Er Det Gamle Testamente så vigtigt? Vi har jo fået Det Nye Testamente nu - og det er jo det, der handler om Jesus, så hvad skal vi bruge Det Gamle til?
Jeg har en kæmpe kærlighed til Det Gamle Testamente (herefter GT). Ofte spørger mennesker, om det ikke er dumt? Det er jo Det Nye Testamente (herefter NT), der er det vigtige, påstår de. Jeg mener ikke, de kan stilles op mod hinanden. Både NT og GT er vigtige og lige vigtige. Tilsammen udgør de den kristne Bibel.
“Jojo”, vil du måske indvende, “selvfølgelig er GT en del af Bibelen - men formålet med at læse i Bibelen må være at lære Jesus bedre at kende. Der er NT bedst - det er jo den del, der handler om ham!” Ja, NT handler om Jesus - men det gør GT faktisk også.
Der er blevet sagt, at GT indeholder over 960 forskellige Messiasprofetier. Vi, der kender fortsættelsen, ved, at det er Jesus, der er Messias. Så det er over 960 steder, der peger frem på Jesus. Det er ret mange.
Jeg er dog uenig i den læsning. Jeg tror ikke, at der er 960. Jeg tror, der blot er én. Én meget lang profeti - faktisk 39 bøger lang. For jeg kan ikke læse GT på en anden måde end, at det hele handler om, at Gud elsker mennesker og gerne vil være sammen med dem. Og det er jo det, som sker på korset. Det er Guds måde at gribe ind i verden, så han kan være sammen med sine elskede mennesker (den historie må du selv undersøge, for det er ikke temaet lige nu).
“Okay, Robert Svendsen, så siger vi det. Fra Første Mosebog 3,15 handler det om Jesus - skabelsen kommer jo lige først.”
På et tidspunkt besluttede jeg mig for at teste min tese om, at hele GT handlede om Jesus. Så jeg ville finde den første profeti eller den første gang, der kunne være tale om, at Jesus handler i GT. Jeg vidste, at der er en klar profeti i 1 Mos 3,15. Men var der én før det? Der er i hvert fald noget i 1 Mos 1,26 med det lille “os”, der kan indikere, at der er flere om skabelsen (læs mere om Treenigheden her). Så må dét være den første.
Men der er jo også det her med, at Gud skaber lys i 1 Mos 1,3. Og Jesus er jo lys (Joh 8,12), så måske er det en henvisning? I så fald er vi kun kommet tre vers ind i GT, før det handler om Jesus. Stolt af mig selv delte jeg min opdagelse med en messiansk jøde, der sagde: “Der er faktisk en henvisning til Jesus før det”. Nåh ja, allerede i vers 1 står der jo “Gud” - at det var ham, der skabte. Lidt tyndt synes jeg, men jeg gav ham et point for forsøget - det var jo ikke så skarpt som min opdagelse. Men hans svar var helt kort: “Der er en før det” - altså før det “Gud” i “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” (1 Mos 1,1)?
Så forklarede han: Ordene “I begyndelsen” er på hebraisk ét ord beresith og består af to ord: be og resith. “Be” er et lille ord, som kan betyde mange ting, blandt andet “i”, “blandt”, “foran”, “ved” og meget mere. Så når vores danske Bibel skriver “i”, så er det en fin oversættelse. Ordet “resith” betyder “begyndelse”, men kan også betyde “hoved” og “førstefødt”. Det er blandt andet det ord, der bruges i 1 Sam 17, da David hugger hovedet af Goliat. Hvor vil jeg hen med det her? Paulus griber disse betydninger, når han skriver:
“Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse. Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt, og alt består ved ham. Han er hoved for legemet, kirken. Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første.” (Kol 1,13-18)
Er Jesus med i GT? Ja, det allerførste ord i Bibelen peger på ham og fortæller os, at Jesus faktisk er med i skabelsen. I ham, ved ham og til ham er alting skabt. Det her er det første ord i Bibelen, og det peger frem mod Jesus. Derfor skal vi læse i GT, for at Jesus må blive større, og vi må lære ham bedre at kende.