»At hvile ved korset«

Et digt om ham, der intet ondt havde gjort, og om vejen, der blev banet.

Verden buldrer omkring mig
Uroen pulserer i min krop
Der var noget jeg ikke fik gjort
Og noget jeg gjorde i stedet for
Det er det mørke der smadrer mine dage

Mit i mørket ser jeg
Et tomt kors
Der sidder størknet blod i træet

Det er som om, at hånen stadig hænger i luften
Fra de folk der ikke forstod, hvad der skete
Og det er som om, at jeg heller ikke forstår det

Der gik en mand op til korset
Der intet ondt havde gjort
Han var kommet for at frelse
Ikke for at dømme
Men dem han ville frelse
Dømte ham til døden
Og de hånede ham hele vejen op til korset
De forstod ikke
At det var deres skaber der gik der
På vej til at samle det brudte

De hængte manden op
Hamrede søm i hans krop
Og delte hans tøj
Selv da han hang der
På vej i døden
Hånede de ham

Det er fuldbragt
Sagde han
Og så var det ovre

Korset står nu tomt
Manden stod op igen
Tog hjem
Men efterlod os ikke alene

Tilbage sidder jeg på mit værelse
Straffen for det jeg ikke gjorde
Og det jeg gjorde i stedet for
Er taget
Jesus gik hele vejen op til korset
Det er fulbragt

Her kan mørket ikke være
Her er der ingen hammer i hovedet
Der er kun kærlighed tilbage
En vej der er banet

Her kan jeg hvile trygt