værd at vente.
Artiklen er fra TilTro 2012, nr. 1