Christian Engmark er musikkonsulent i Luthersk Mission.
Lovsang er ikke en bestemt musikalsk genre. Lovsang er, eller bør være, vores respons til Gud, vores tak og tilbedelse.
I Biblen står der: ”Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud”. (Kol 3,16)
Vi opfordres til at synge med tak i vores hjerter til Gud. Lovsang er altså hjertets tak til Gud. Lovsang er tilbedelse. Ikke underholdning eller ”fyld” i et møde. Lovsang er tilbedelse af den hellige Gud. Lovsangen må være en refleksion over at have hørt Guds ord og personligt have erfaret hans storhed og kærlighed.
I Biblens egen Salmebog står der (92,2): ”Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit navn, du den Højeste”. Gennem lovsangen sætter vi ord på Guds egenskaber, på den, han er, og på hans velgerninger. Hvordan kan nogle tænke, at det er kedeligt at tilbede Gud? Hans herlighed, almagt, hellighed, visdom, retfærdighed, skabermagt kender ingen grænser! ”Kundgør hans gerninger for folkene! Syng for ham, lovsyng ham, syng om alle hans undere!” (Salme 105,1-2)
Lovsangens fundament er, at vi er sat fri i Kristus
Gud opfordrer os til lovsang for gennem den at vise os sin storhed. Han opfordrer os til lovsang for at formidle sit nærvær til os mennesker. Men han gør det ikke, fordi han har brug for lovsangen for derved at blive mægtigere. Den Højeste er jo noget, han er i kraft af sig selv. Han opfordrer os til at synge og spille, fordi vi har brug for det. Ved hjælp af lovsangen kan det blive lettere for os at erkende, hvor stor han er!
Gud har skabt os med stemmer til at synge og med musikalske evner, der kan lave og spille musik. Det er Guds gave til os. Og når vi skaber sang og musik, udtrykker vi en del af Guds kreative og skabende væsen. Han har skabt os i sit billede som kreative mennesker. Derfor fryder han sig også over, at vi bruger det til hans ære. Men lovsang er ikke alene brug af vores musikalske evner. Lovsang opstår ikke fra lovsangsbandet eller fra Sangbogen. Lovsang har med hjertet at gøre. Når vi erfarer og tror med vores hjerte, at Gud er vores frelse, så skaber han selv lovsangen i vores hjerter.
Lovsangen må være en refleksion over at have hørt Guds ord og personligt have erfaret hans storhed og kærlighed.
Lovsangens fundament er, at vi er sat fri i Kristus. Hvis ægte lovsang skal lyde, er der brug for en tro på Guds hellige væsen, der ikke tåler synd og Guds nåde, der viser sig ved Jesu offerdød. Der kan ikke være en dyb og sand lovsang i de hjerter, der ikke har erfaret Guds nåde. Hvis vi skal blive lovsyngende kristne, må ordet om Jesu død på korset lyde, så vi bliver frigjorte ved Guds kærlighed.
Bonus: Har du tænkt på, at når vi lovsynger her på jorden, slutter vi os til den lovprisning, der lige nu er i den himmelske verden. Læs Åb 4.
I denne selviske og egocentrerede verden, vi lever i, har vi brug for et rum, hvor vi kan manifestere, at der er noget meget større end os selv. Der er en Hellig Gud, der ikke tåler synd. Men hans vrede har lagt sig, og jeg kan finde trøst i, at Jesus har sonet min synd (Es 12,1). Jeg skal have fællesskab med Gud i evighed på grund af Jesus.
Det er langt større end materialisme og selvisk livsførelse. Vi mennesker har brug for at blive revet ud af det selvbedrag, at vi kan klare os selv, og det er der rum for i lovprisningen. Her flytter jeg fokus fra mig selv og over på den almægtige Gud. Jeg bekender det med mine ord, min musikalitet, min krop.
Spørgsmål: Hvordan kan hjertets lovsang få plads i dit liv?