Roar Steffensen er præst i Hedensted Valgmenighed og ansat i LM som projektmissionær med tilknytning til Peru
Bibelen er fuld af løfter! Men det er jo sådan med løfter, at de kun er så troværdige, som den der giver dem.
Hvad hvis en fattig gadedreng lover dig halvdelen af den millionarv, han netop er blevet tildelt efter en rig onkel i USA, hvis bare du lige vil låne ham de 100 dollars, det koster at få advokatens underskrift? Det løfte tror du ikke på, at du vil få opfyldt, vel?
Bibelen er vores eneste kilde til viden om, hvad den sande tro er, og om hvordan vi bliver frelst. Derfor er det helt afgørende, at Bibelen er værd at tro på.
Vores tillid til Bibelen og dens løfter hænger sammen med to ting: 1) Åbenbaring og 2) Inspiration. En åbenbaring er en afsløring af noget, vi ikke kan sige os selv. Gud er ikke synligt tilstede i vores verden, og derfor kan vi ikke vide noget som helst om Gud, uden at han selv gør sig kendt for os.
Det gør Gud på flere måder. Men allervigtigst og mest troværdigt gør han det gennem sit Ord og sin Søn, Jesus Kristus (Hebr, 1,1-4). Gud har altså givet sig til kende ved at tale til mennesker, der skrev hans ord ned. Nogle af profeterne fik på en særlig måde ord fra Gud, og kunne sige: ”Herrens ord kom til mig” (Ez 6,1).
Ligesom Jesus har to naturer, fordi han er sand Gud og sandt menneske, sådan er Bibelen også på én gang Guds Ord og menneskers ord.
Men ikke alt i Bibelen er overnaturlige åbenbaringer. Der fortælles fx om historiske begivenheder og andre ting, som forfatteren ikke behøver et guddommeligt indgreb for at skrive ned. Nogle af Bibelens forfattere har simpelthen studeret Skrifterne og på baggrund af disse studier, skrevet deres brev eller bog (Luk 1,3 og Dan 9,2). Men hvad enten det drejer sig om deciderede åbenbaringer eller om studier og indsamling af materiale, så er inspirationen helt afgørende for, at vi kan tro på det og bygge vores liv og frelse på det.
Inspiration betyder her, at Helligånden har vejledt og inspireret forfatterne, så skrifterne kom til at indeholde netop det, som Gud så, at hans folk har brug for. Vi kan næppe forklare til bunds, hvordan det er foregået. Men vi tror på, at Helligånden har vejledt og våget over deres skrivning, så det netop kom til udtrykke og være Guds ord til os.
Bibelen er vores eneste kilde til viden om, hvad den sande tro er, og om hvordan vi bliver frelst
Paulus forklarer inspirationen med, at ethvert skrift er indblæst af Gud (2 Tim 3,16). Helligånden har så at sige åndet Guds ord til forfatterne. Det betyder ikke, at Helligånden har dikteret hvert eneste ord, eller at han har ført pennen for forfatterne. Muslimerne tror, at Muhammed fik Koranen ved at Gud dikterede hvert ord og hvert komma, og at den kun kan læses på det originale arabiske sprog. Sådan er det ikke med Bibelen. Den består af mange forskellige typer af tekster, og hver forfatter har også sin egen sproglige stil. Forfatterne har altså skrevet som dem de var, men samtidig har de været inspireret af Helligånden. Og ligesom Gud ”oversatte” sig selv til et menneske, sådan kan Bibelen også oversættes og forstås på alle sprog, uden at den mister Helligåndens inspiration.
Man kan sige, at Bibelen har to sider: En menneskelig og en guddommelig. Ligesom Jesus har to naturer, fordi han er sand Gud og sandt menneske, sådan er Bibelen også på én gang Guds Ord og menneskers ord.
Dette betyder så, at Bibelen virkelig er til at stole på, for hvis det virkelig er Guds Ånd, der taler og handler og inspirerer forfatterne, så kan vi have den samme tillid til Bibelen, som Jesus selv havde det. Han sagde: ”Skriften kan ikke rokkes” (Joh 10,35).
2 Tim 3,: Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed.