»Fører Paradise til paradis?«

”Nyt par knalder på Paradise Hotel”. ”Paradise-piger fortæller sex-hemmeligheder”. ”Nathali er jo sygt liderlig”. ”Sex tre gange på en nat”. Disse overskrifter fra Ekstra-Bladet, fundet ved en simpel google-søgning, siger i den grad noget om TV-fænomenet ”Paradise Hotel”. Og hvorfor så skrive en artikel om dette på LMU.dk? Du som læser dette, kan overveje med dig selv, om du nogensinde har set Paradise Hotel eller lignende programmer. Hvis det er tilfældet, er denne artikel til dig.

Overfladisk sex

Lad mig bare sige det med det samme: Kristne bør ikke se Paradise Hotel. Vi ved ligesom godt, at det er forkert at se porno, fordi det giver os et helt forvrænget billede af, hvad sex og kærlighed er. Men er Paradise Hotel meget bedre? I Paradise Hotel bliver sex præsenteret som underholdning og en forbrugsvare, altså præcis det modsatte af, hvad Bibelen siger om sex. Som TV-seer kan du ikke undgå at blive påvirket. Jo mere man ukritisk lader sig fylde af det overfladiske syn på sex, som Paradise Hotel står for, jo mere vil man opleve et meget ubehageligt fænomen i sit hoved: kognitiv dissonans.

Lad mig prøve at forklare: Kognitiv dissonans er det ord, psykologer bruger, når mennesker prøver at jonglere med to uforenlige holdninger i hovedet på én gang. Det kan fx være, man mener, at alle indvandrere bør smides ud af landet, men samtidig rigtig godt kan lide Ahmed nede fra fodboldklubben og slet ikke har lyst til at se ham forsvinde. Så har man to modstridende holdninger i hovedet på samme tid, og det er rigtig ubehageligt. For inderst inde ved man godt, at det ikke holder, og at man bliver nødt til at ændre den ene af holdningerne. Det er kognitiv dissonans.

I Paradise Hotel er ”markedsføringen” for den usunde seksualitet så fremtrædende, at der ikke er nogen tvivl om, at det er noget, man som kristen ikke skal se

Wikipedia: Kognitiv dissonans er det mentale ubehag som opleves af et individ, der indtager (eller presses til at indtage) indbyrdes modstridende holdninger. Det kan også være en dissonans mellem individets ideer/værdier og vedkommendes handlinger; at man i givne situationer ikke handler som ens værdier foreskriver

Modsætning i hovedet

Det samme kan ske, når man som kristen ukritisk sluger et program som Paradise Hotel. På den ene side har man alle sine ”kristne” meninger om sex, men på den anden side så føles det bare rigtigt og sjovt i maven når Nathali og Nicklas (whatever) giver den gas under lagnerne efter en aften med druk. På den måde sætter man sig selv i en position, hvor man i hovedet bliver nødt til at jonglere med to modsatrettede syn på sex. Og dybest set ved man godt, at det ikke holder, og derfor bliver det mere og mere ubehageligt med tiden. Man bliver nødt til at ændre den ene af holdningerne. Og det letteste bliver i sidste ende at undertrykke eller direkte afskrive det ”kedelige” syn på sex for på den måde at slippe af med modsætningen i hovedet.

Gråzoner

I Paradise Hotel er ”markedsføringen” for den usunde seksualitet så fremtrædende, at der ikke er nogen tvivl om, at det er noget, man som kristen ikke skal se. Men andre gange er der tale om gråzoner. Medierne er fyldt af serier og film med personer som udlever en overfladisk og usund seksualitet, også uden at der bliver vist eksplicit sex på skærmen. Det kan fx være TV-serier som ”Friends” og ”How I Met Your Mother”. Bør kristne heller ikke se disse serier?

Det er et temmelig kompliceret spørgsmål, for faktum er, at rigtig mange mennesker i dag, for ikke at sige de fleste, udlever deres seksualitet på en måde, som minder om det, man ser i disse serier. Og som kristne kan vi ikke isolere os fra den virkelighed. Når denne virkelighed bliver gengivet i TV eller på film, så kan vi ikke bare stikke hovedet i busken og lade som om det ikke findes. Der er i sig selv ikke noget galt i at se en serie som fx ”Friends”, hvor alle personerne har sex før ægteskabet og det bliver fremstillet som normaltilstanden. Problemet er, hvis du som kristen seer ikke er dig bevidst, at dette ikke er det forhold til sex, som Gud kalder dig til i Bibelen. Er du ikke bevidst om dette, så risikerer du, at TV-serien ganske ubemærket former en holdning til sex i dit hoved, som er helt uforenlig med din ”kristne” holdning, for det føles bare så rigtigt og smukt, når Ross og Rachel har sex efter nogle få dates. Så vil du opleve den ubehagelige dissonans i dit hoved, og du vil blive mere og mere tilbøjelig til at opgive det syn på sex, som Gud kalder dig til i Bibelen.

Bibelen som filter

Det bedste råd jeg kan give er derfor: Brug mere tid på at læse i Bibelen og bede til Gud, end du bruger på at se serier og film. På den måde kan du sikre dig, at det er Bibelens syn på sex og parforhold, som præger dig og bliver det ”filter”, du bruger til at vurdere alt det, du ser i fjernsynet. Vær bevidst om, hvad du tror på, også når du ser film og TV!