Af Helene Koefoed-Jespersen
Familiekonsulent og missionssekretær for Evangelisk Luthersk Mission (ELM)
Det vigtigste ord i overskriften er ”når”, for du har du helt sikkert oplevet, at der kan være svære ting i livet. Du kan have mødt én i din skole, som oplevede svære ting derhjemme – du kan selv have oplevet, at du har mistet én, du holdt af. Du kan have oplevet svigt og skuffelser. Fælles for alle de erfaringer er, at de i større eller mindre grad ”river gulvtæppet væk under én”. Vi skal i vores liv regne med, at der kommer til at ske noget, som ikke er rart.
Som små børn havde vi nogle vigtige voksne i vores liv – forældre, bedsteforældre, lærere, ledere i kirke og forening. Men som ung, kan man opleve, at nu er jeg jo over 18, så nu skal jeg jo kunne mestre mit eget liv.
Sandheden om os er, at vi hele livet igennem har brug for, at andre er der for os, og vi skal øve os i, at være der for andre. Fx at indgå i små grupper, hvor vi tør tale om, det der er svært i vores liv. Det handler meget om kultur i en vennekreds. Det er nemt at have en måde at være sammen på, hvor vi fokuserer på sjov og aktiviteter, mens vi glemmer den gode samtale.
Når du taler med et menneske, som har det svært, så er det vigtigt, at du er den gode ven, der ikke siger det til nogen anden. Det kan være en god påmindelse at begynde samtalen med: ”Det er vigtigt for mig, at dette bliver mellem os”.
Andre gange, kan man som ven, lytte, og blive nødt til at sige: ”Jeg tror, vi sammen skal finde én, der ved mere om dette – men jeg skal nok gå med dig.” På den måde, har du ikke brudt dit tavshedsløfte – og du har været tro mod dine egne grænser – og det er lige så vigtigt som at hjælpe en ven.
Som børn går man meget op i, hvem man kalder for ”min bedste ven”. Nu kan vi måske trække lidt på smilebåndet af det – men spørgsmålet er jo vigtigt hele livet: vi har alle brug for et andet menneske, der vil være min bedste ven. Jeg håber, at du har du en god ven, som du kan dele dine problemer med?
Som ung foretager vi mange flyt – på efterskole – hjem igen – i forbindelse med uddannelse og i den periode skifter vi også vennekredse ud. Tag gerne en pause i læsningen og tænk på, hvor du står lige nu.
Det er vigtigt, at vi finder et kristent fællesskab at være en del af – det burde stå lige under ”flyt adresse” på Borger.dk. Vores tro har brug for andre – vi har brug for at være i et fællesskab – og de andre har brug for, at vi er med. Vi er skabt til at være i fællesskab med Gud og mennesker. Når vi rykker, har vi brug for nogle at tale med.
Derfor: tal med Gud hver dag. Det er vigtigt. Jeg har selv haft brug for at bryde lidt med min egen opdragelses måde at bede på. Jeg har opdaget, at det er så befriende, bare at have en samtale med Gud i løbet af dagen – og så også sætte mig ned og tale med Gud i forbindelse med, at jeg læser i hans ord til mig.
Min pointe er: Hav en god vane med at tale med Gud bøn om ALT. Om lektier, om penge, om forelskelse, om de tanker, som ikke tåler dagens lys – Gud ønsker at være en del af det hele. Han vil ikke, at du skal gå og bære på det hele selv, derfor etablerede han en linje mellem dig og ham og kaldte det bøn.
At lukke Gud ind i dit liv gør, at du er bevidst om, at Gud ved, hvad du tænker – og du vil gå og lytte efter, om han giver dig en tanke – et menneske på din vej, som vil hjælpe dig. Et bibelord, som siger netop det, du har brug for.
Nogle problemer kræver, at du finder en anden – ofte ældre – kristen at tale med dem om. Det kaldes sjælesorg.
En sjælesørgers opgave er at lytte og vejlede – og derefter at overholde sin tavshedspligt. Sjælesorg kan være en enkelt samtale, hvor man har brug for lige at vende én enkelt sag – eller det kan være et længere forløb, hvor du sammen med sjælesørgeren tager livtag med et spørgsmål, der er aktuelt lige nu.
I sjælesorgen lytter sjælesørgeren og stiller uddybende spørgsmål. Over Bibel og bøn går vejen også. Det er også hos en sjælesørger du kan få tilsagt dig syndsforladelse, hvis der er en særlig synd, du kæmper med.
Man kan blive ganske forvirret af at kigge på alle de forskellige former for tilbud om samtale – og jeg tror simpelt hen, jeg vil sige, at det bedste du kan gøre, er at præsentere det, du ønsker at tale om, og så må personen du spørger, selv svare på, om det problem du har, er noget, han eller hun har kompetence til at tale om.