»Jeg mødte en medvandrer«

De ærlige samtaler skaber mere realistiske forventninger til livet og er med til at nedbryde den dårlige sammenligning. I denne artikel vil jeg fortælle om mit møde med en medvandrer.

Det var én af de dage, hvor jeg bare hoppede i joggingbukserne, landede i sofaen og stenede serier. De dage er der blevet flere af under corona-nedlukningen. Dage hvor det er svært at motivere sig til noget som helst, og hvor de helt basale hverdagsgøremål virker som uoverskuelige projekter. Det var sådan en dag, hvor der var en ven, der spurgte til mig: Hvordan går det egentlig med dig? Jeg vovede at være ærlig, og jeg begyndte at fortælle om min hverdag uden filter: Det er faktisk virkelig svært for tiden. Min ven sagde ikke, at jeg var et skvat, og at jeg burde tage mig sammen, men hendes lyttende og anerkende nik og spørgsmål gjorde det lettere og mindre ensomt i min sumpede hverdag.

Det er ikke godt for mennesket at være alene

Gud har skabt mennesket som et socialt væsen og konstaterer allerede ved skabelsen, at det ikke er godt for mennesket at være alene (1 Mos 2,18). Vi er forbundet med hinanden som mennesker, og de mennesker, vi møder på vores vej, er med til at forme os og gøre os til dem, vi er. Vi bygger relationer og spejler os i andre mennesker.

Jeg vovede at være ærlig den dag, og min ven fortalte, at hun godt kendte til det at være fuldkommen drænet for energi og motivation, og vi blev begge opmuntret af ikke at være alene med denne erfaring og kunne sammen tale konstruktivt om, hvordan man genfinder gejsten både menneskeligt og åndeligt. Når andre ærligt deler om deres liv og tro med alt det gode og svære, det kan rumme, så nedbryder det en følelse af at skulle være perfekt. De ærlige samtaler skaber mere realistiske forventninger til livet og er med til at nedbryde den dårlige sammenligning, hvor jeg holder min værste side op mod deres bedste.

Medvandreren

Jesus møder os midt i livets op- og nedturer og ønsker at være vores ven på vejen igennem livet som det ægte er, hvor det både kan være smukt, kikset og ugly. I Lukasevangeliet (Luk 24,13-35) læser vi en beretning om to vandringsmænd, der går skuffede, tvivlende og desillusionerede afsted, og på vejen får de følgeskab af Jesus. Han møder dem med spørgsmål og nysgerrighed. Han vil inderligt gerne høre, hvad de er fyldt af. Jesus taler med dem om deres oplevelser og hjælper dem til at få nye indsigter og nye perspektiver på ham, troen og livet. Det viser for mig, at Jesus ønsker at møde ethvert menneske, uanset hvor det befinder sig i livet og troen, og han ønsker en relation og vandring med os.  

Skal vi vandre sammen?

Jesus giver os et forbillede i, hvordan vi kan møde andre med nysgerrighed og vandre sammen. Jeg har oplevet, at der opstår noget unikt i samtalen, når jeg lægger min egen dagsorden til side for at lytte og lære af det, den anden har på hjerte. Medvandring handler om at være nysgerrige på hinanden og sammen lukke livet og troen op igennem samtale, bøn og bibellæsning.

Vi har alle brug for mennesker, som vi kan tale med om de vigtige ting i livet. Så jeg vil opmuntre dig til at være modig og ærlig i samtalen med mennesker, du har tillid til. Måske skal du række ud til en anden kristen og spørge mere konkret: skal vi vandre sammen?

Anbefalinger:

Bogen: ”Medvandring” af Ole-Magnus Olafsrud, Tonje Haugeto Stang og Tor Martin Synnes

Meget snart lanceres Medvandring.dk som en ressourceside om medvandring.