»Træt i tjenesten«

Hvad gør jeg, når der ikke er mere energi at arbejde ud af?

Ind imellem giver konkrete ord af Jesus mening på en helt speciel måde. Sådan er det fx med Jesu ord fra Matt 11,28, hvor Jesus siger til den trætte og udkørte: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Man kan være træt og udkørt på mange måder. Hér vil vi fokusere på den træthed og frustration, som vi pludselig kan befinde os i, når vi er kørt træt eller sur i en konkret opgave/tjeneste i LMU-arbejdet eller i menigheden. En træthed som råber højt indeni og siger: ’Sæt mig fri; jeg orker ikke mere; jeg har ikke flere kræfter; jeg brænder overhovedet ikke for det længere; jeg kan ikke udfylde min plads … ’

Midt i en konkret tjeneste, som jeg kan opleve mig fanget og drænet i, er det fantastisk at blive mødt med nogle konkrete ord om, at Jesus forstår mig, og at Jesus på alle måder kan finde ud af at rumme mig i det, som er blevet for meget for mig. Han lover mig endda, at han vil give mig hvile.

’Sæt mig fri; jeg orker ikke mere; jeg har ikke flere kræfter; jeg brænder overhovedet ikke for det længere; jeg kan ikke udfylde min plads … ’

Hvordan i praksis?

Hvordan gør han så dét, altså praktiserer konkret hjælp og hvile til mig? Han kommer jo nok ikke lige selv for at tage tjansen som LMU-formand eller bibelgruppe-koordinator på sig! Hvilken slags hvile og hjælp taler Jesus ind i mit liv?

Beretningen om ’Martha og Maria’ fra Luk 10,38-42 er et vigtigt indspil. Her siger Jesus til Martha, som aser og maser for at tjene Jesus godt og opofrende, og som er virkelig træt: ”Martha, Martha du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting”. Essensen er: Nu må du gerne slappe af Martha – holde fri; slippe det, som er blevet for meget for dig. Og han fortsætter med at minde Martha om, at det vigtigste ALDRIG er, hvad Martha får udrettet i tjeneste for Jesus og andre. Det vigtigste er ALTID, at Martha og vi andre får tanket op først og hvilet ud – hos Jesus selv; får hentet ny kraft, frimodighed og energi hos ham. Og nogle gange skal noget slippes helt – væk fra vore skuldre.

Der skal handles

Når vi er kørt træt og har brug for komme ud af en konkret tjeneste, så er det tid for at vende det med Jesus i bøn. Altså: Luk Jesus ind i det, og gå så i gang med at finde ud af, hvad der konkret skal gøres og ske. Her vil jeg gerne anvise nogle konkrete veje:

1) Snak med en moden kristen om din situation. Vend det med en, som har gode lyttende ører, og som kan give dig konkret sparring og god, åndelig og praktisk vejledning.

2) Gå til den eller de ledere, som har ansvar for dig og den opgave/tjeneste, som du står med. De har et overordnet ansvar for både dig og din tjeneste, og det er deres opgave at hjælpe dig til at blive løst fra din opgave – eller at hjælpe dig med at finde fornyet gejst og energi til tjenesten, hvis det er muligt.

Ansvarsfølelse er rigtig godt; men vi skal ALDRIG tage mere ansvar på os end det, vi kan bære, honorere og har ressourcer til

3) Når man står med en konkret tjeneste, som man gerne vil ud af, så kommer der ret hurtigt samvittighedsmæssige kvaler: ”Jeg svigter mit kald og min opgave”. ”Der er nok ikke andre til at tage min plads”. ”Jeg burde kunne klare det her”. Der er meget, der kunne siges her. Jeg vil bare sige ét par ting: Gud er ikke en fortærende, opslidende arbejdsgiver. Gud vil ikke lægge mere på os, end vi kan holde til. Opgaver og tjenester er ikke pr. definition ’livstidskald’; alting har ’sin tid’.

Hvis du er nedslidt og kørt træt, så er det dét, du er, og så er det tid for pause, restitution og påfyldning til din energitank. Ansvarsfølelse er rigtig godt; men vi skal ALDRIG tage mere ansvar på os end det, vi kan bære, honorere og har ressourcer til. Skulle det være sådan, at der ikke er nogen til at tage over, så må det være ledergruppen – altså dem, som har ledelsesmæssigt ansvar for dig og din opgave, som har det overordnede ansvar for at finde ud af, hvad der så skal ske, når du ’tjekker ud’.

Jeg vil lige citere nogle linjer fra en fantastisk god sang fra ’Sange og Salmer’ (657), hvor du bliver mindet om af Gud:

”Jeg elsker dig, mit barn, jeg elsker dig!
Du er ikke uundværlig som min tjener,
Men som barn, mit barn, er du umistelig.”

 

Opfordring: Læs gerne hele sangen (657). Den er fantastisk!

Litteratur: ’Når livet gør ondt’ af Gunnar Elstad – side 117-126

Åb 3,7b-8: Dette siger den Hellige, den sanddru, han som har Davidsnøglen, og som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn.