Torben Kjær er lektor i Ny Testamente ved Dansk Bibel-Institut (DBI). Han er gift med Birgitte og far til to voksne børn. Og så holder han med FCK.
Bibelen er Guds ord og derfor sand, pålidelig og uden selvmodsigelser. Sådan lærer vi, men hvad gør vi så, når vi læser nogle beretninger, der virker selvmodsigende?
Når vi har flere beretninger om det samme, er der én forudsætning, vi skal huske, og to tommelfingerregler, vi skal bruge.
Jeg tager som eksempel vore fire evangelier. I dem har vi mange beretninger, der fortæller om det samme under eller tale eller diskussion. Vores ene forudsætning er, at vi altid læser et resume af noget, Jesus har gjort eller sagt. Der er en diskussion om skilsmisse i Matt 19,3-9. Det tager lidt mere en ét minut at læse vers 3-9. Men denne diskussion har ikke taget ca. et minut, men sikkert flere timer, hvor argumenter er blevet fremsat igen og igen. Vi får en kort sammenfatning, og det varierer, hvor meget der er taget med i det enkelte evangelium.
De to tommelfingreregler er:
På baggrund af de to tommelfingreregler skal vi læse og høre beretningerne sammen, så vi kan sætte de enkelte dele sammen. Det er som et puslespil, hvor vi sætter de enkelte brikker sammen til et smukt billede. Vi isolerer ikke den enkelte beretning, men hører dem sammen.
Vi får en kort sammenfatning, og det varierer, hvor meget der er taget med i det enkelte evangelium.
Der findes bøger og artikler på nettet med lange lister over modsætninger og selvmodsigelser. Min erfaring er, at 95 procent af dem skyldes, at man ikke har læst, hvad der står i teksten, eller har misforstået teksten. Min erfaring er desuden, at mange ”modsætninger” skyldes, at man betragter hver beretning som den hele og fulde sandhed. Og at man i øvrigt er meget firkantede i sin kritik.
Hvis jeg ser på de tre første evangelier, og læser om den samme begivenhed eller hører om den samme tale eller diskussion, kan vi uden videre supplere fra de andre beretninger og danne en helhed. Et eksempel:
I Matt 19,16-17 står der: ”Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv? Han svarede ham: Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode.”
I Mark 10,17-18 står der: ”Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.”
I Luk 18,18-19 står der: ”Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god. Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.”
Det er som et puslespil, hvor vi sætter de enkelte brikker sammen til et smukt billede
Der er forskelle, men en enkel harmonisering ser således ud:
Den unge mand spørger: ”Gode Mester, hvad godt skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: ”Hvorfor kalder du mig god? Og hvorfor spørger du mig om det gode? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.”
Hvad gør jeg så, når jeg ikke kan finde ud af det, og det virkelig går mig på?
Du sender en mail til DBI på dbi(at)dbi.edu.
Måske er der en lærer dér, der kender svaret.