»Sælg alt og følg mig«

Mon Jesus virkelig mente, hvad han sagde?

Når Jesus taler med mennesker – og for øvrigt også når han gør sine undere – er der ofte flere lag i det.  Det gælder også i tilfældet med ”Den rige mand og Jesus” (Matt 19, 16-30). Derfor er her tre brikker til at forstå Jesu udfordring til den rige mand:

Første: ”Don’t tell it, show it”

Manden siger, at han har opfyldt alle de bud, der skal til for at komme ind i Guds rige. Jesus begynder ikke at diskutere det med ham, men siger bare ”sælg alt og giv det til de fattige – og kom så og følg mig.” Dermed får han manden til at indse, at han ikke engang har opfyldt det første bud. Budet om at elske Gud over alt andet.

Jesus følger dermed det gamle journalistiske princip: ”Don’t tell it, show it.” Han forsøger ikke med lange teologiske forklaringer, men med et enkelt eksempel skaber han forståelse. Og det er tydeligt, at disciplene forstår, hvor alvorligt det er. De siger: ”Hvem kan da blive frelst?” Underforstået: ingen! Og Jesus kommer med sit egentlige budskab: ”For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alting muligt.” Med andre ord: Forsøg ikke på at bringe dig selv ind i Guds rige, men tag imod det Gud gjorde for at give dig plads i det rige.

Andet: Vi ejer intet

Hvis dette var eneste lag i Jesu ord, så var det jo ren beroligelse: ”Bliv så rig som du kan, og forbrug så meget som du orker. Gud bringer dig alligevel ind i sit rige, uanset hvor meget dit dankort går i selvsving.”
Ved netop at bruge dette eksempel om rigdom demonstrerer Jesus, at dybest set ejer vi ingen ting. Vi har alt til låns. En dag skal vi aflevere det tilbage, for ”nøgen kom jeg ud af moders liv og nøgen vender jeg tilbage” (Job 1,21). Jeg er bare administrator af noget til en tid. Noget som ejes af Gud.

Da jeg for nogle år siden købte en ejerlejlighed, slog det mig med voldsom kraft. Trods navnet ejer du den ikke. Og det handler ikke bare om at lokalkredit ejede det meste(!), men også om at en dag smutter den ud mellem fingrene på mig. Og så bliver spørgsmålet, om jeg, i den tid jeg boede der og med mit formelle ”ejerskab”, fulgte Jesus. Fik han æren af det liv jeg levede og fik andre mennesker gavn af mit hus? Direkte ved at blive inviteret til mit bord og mit venskab, og indirekte fordi jeg dér samlede kræfter til et liv til gavn for andre.
Når beretningen om den rige mand slutter med et ordskifte mellem Jesus og Peter om at forlade alt og følge Jesus, så er det denne vinkel i historien, der forfølges. Og så fortæller det, at nogle gange kan Jesu perspektiv betyde, at vi skal skille os af med ting for at følge ham.

Tredje: Kristen livsstil er gavmildhed

Derfor lander denne beretning med at udfordre os til gavmildhed. Gavmildhed med vores penge, ting, tid, opmærksomhed og kræfter. Der er intet, jeg ejer. Jeg har det til låns fra Gud. Og jeg har det for at glæde og gavne mennesker, som han har skabt. Glæde og gavne dem i dette liv og hjælpe dem til det liv der kommer.
Det perspektiv må bestemme mine store og små valg i dag. Både i forhold til materielle og ikke-materielle ting jeg har fået. Så længe jeg ”har” dem.

 

 

Find et CROC bibelstudie-oplæg til artiklen her.