»Frygt ikke, tro kun«

Kan det lade sig gøre?

Et rædselshyl fra mit værelse får min far til at fare op ad trappen. Der er en myg! Jeg kan ikke sove, når den er der... En edderkop på badeværelset? Jeg kigger i alle hjørner, højt og lavt hver gang. Jeg kan holde mig meget længe… På skoletur i en skov. Vi går udenfor stierne, klatrer over faldne træer og springer over grøfter. Men jeg tør ikke. Læreren må holde mig i hånden, og de andre griner... Jeg er et skvat og en klumpedumpe. Går i anden klasse før jeg lærer at cykle. Er altid den sidste, der bliver valgt til et hold i idrætstimerne. 

Omvendelse

I gymnasiet ser jeg en plakat om et KFS-møde og går derhen. Jeg kommer ”udefra”. Det gør et stort indtryk på mig, at de er ”overstrømmende rige i kærlighed til hinanden og til alle” (1. Tess 3, 12). Jeg får lyst til at komme igen, og efter en måned fatter jeg, at Jesus er død for mig. Gud skaber troen i mit hjerte og har ladet den gro siden.
Men jeg har stadig den samme frygtsomme og skvattede personlighed.

Gud, jeg er uduelig

Derfor kan det ikke passe, når jeg inde i mit inderste er klar over, at Gud vil have, at jeg skal være missionær. Det passer ikke sammen, mig og dette kald. Jeg fortrænger det for en tid. Taler hverken om det til Gud eller mennesker. Så prøver jeg at overbevise Gud om, hvor uduelig jeg vil være som hans sendebud i en tropeverden fuld af malariamyg, fugleedderkopper og værre ting. Men jeg får ikke fred. Efter nogle år indser jeg, at hvis jeg skal have et godt liv med Gud, må jeg følge hans plan for mig. Jeg ved, at der ikke er noget i mit liv, der er vigtigere end Gud. Jeg accepterer, at han kender mig og min situation bedre, end jeg kender mig selv. I Bibelen læser jeg om at tilsidesætte mig selv og følge Jesus.

Jeg tager kontakt til LM, og efter en årrække med forberedelser står jeg med en enkeltbillet til Tanzania… Der er fugleedderkopper i mit udhus. Malariamyg, slanger, røvere, spedalske, aidsramte, en sindsforvirret øksemand, veje med et tykt lag glat mudder, kolera, onde ånder, oversvømmelser. Og meget mere. Jeg har taget det hele i stiv arm. Har haft tyve år i aktiv missionærtjeneste; jeg elsker det og håber at kunne blive ved en årrække endnu.

1 Tim 6, 12: Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til. 

Et skvat i fuld udrustning

Hvad blev der af den lille piveskid? Sidder hun mon ikke inderst i min personlighed stadigvæk? Gemt under ”Guds fulde rustning”, som han stiller til rådighed for os. ”Vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke” (Ef. 6, 10-11). Det er ikke mig, der er sej, jeg er en frygtsom natur. Men jeg er iklædt Herrens mægtige styrke. Det er Gud og hans værk, der gælder, ikke mig og mit. Når han kunne iklæde et skvat som mig styrke til et langt godt missionærliv, skulle det vel også være muligt for ham at gøre det samme for andre?

 

 

Find et CROC bibelstudie-oplæg til artiklen her.

Mark 5, 36: Frygt ikke - tro kun!