»Omsorg for taberen«

Det kommer ikke rigtig af sig selv

For en måned siden flyttede jeg sådan rigtig hjemmefra. Nu kan jeg indrette mig som jeg vil, gøre rent når det passer mig og gå på toilet uden at låse døren. Fantastisk. Jeg føler mig faktisk hjemme. Samtidig har det dér med at bo selv også nogle omkostninger. Der skal betales husleje, laves frikadeller og selv tandpasta koster penge. Nå, men pointen er, at et kristent fællesskab på mange måder minder om det her med at flytte ind et nyt sted. Det er super fedt, hvis du er villig til at tage del i omkostningerne.

Det lyder måske lidt uvant for dig, så lad os læse et vers fra 1. Thessaloniker Brev. 5,14: "Vi formaner jer, brødre, vejled dem, der ikke lever ordentligt, trøst de ængstelige, tag jer af de svage, vær langmodige med alle." Pladsen tillader kun et kig på sidste halvdel af verset: trøst, tag jer af, vær langmodig. Bemærk ordet formaning, omsorgen for den skrøbelige hviler altså ikke på vores lyst.

Herre, giv mig dine øjne!

Der findes mennesker som er svære at være sammen med. Det er virkeligheden. Også i det kristne fællesskab. Men Paulus minder os om et bibelsk princip; tag dig af den svage. Ham der er blottet for situationsfornemmelse, hende der altid er fyldt af bekymringer, drengen der af frygt aldrig siger et kvæk, pigen med selvværdsproblemer. Tag dig af den svage.

Det skal være godt og sundt at komme i et kristent fællesskab. Sammen med de andre i dit fællesskab, har du et ansvar for, at I som menighed kan favne den svage, den underlige, den søgende og dem andre ikke gider være sammen med. Der vil være mennesker, der dummer sig gevaldigt eller synes besværlige, men løsningen er ikke at ignorere dem og være sammen med de sædvanlige, løsningen er at gå på knæ for din Far i Himlen og bede om tålmodighed og kærlighed.

Praktisk kærlighed koster

Gentagne gange har Helligånden mindet mig om nogle vers fra Matthæusevangeliet kap. 10: "En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre."

Hvordan er vores Herre og Mester? Han ydmygede sig, gav afkald på sin status og havde fællesskab med toldere og ludere. Bibelen fortæller os, at vi ikke står over Jesus. Som disciple må det ikke være fremmed for os at opleve omkostninger, for det gjorde Jesus også. Til tider kan det være en form for lidelse helt konkret at drage omsorg for den svage. Måske fordi du skal give afkald på din status eller dine egne planer. Men dét er trofasthed mod evangeliet, for sådan er vores Mester, og Han vil give dig kraft til at gøre ligeså. Vi har fået den nåde, ikke blot at tro på ham, men også til at lide for hans skyld. Lad os få noget jord under neglene.

 

Find et CROC bibelstudie-oplæg til artiklen her.