»Lev i frihed – også i forhold til alkohol«

Gud kender os og vil os og andre mennesker det bedste. Han har sat os fri til at leve helligt, helstøbt, og ikke ligge under for andres normer. Det gælder også i forhold til alkohol.

Tidligere var der i ’missionske’ miljøer en meget negativ holdning til alkohol, og mange var afholdsfolk. Hvis nogen drak øl, vin eller spiritus ud over til nadveren om søndagen, var det ikke noget, man skiltede med.

Det kunne godt skabe et uheldigt og uhelligt pres.

I dag er vi næsten gået i den modsatte grøft: Vi er blevet så gode til at sige, at vi stort set kan gøre alt det, alle andre kan og gør, at man kan blive set skævt til, hvis man ikke vil drikke alkohol, danse osv. Og mange unge kristne drikker sig fulde – med alt, hvad det medfører.

Dét er heller ikke godt.

Hvad siger Gud?

De gode nyheder for den kristne er ikke, at vi skal gøre som alle andre. Vi er købt fri fra at ligge under for andres normer, hvad enten de siger ’drik ikke!’ eller ’drik!’

Vores far i himlen elsker os, kender og ved, hvad der er bedst for os, også når det gælder alkohol. Og det er ham, vi skal lytte til - gerne gennem andre kristnes vejledning, men ikke som gruppepres.

Hvad siger Gud om alkohol?

Bibelen siger ikke noget så simpelt som ’ja’ eller ’nej’ til alkohol. Den beskriver grundlæggende vin og øl som noget positivt, der kan nære kroppen, styrke os og løfte humøret (Sl 104,15; Præd 9,7; 1 Tim 5,23). Jesu første under var at skabe vand om til vin - endda af en meget høj kvalitet! (Joh 2,1-11). Han sammenligner sig selv med et ‘vintræ’ (Joh 15,1), og han indstiftede en nadver, der består af brød og vin.

’Alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak’ (1 Tim 4,5). Det gælder også alkohol. Og det er ’ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent’ (Mat 15,11).

Samtidig understreger Gud gennem sine talerør, at alkohol kan være utrolig farlig:

• Fuldskab har igennem tusinder af år ført synder og ulykker med sig (se f.eks. 1 Mos 9,20-21).
• Den kan blive en erstatning for troens og åndens glæde, rus og fylde (Ef 5,18).
• Fuldskab er risikabelt og vanedannende (Ords 23,29-35).
• Og nogle i vores fællesskaber er svage. Dem skal vi tage hensyn til (Rom 14,21). For andres frelse er uendeligt meget vigtigere end at demonstrere min frihed til at drikke øl.

Hvad med dig selv?

Selv er jeg meget glad for god vin og whisky. Måske for glad. Det spørger jeg jævnligt mig selv om, og jeg er ikke sikker på svaret. Derfor var jeg også i tvivl om, om jeg egentlig er den rette til at skrive denne artikel.

I mit liv har jeg været fuld flere gange. Det synes jeg er skamfuldt. Jeg kan ikke komme på én ting, som jeg tænkte, sagde eller gjorde bedre som fuld end som ædru. Tværtimod. 

Men normalt nyder jeg god vin og whisky og tager det som en fantastisk gave fra Gud og mennesker, som har lagt energi, viden og passion i at frembringe noget, der smager godt, beriger et måltid, løfter humøret og giver en behagelig følelse i kroppen.

Jeg har dog fuld respekt for flere af mine venner, som er afholdsfolk. Det er deres måde at være i sync med Bibelens formaning om at være ’ædru’ og vågne (1 Thess 5,6).

Fem råd

For at opsummere, så er mine (ikke Guds, men mine) fem råd:

• Bed Gud om vejledning og tal med andre kristne, især nogle, som er velfunderet i troen.
• Hvis du bliver overbevist om at være afholdende, så vær det med frimodighed uden at dømme andre.
• Hvis ikke, så nyd alkohol med glæde og god samvittighed, især sammen med mennesker, du kan være tryg ved.
• Drik aldrig for rusens skyld, drik dig aldrig fuld, og drik ikke, hvis du ved, du leder andre i fuldskab.
• Hvis du begynder at føle dig afhængig af alkohol, så søg hjælp og vid, at Gud kan sætte dig fri.